"Ilden og de brændte dyr giver mig lyst til at græde"

Ronald Picolomini Tacaó (40) har fungeret som brandmand i over en måned nu. Det ligger langt fra hans normale arbejde som turistguide. Men da regnskoven stod i brand, følte han ikke, han havde andet valg end at kæmpe imod flammerne.

”Det var som helvede på Jord. Det var flammer, røg… ting, jeg ikke kan forklare. Forestil dig, at der er flammer overalt, ild overalt, røg og desperate mennesker, der råber, beder om vand og farer rundt. Overalt var der folk, der havde brug for hjælp, afbrændte marker. Det gav mig lyst til at græde,” fortæller han.

Bolivias Chiquitania-region  har oplevet voldsomme skovbrande i mere end en måned nu. Enorme områder er du dækket af hvid og grå aske, der nærmest ligner sne. Jordbunden ulmer og gløder stadig.

Overalt er frustrationen og sorgen over den nedbrændte skov til at tage at føle på. Brandmænd forsøger heroisk at kontrollere de voldsomme brande – bevæbnede med macheter kæmper de sig igennem den tætte skov, hvorefter de med 20-liters vanddunke går i krig med flammerne. Men det er en ulige kamp, og derfor er alt for store områder nu tabt til ilden.

”Det er en katastrofe med disse ildebrande. Det gør virkelig ondt på os her i området,” siger Ronald Picolomini Tacaó.

Den hårdkogte brandmand får tårer i øjnene, når han tænker tilbage på den seneste måneds dramatiske begivenheder:

”Man føler sig magtesløs ... magtesløs, men der er virkelig intet andet at gøre end at kæmpe. Vi er nødt til at blive ved med at kæmpe for vores familie og for naturen. Og når man ser hvor desperate folk er ude i de små samfund – så er man nødt til at kæmpe til sidste sveddråbe for at redde så meget som muligt af naturen og menneskelivet, ” forklarer han.

”Jeg vil aldrig glemme dette. Alle vi mennesker, der bor her, er i sorg på grund af tabet af natur og dyreliv.”

Ronald Picolomini Tacaó fortæller om, hvordan han har set vilde dyr som aber, skildpadder og slanger kæmpe for at undslippe ilden.

”Jeg har set brændende dyr på vejen. Det er så trist, og det gør virkelig ondt – de brændte dyr giver mig lyst til at græde. Og mange af dem, der har overlevet, har ingen chance for at finde mad eller vand nu. Det er en katastrofe,” siger han.

Brandmanden bliver følelsesladet, når han taler om skovens betydning for ham og hans familie:

”Chiquitano-skoven er vores liv – den er vores børns fremtid! Det, der sker lige nu, er meget smertefuldt. Jeg har næsten ikke ord til at beskrive det. Det er jo vores liv! Ikke kun for mig og min familie, men for alle mennesker på jorden. For uden naturen er vi intet i denne verden.”

Ronald Picolomini Tacaó er far til tre børn, der bliver ved med at spørge til skovbrandene.

”Nogle gange kan jeg ikke lide at fortælle dem om det, fordi det gør dem kede af det. Men de skal vide, hvad der sker. Det er jo deres fremtid, det handler om, ” forklarer han.

”Jeg ved, det bliver svært for os at komme os over det her. Men omvendt ved jeg også, at vi nok skal klare det. Måske ikke hundrede procent, men vi vil gøre en indsats for at genoprette vores skove, vores natur. Og vi håber og tror på, at vi får vores skove tilbage igen, med flora, fauna og dyr.”

Oxfam kæmper sammen med lokalbefolkningen i Bolivia for at slukke ilden og redde regnskoven. Og vi yder nødhjælp til nogle af de samfund, der er hårdest ramt af skovbrandene.