I Chile har AULA en anden betydning

31. okt 2019
Af
Naja Mammen Nielsen

En lovgivning om at skabe sikre klasseværelser [Aula Segura] i Chile har skabt massiv kritik og oprør blandt de unge og ses som endnu et indgreb, der har til hensigt at kontrollere og nedkæmpe utilfredshed med regeringen.  Siden loven blev indført, har de unge demonstreret massivt imod den, men det, der for alvor fik folk på gaden, var da metropriserne steg og de studerende opfordrede alle til at køre på røven.

Urolighederne i Chiles hovedstad Santiago er nok kommet som en overraskelse for mange. Billeder af metrostationer, der er totalt smadrede, er gået verden rundt. Så, hvad er det egentlig, der sker?

Opstanden i landet kan tolkes som en enorm frustration over årtier med neoliberale politikker, der har favoriseret kapitalstærke kræfter på bekostning af sociale reformer. Det står i skærende kontrast til billedet af Chile, som et af de mest stabile lande i regionen, der ofte betegnes som et ”mirakel” i forhold til netop neoliberale reformer. Men, den nuværende metro-krise er et opgør med de sidste årtiers politiske kurs. Demonstranternes slogan: “Ikke 30 pesos, men 30 år” [No son 30 pesos, son 30 años”] signalerer utvetydigt, at man ikke ønsker, at krisen reduceres til et spørgsmål om stigende metropriser, men forstår at det er et opgør mod mere end 30 år med hårde økonomiske reformer.
 
Men, hvordan hænger krisen så sammen med Aula Segura? Siden diktaturets ophør i Chile har socialt oprør været orkestreret af unge gymnasieelever, så set i det lys er det måske ikke så underligt, at det netop er de unge, som regeringen har ønsket at ramme med deres lovgivning om ’sikre klasseværelser’ på gymnasierne. Hensigten er, ifølge myndighederne, at bekæmpe vold og skabe ro om undervisningen, men ifølge de unge er loven med til at kriminalisere de studerende. Lærerne og rektorer har pligt til at indberette studerende, der har opfordret til optøjer, deltaget i demonstrationer eller på anden vis forstyrret undervisningen – og uden nogen form for bevisførelse. De studerende bliver herefter bortvist fra skolen (ofte med militærets indgriben) og det er herefter op til den enkelte at bevise sin uskyld eller love bod og bedring. Imens sagen står på, har eleverne ikke lov til at studere.

De studerende opfatter lovgivningen som undertrykkende. Bl.a. fortæller en ung studerende, Victor Hadambouz, formand for Sammenslutningen af gymnasieelever i Chile (ACES), om vold, krænkelser og forfølgelser af netop gymnasieelever i Chile. Oxfam IBIS deltog i sidste uge på et regionalt møde i EL Salvador, organiseret af den Latinamerikanske Kampagne for Retten til Uddannelse (CLADE), hvor Victor viste rystende YouTube-videoer fra militærets indrykning på gymnasier. I videoerne kan man se unge elever med skoletasker på ryggen løbe afsted i panik for at undgå at blive pågrebet. Se én af videoerne her

Hvor de unge har følt, at de har stået alene med deres kamp mod Aula Segura, så har deres kamp mod høje metropriser høstet massiv folkelig opbagning i hele landet. Den 7. oktober i år meddelte metroselskabet at priserne ville stige, og selv om de unge ikke er omfattet af denne stigning, så rammer stigningen især folk på mindstelønninger. Derfor startede de unge med at opfordre alle til at køre på røven og sidste fredag kulminerede det med en kæmpe demonstration, hvor folk gik på gaden og slog på gryder for at vise deres utilfredshed. Det meldes, at det er en af de største demonstrationer i mere end 40 år og viser den massive opbakning til en ændret politisk kurs og behov for sociale reformer. Desværre endte de fredelige demonstrationer i national undtagelsestilstand, 1600 tilbageholdte, 123 sårede og 18 dræbte.  Det er endnu uvist, hvad konsekvenserne af den sociale opstand fører med sig, men desværre er der ikke tegn på forsoning i regeringen retorik den forgangne uge.  Oxfam IBIS følger situationen gennem vores regionale uddannelsespartner CLADE.