Forside / Historier / Ali og hans familie sprang fra deres senge: "Jeg troede, det var min sidste dag"
Historie

Ali og hans familie sprang fra deres senge: "Jeg troede, det var min sidste dag"

13.02.2023

Af Pernille Obelitz

Millioner af mennesker blev fanget i murbrokkerne, da de dødelige jordskælv ramte Tyrkiet og Syrien. Ali og hans familie overlevede, men har ligesom hundredtusinde andre mistet deres hjem.

rs353384_southeast-turkiye-and-syria-earthquake.jpg
Ali Dalmen sammen med sin kone Betul og deres fire børn: 9-årige Semra, 5-årige Mehmet, 7-årige Arzu og den nu 20-dage gamle Irmak. Foto: Tineke D'haese/Oxfam

Ali, Betul og deres fire børn sprang fra deres senge, da deres hjem i Gaziantep, Tyrkiet, begyndte at rokke i de tidlige morgentimer den 6. februar.

Vi rystede, og vi var så bange. Jeg troede, det var min sidste dag. Da jeg kiggede på væggene, følte jeg, at de bevægede sig mod mig.
Ali Dalmen

Familien flygtede udenfor i det kolde snevejr uden sko og ekstra tøj. De hoppede i bilen og kørte i sikkerhed, men deres yngste datter, den 13 dage gamle baby Irmak, nåede at blive syg af kulden.

"Det var sådan en bitter dag. Jeg håber, vi aldrig nogensinde oplever noget lignende igen. Vi er så taknemmelige for de lande, der forsøger at hele vores sår. Vi takker dem af vores dybeste hjerte," siger faderen, der til daglig er musiker.

Uvis fremtid

Folk bor i biler, moskeer og i telte – eller klemmer sig sammen om bål i den isnende vinterkulde. Krisecentre er overfyldte og overvældede. Ali og familien bor i en nedlagt lagerbygning, som huser op til 7000 mennesker, der har søgt ly og tilflugt efter det kraftige og dødbringende jordskælv. Over 30.000 mennesker er blevet dræbt, mens hundredtusindvis har mistet deres hjem.

Selvom familien nu er i sikkerhed, er fremtiden uvis, og børnene er bange for, at jordskælvene vil ryste deres verden endnu engang.

Vi vil helt sikkert tage hjem igen. Hvis ikke nu, så måske om en eller to måneder, men vi vil være bange for, om det kan ske igen.
Ali Dalmen
20230207-105036-2_socialmedia-1676296840.jpg
Din hjælp redder liv
I Tyrkiet hjælper vi med husly, tæpper, vintertøj og psykologisk støtte. Oxfam arbejder i forvejen sammen med mange kvindeorganisationer i de berørte områder, som nu bidrager til at få hjælpen frem til de overlevende. I Syrien støtter vi ved at levere drikkevand til områder, hvor transporten er udfordret af ødelagte veje. Vi har lige nu mulighed for at levere 200.000 liter om dagen og håber at kunne øge mængden. Det betyder, at kan levere vand til omkring 26.000 mennesker i hårdt ramte områder. Desuden uddeler vi hygiejnepakker og kontanter, så familier kan dække deres basale behov.
Støt nu