Klima

Klimaforandringerne er en af verdens største og mest presserende kriser lige nu.

Klimaforandringerne er en af verdens største og mest presserende kriser lige nu. Det står tydeligt, at klimakrisen rammer hurtigere og hårdere end tidligere. Store dele af verden er ramt af tørke og oversvømmelse, som skubber millioner af mennesker ud i fattigdom, sult eller flugt. Verdensbanken anslår, at yderligere mellem 32 mio. og 132 mio. mennesker vil blive skubbet ud i ekstrem fattigdom inden 2030 alene som følge af klimaforandringer.

Men klimakrisen er også tæt forbundet med den globale ulighedskrise. Klimaforandringerne rammer fattige og sårbare mennesker hårdere, mens det er de rigeste lande og mennesker, der bruger de fleste ressourcer og gennem deres forbrug udleder suverænt mest CO2. Derfor må de rige lande også tage et større ansvar – både når det gælder CO2-reduktion, men også for at afhjælpe konsekvenserne af klimakrisen og støtte fattige lande med klimatilpasning og -omstilling.

Oxfam IBIS arbejder for:

  • At holde de rige lande op på løftet om CO2-reduktion i henhold til Paris-aftalen. Det kræver en kraftig nedbringelse i udledningen af drivhusgasser globalt. Klimakrisen er global, og det kræver globale, fælles løsninger, hvis vi skal løse den. Derfor skal fordelingsprojektet også række ud over nationale grænser.
  • De rige lande – og Danmark - skal leve op til løftet om ekstra 100 mia. dollars i støtte til fattige landes arbejde med klimatilpasninger. Det skal være ekstra penge, der ikke skal tage fra den almindelige udviklingsbistand, det skal være social retfærdig og ikke forværre uligheden.
  • Der skal laves internationale aftaler for, hvordan der skal betales for tab og skader ved klimakatastrofer. Klimakatastroferne sker typisk i det Globale Syd, men de er primært forvoldt af landene i nord. Vi kan ikke være bekendt at lade verdens fattigste betale for en klimakrise, de ikke er med til at forårsage.

Fra 1990 har de rigeste 10 pct. været ansvarlige for 46 pct. af den totale stigning i CO2-udledningerne. Og desværre ser udviklingen ud til at fortsætte. Rapporten ”Carbon Inequality in 2030”, der fremskriver verdens CO2-udledninger frem til 2030, viser, at verdens 10 pct. rigeste alene vil udlede så meget CO2, at uanset hvor lidt de resterende 90 pct. udleder, vil toppen have et forbrug, der gør, at vi ikke kan holde verden indenfor målet om 1,5°C temperaturstigning.

Den store skævhed i udledning af CO2 viser, at de rige lande skal bidrage med både flere penge for at imødegå konsekvenserne og mere CO2-reduktion for, at vi som internationalt samfund kan lykkes i den fælles kamp. Ikke alene er det retfærdigt, at dem, der udleder mest CO2, også betaler klimaregningen. Det er også en demokratisk nødvendighed.