Hvad skete der med "The Tax Dialogue"?

16. dec 2020
Af
Malene Aadal Bo

Siden 2014 har Oxfam IBIS stået i spidsen for projektet The Tax Dialogue, hvis dengang utopiske formål var at få det private erhvervsliv til selv at tage kampen op mod skattefiduser og skattely. Læs med og se, hvad der blev af de vidtløftige idéer.

”Denne dialog mellem store selskaber, pensionsselskaber og civilsamfundet har på mange måder været en succes. Det er faktisk noget af det mest vellykkede, jeg har været med til.”

Sådan lyder konklusionen fra Lars Koch, der i dag er politisk chef hos Mellemfolkeligt Samvirke. I 2013 var han politisk medarbejder hos Oxfam IBIS og havde netop fået idéen til det, der skulle blive det innovative projekt ”The Tax Dialogue”.

Nogen tid forinden havde han læst en opgørelse over, hvor afsindige beløb der hvert år forsvinder fra udviklingslandenes statskasser, fordi private virksomheder på lovlig, semilovlig og ulovlig vis kanaliserer deres penge ud af landene og i skattely. 10 gange så meget som den samlede udviklingsbistand, lød tallet dengang. Det blev startskuddet til Oxfam IBIS´ kamp mod skattely. Og det blev også den spæde start på The Tax Dialogue.

Et forsøg på at bygge bro

For samtidig med at Oxfam IBIS buldrede af sted med larmende kritik af virksomheder og investorers uansvarlige skatteadfærd, lurede idéen om, at man måske kunne motivere og hjælpe virksomhederne til selv at gå forrest i kampen mod skattely og selv definere nye principper for ansvarlig skat. Det hele skulle ske ved at bygge bro og skabe dialog mellem de private virksomheder, investorerne, skatterådgivere og civilsamfundet.

”Vi endte med at få innovationspenge fra Danida til projektet, som vi døbte The Tax Dialogue, og ambitionerne var tårnhøje. Internationale konferencer, formelle fælles beslutninger og nedskrevne principper, som alle deltagere skulle forpligte sig på. Det var det, vi gik efter,” mindes Lars Koch.

Bølgerne gik højt

Da skatteekspert Christian Hallum blev ansat hos Oxfam IBIS i 2018 og overtog ledelsen af Tax Dialogue-projektet, kunne han konstatere, at det vitterlig var lykkedes at samle nogle af de vigtigste aktører rundt om bordet. Her sad blandt andet repræsentanter fra Mærsk, Ørsted og Danske Bank, fra pensionsselskaberne P+, PenSam og PBU og den danske udviklingsfond IFU. Og de talte sammen.

”Fronterne kan være trukket skarpt op mellem virksomheder og civilsamfund, og det er bestemt sket, at bølgerne er gået højt på møderne. Men de blev ved med at holde en god tone, og de blev ved med at holde dialogen igang," siger Christian Hallum.

Dengang som i dag er der i udgangspunktet et stort gab mellem det, som civilsamfundet ønsker og kræver, og det, som en privat virksomhed anser for muligt og ønskværdigt, når det kommer til skat. På et tidspunkt måtte Oxfam IBIS derfor erkende, at grundidéen om, at man med The Tax Dialogue skulle definere og forpligte sig til helt nye standarder for ansvarlig skat, var umulig. Faktisk kunne deltagerne ikke blive enige om hverken målet eller retningen for rejsen. Men de ville gerne rejse sammen. ”Så undervejs er dialogen blevet målet i sig selv,” siger Christian Hallum.

Er det så at betragte som en fiasko? Ikke hvis man spørger to af de deltagere, der har været med meget af vejen.
”Dialogen som mål giver tværtimod god mening. Mange af de ting, vi har forbedret på skatteområdet, har haft udgangspunkt og været funderet i denne dialog. Her har vi fået inspiration og testet idéer og er også hele tiden blevet holdt op på, om vi leverer det, vi har lovet. Det har bestemt været frugtbart,” siger Søren Kolbye Sørensen fra P+, som blandt andet har været drivende i udviklingen af et nyt skattekodeks, som en række danske pensionskasser siden har tilsluttet sig.

”For Ørsted kan jeg sige, at vi har fået meget værdifulde input fra civilsamfundet i forhold til at forstå, hvordan offentligheden ser på tingene. Så vi ikke lever i hver vores verden, men hele tiden søger at forstå hinandens virkelighed. Dialog betyder ikke, at vi altid bliver enige, men det forhindrer, at vi taler forbi hinanden,” siger Ørsteds skattechef, Karl Berlin.

Hvad er resultatet?

Ørsted og P+ er to af de omkring 60 repræsentanter fra den private sektor, der i årenes løb har været del af The Tax Dialogue. Nogle er med nærmest hver gang og i mange år – andre deltager i en kort periode eller indimellem, når der er et oplæg, der særligt interesserer dem. Alt i alt er det blevet til mange ord udvekslet mellem mange mennesker.

Men kan man også se, at det har forandret noget? ”Ja, heldigvis,” lyder det fra Christian Hallum. En ny rapport sammenligner Tax Dialogue-deltagernes skatteadfærd før 2014 med deres adfærd i dag. Den viser blandt andet:

  • I dag har langt størstedelen af de adspurgte virksomheder og pensionskasser en politik for ansvarlig skat – i 2014 var det kun en lille del.
  • Over halvdelen af de adspurgte selskaber og pensionskasser er i dag åbne om deres skatteforhold og lægger endda mere information frem, end loven kræver – i 2015 offentliggjorde ingen af de adspurgte frivilligt ekstra informationer om deres skatteforhold.
  • Næsten halvdelen af de adspurgte pensionskasser har talt ansvarlig skat i forbindelse med investeringer, og flere har afvist at gennemføre investeringer, fordi de ikke følte sig sikre på, at der var orden i skatteforholdene.

”Vi har fået skat højere op på vores interne dagsorden, og emnet fylder langt mere i vores eksterne investeringer og samarbejder. Med årene er vi samtidig blevet skarpere på, hvordan vi konkret kan arbejde med ansvarlig skat, og vi kan tale om det med større vægt end tidligere," siger Søren Kolbye Sørensen fra P+.

Dialogen fortsætter

Men hvad skal der så ske nu, hvor det faktisk er lykkedes at danne fælles front med det private erhvervsliv i arbejdet for ansvarlig skat? ”Vores evaluering viser, at deltagerne fortsat får meget ud af dialogen, så vi fortsætter projektet og vil også fremover invitere nøglespillere til oplæg og debat," siger Christian Hallum.

Møder, som i hvert fald Ørsted og P+ bestemt forventer at deltage i.
”Det er afgørende, at virksomheder deltager i samfundsdebatten på vigtige områder. Via denne dialog er vi i stand til at gøre det på et oplyst grundlag og hele tiden teste, om vores politikker lever op til deres formål,” siger Ørsteds Karl Berlin.

The Tax Dialogue i Kenya og Ghana

Fra begyndelsen af The Tax Dialogue projektet var det en ambition, at projektet skulle udvides til nogle af de lande, hvor omfanget og konsekvenserne af kapitalflugt og selskabers skatteundvigelse er allerstørst. Siden 2018 har der derfor også været Tax Dialogue i Kenya og Ghana. Formålet er grundlæggende det samme som i Danmark, men i Kenya og Ghana viste afstanden mellem den private sektor og civilsamfundet sig at være så stor, at det var for svært at skabe en tillidsfuld dialog. Det offentlige pres er heller ikke lige så stort, og de rammer, virksomhederne opererer inden for, er meget mindre klare og helt anderledes end for danske virksomheder.

I Ghana er rundbordssamtalen derfor erstattet af en mediediskussion om, hvad ansvarlig skat er, og Oxfam IBIS' partnere søger at få den private sektor i tale gennem læserbreve, radiodebatter og temaprogrammer på tv. Senest har vores partnere lanceret en rangliste over de virksomheder, der har den mest ansvarlige skattepraksis, og har derigennem haft succes med at give virksomhederne et incitament til at forholde sig til deres egen skatteadfærd.

I Kenya er samtalen startet via universitetet i Nairobi, hvor et tidligere debatforum for studerende om virksomheder og skat er udvidet og åbnet for offentligheden. Her inviterer man nu også den private sektor og har haft pæn succes med at få dem til at deltage. Samtidig arbejder vores kolleger på at forbedre samarbejdet mellem virksomhederne og de lokale skattemyndigheder, for forholdet mellem de to viste sig at være en væsentlig barriere i forhold til at få de private virksomheder til at ændre adfærd.