Hvor mange dokumentarfilm kan du få for 33 kroner?

30. sep 2019
Af
Rikke Hovn Poulsen

Pænt meget, har det vist sig! I hvert fald når mere end tusind danskere går sammen om at støtte et journalistisk graverprojekt i Ghana. Resultatet? En milliard kroner ekstra i skatteindtægter for det vestafrikanske land. Ja, du læste rigtigt: En milliard!

Det hele startede med en mistanke: Der var noget, der ikke stemte. Bagmænd i Ghanas benzinindustri snød med eksportregnskaber og subsidieret benzin, og resultatet var et milliardstort hul i statskassen.

Men det var netop kun en mistanke, og derfor var det svært for direktør Ben Boakye og hans ansatte i Africa Center for Energy Policy (ACEP), der holder til i Ghanas hovestad Accra, at skaffe penge til at gøre noget ved det.

I København, 5.500 kilometer derfra, sad kampagneleder Stine Bang fra Oxfam IBIS. Hun og kollegaerne i engagementsafdelingen var på jagt efter et projekt, hvor almindelige danskere kunne gøre en håndgribelig forskel for skattesystemet i et afrikansk land:

”Oxfam IBIS har mange skatteprojekter rundt om i verden. Men de er ofte komplicerede – og ord som monitorering, kapacitetsopbygning og tekniske rapporter får sjældent ret mange danskere til at stoppe op i deres facebook-feed. Vi ville gerne finde noget, hvor mennesker herhjemme kunne gøre en håndgribelig forskel her og nu – og på tværs af grænser,” fortæller hun.

Heldigvis var der en kollega på Oxfam-kontoret i Ghana, der hørte om Stine Bangs søgen. Han havde ofte samarbejdet med centeret, og han kendte til deres mistanke. Og få uger efter var et utraditionelt samarbejde født: Sammen ville vi lave en dokumentarfilm, der en gang for alle skulle afdække skattesvindlen i benzinindustrien.

Enorme Summer

For nylig løb resultatet over tv-skærmene i Ghana: Filmen ’Premix Cartel’, produceret af den prisvindende ghanesiske graverjournalist Kwetey Nartey i tæt samarbejde med Africa Center for Energy Policy og Oxfam IBIS. Oxfam IBIS stod for finansieringen – mere end 1.000 danskere var med på idéen, og de donerede hver især et lille beløb, der tilsammen løb op i mere end 50.000 danske kroner.

”Indsamlingen kom lige efter Paradise Papers, hvor vi alle endnu en gang kunne se, hvordan de allerrigeste snyder os andre. Her var chancen for at tage kampen op mod nogle af dem. Og det var vi heldigvis mange, der rigtig gerne ville,” fortæller Stine Bang.

Centeret stod for en stor del af researchen; Ben Boakyes kollegaer udviklede politiske analyser og holdt møder med indflydelsesrige politikere, både før og efter premieren på dokumentaren.

”Det lykkedes os at påvise, at der var et stort problem. Og det tvang myndighederne til at tage sagen op og gå i gang med systematisk at kontrollere området,” fortæller Ben Boakye fra Africa Center for Energy Policy.

Og da først Ghanas myndigheder gik i gang med at grave i sagen, viste der sig et enormt potentiale. Skattefidusen blev lukket. Og fra officielt hold regner man med at få, hvad der svarer til en milliard ekstra skattekroner i statskassen næste år som et direkte resultat af indsatsen. ”Overordnet set har det her projekt været en kæmpesucces,” fastslår direktør Ben Boakye.

Turbo på journalistikken

Og så var der selve dokumentarfilmen. Mens Africa Center for Energy Policy tegnede de store linjer og påviste illegale pengestrømme i deres rapporter, gik journalist Kwetey Nartey ud i virkeligheden og fangede det på kamera. Han valgte at fokusere på det hjørne af svindlen, der handler om subsidieret benzin til Ghanas fattige fiskere.

”Jeg blev selv overrasket over de svimlende summer, som staten taber på det her – uden at der bliver gjort noget som helst for at takle det,” siger journalist Kwetey Nartey.

Den statsstøttede fiskebenzin er tænkt som en hjælp til en udsat befolkningsgruppe. Men alt for ofte ender den i stedet mellem hænderne på kriminelle bagmænd, der sælger benzinen videre på det sorte marked med enorm fortjeneste. Det betyder, at mange fiskere bliver presset ud i den dybeste fattigdom, fordi benzinen er alt for dyr for dem.

”Hver gang fiskerne har råbt op om problemet, har retorikken fra myndighederne været: ’Hvor er beviserne?’. Med denne dokumentar har vi afsløret den systemiske råddenskab. Fiskerne har fået et håndfast bevis på, hvad der sker. Og det ved jeg, at de er meget glade for,” fortæller Kwetey Nartey.

Kort efter premieren på dokumentarfilmen kom Ghanas vicepræsident med en udtalelse om, at regeringen nu vil gå i gang med en digitaliseringsproces, der skal gøre det umuligt at snyde med fiskebenzinen. ”Reaktionerne på dokumentaren har været fænomenale – den har ændret hele politikken på det her område,” jubler Kwetey Nartey.

At dokumentaren er blevet til i et utraditionelt samarbejde mellem en journalist, en lokal ngo og en masse engagerede danskere ser han som meget positivt.

”Nyhedsredaktionerne i Ghana har meget begrænsede økonomiske muligheder. Dokumentaren ville aldrig have set dagens lys uden støtten fra Africa Center for Energy Policy, Oxfam IBIS og danskerne – både finansielt og med ekspertviden og politisk indflydelsesarbejde. Sådanne samarbejder er uden tvivl vejen fremad,” siger journalisten Kwetey Nartey. Stine Bang fra Oxfam IBIS er enig:

”Det er et lidt utraditionelt samarbejde. Men det har virket fantastisk, og det beviser, at det betyder noget, når en masse danskere går sammen om en sag. Vi kan sagtens gøre noget ved globale problemer som ulighed og skatteunddragelse – når bare vi er mange nok, der står sammen,” fastslår hun.