Forside / Kampagner / Corona-krisen / Coronakrisen: Oxfam sikrer livsvigtig information i Sydsudan

Coronakrisen: Oxfam sikrer livsvigtig information i Sydsudan

God og troværdig information er afgørende for at beskytte Sydsudans befolkning mod COVID-19 og forhindre, at krisen får andre konflikter til at blusse op.

Coronakrisen har bremset de længe ventede forhandlinger om en varig fredsaftale og samtidig været årsag til rygter og usikkerhed. En vigtig del af Oxfams arbejde i Sydsudan handler derfor om at sikre befolkningen adgang til god og troværdig information om COVID-19.

En af kanalerne er kampagnen med det uformelle navn 20 days radio jingle campaign, hvor frivillige på motorcykler og i bil kører ud til store og små lokalsamfund og afspiller radiospots. Nogle videregiver de generelle råd om afstand og hygiejne, andre er anbefalinger særligt til ældre eller gravide, og nogle er information til forældre om, hvordan de kan hjælpe deres børn til at fortsætte skolegangen hjemmefra.

outside-aweil-south-sudan-photo-william-vest-lillesoe-680x453.jpg
lucia-student-juba-southsudan-photo-mustafa-osman-9-web-002.jpg
Foto : Mustafa Osman
Vi sørger for, at informationen når ud til de allermest sårbare, så de får en chance for at beskytte sig selv og deres familier. Ved at udbrede information og samtidig afhjælpe den værste hungersnød kan vi desuden mindske risikoen for, at rygter og nød fører til konflikter, som kan true fredsarbejdet.
Dominic Kango
Medarbejder fra Oxfam i Sydsudan.

Et af de mest sårbare lande

Der er stadig kun knap 1.500 bekræftede tilfælde af COVID-19 i Sydsudan, men landet er ifølge WHO et af de mest sårbare i forhold til coronapandemien. Sundhedssystemet er i knæ, store dele af befolkningen lever under forhold, der gør det svært at inddæmme smitte, og indbyggerne kæmper i forvejen med sult og sygdom og eftervirkningerne af krig.

Ud over information bidrager Oxfam med rent vand, sæbe, nødhjælp og støtte til voldsramte og forbereder, hvordan man kan sikre, at også de fattigste børn kommer tilbage i skole, når de åbner igen.

children-poc2-idp-camp-juba-sydsudan-foto-pernille-baerendtsen-(3).jpg
Sådan arbejder vi i Sydsudan
Vores projekter i Sydsudan arbejder med samfundsgrupper, skoleelever, kvinder og unge for at styrke dem i at løse lokale, køns- og konfliktspørgsmål på en mere inkluderende, deltagende og gennemsigtig måde.
Læs om vores arbejde