Her får unge håbet igen

27. feb 2020
Af
Malene Aadal Bo

Målet er at gøre udsatte unge i Marokko til borgere, der tager ansvar og søger indflydelse. Midlet er ifølge organisationen Amal Al Mansour at give de unge håb og masser af opmuntring.

I udkanten af Marokkos smukke hovedstad Rabat har organisationen Amal Al Mansour til huse i en rar, gammel bygning, stor nok til at huse flere klasselokaler og kontorer, en stor teatersal og en hyggelig gårdhave. Fra taget er der udsigt over hele bydelen, som organisationen er opkaldt efter. Kvarteret hedder Yacoub el Mansour, og Amal betyder håb. Tilsammen beskriver navnet formålet for organisationen, der siden 2009 har været et fristed for kvarterets børn og unge.

Amal Al Mansour

  • Etableret i 2009 som et fristed for børn og unge i et af de fattige kvarterer i hovedstaden Rabat.
  • Det særlige ungdomsprogram blev etableret i 2018 i samarbejde med Oxfam og med støtte fra Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram.
  • Op mod 200 unge mænd og kvinder ad gangen kan deltage i kurserne om entreprenørskab, medborgerskab og livsplanlægning.

”Mansour er et fattigt kvarter med mange problemer. Skolerne er dårlige, og mange dropper ud. Her er problemer med stofmisbrug og manglende muligheder, og alt for mange føler sig ekskluderet fra samfundet,” siger projektleder Abdenahmane Mouline.

I huset kan børn og unge gå til sport, teater og filmværksted. De kan få lektiehjælp og komme på sommerlejr. De kan hænge ud i den hyggelige have, og de ældste af dem kan være med, når der en gang om måneden er café-aftener med oplæg og debat. For dem, der er fyldt 17 år, er der i samarbejde med Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram nu også særlige kurser i entreprenørskab og jobsøgning, medborgerskab og i, hvordan man lægger en god helhedsplan for sit liv.

”Det ultimative mål er at gøre områdets unge til aktive borgere, som kan tage hånd om deres eget liv og fremtid, og som også aktivt blander sig i udviklingen af deres samfund. Et afgørende skridt er at give dem håb, hjælpe dem til beskæftigelse og indtægt men også hjælpe dem til at blive klar over, hvad de egentlig ønsker sig af livet,” siger Abdenahmane Mouline.

Risikoen for at blive skuffet er ganske stor

Abdenahmane møder mange unge, der kun har et vagt billede af, hvad de vil med deres liv. For dem er risikoen for skuffelser ganske stor, og sandsynligheden for, at de bryder cirklen af fattigdom og eksklusion, tilsvarende lille.

”Generelt er unge i Marokko kreative og med stort potentiale. Men mange af dem er sårbare og står på et ustabilt fundament. Hvis vi kan styrke det, kan vi være med til at frigive et fantastisk potentiale,” fastslår Abdenahmane Mouline.

 

Soukaina Ennaoui

22 år og fra landsbyen El Jedida syd for Casablanca.
Bor hos sin fætters familie i Rabat, mens hun læser.
Har taget ungdomskurset hos Amal Al Mansour og håber at starte sin egen virksomhed.

”Min families klare forventning til mig er, at jeg tager min uddannelse færdig og får et godt job. Det er også det, jeg selv drømmer om, så jeg kan forsørge mig selv og også give mine forældre noget af det, de aldrig har haft – et større hus eller muligheden for at tage på pilgrimsrejse. Det er mit ønske, men jeg tror desværre ikke rigtig på det.

Det er svært at få job her i Marokko, og alle de ansøgninger, jeg allerede har sendt, har ikke ført til noget som helst. Ved at komme her hos Amal Al Mansour har jeg fået et lille håb om, at jeg i stedet kan skabe mit eget job. Jeg har ganske vist ikke nogen oplagt ide og heller ikke nogen penge at starte noget for. Men forhåbentlig finder jeg på noget.

Alternativet er at flytte tilbage til El Jedida og blive gift. Det vil jeg gerne på et tidspunkt, men helst ikke lige nu. Nu vil jeg gerne opleve den frihed og de muligheder, det vil give mig, at tjene mine egne penge.

Jeg har altid været en meget sky person, som var bange for alt muligt. Efter jeg begyndte at komme hos Amal Al Mansour har jeg udviklet mig meget og fundet mod til at tro mere på mig selv. Nu tør jeg være uenig med folk, jeg tør se folk i øjnene og tør stille mig op og tale foran mange mennesker. Det kommer til at hjælpe mig meget, når jeg om lidt skal ud og skabe mig en indtægt og et liv. Jeg har ingen konkret plan og ingen plan B. Men jeg har en god ballast, som jeg ikke havde tidligere, fordi jeg her har mødt mennesker, der tror på mig og opmuntrer mig til at gå efter det, jeg ønsker mig.”

El Mehdi Ghzal

26 år og fra Rabat.
Har taget ungdomskurset hos Amal Al Mansour.
Har opgivet at læse videre og i stedet startet sin egen virksomhed.


”Jeg er vokset op i et fattigt kvarter her i Rabat, og mine forældre har kæmpet for at jeg og mine søskende skulle undslippe den cirkel af fattigdom, de selv var fanget i. De har opdraget os godt og støttet os på alle måder, de har hjulpet os med lektierne og sørget for at give os en god uddannelse.

Jeg havde håbet at læse videre og få et godt job, så jeg en dag kan rejse og se verden. Og blive rig nok til at hjælpe mine forældre til et bedre liv. Nu har jeg dog opgivet at læse videre. For selv om jeg har min bachelorgrad, havde gode karakterer og bestod alle optagelsesprøverne til overbygningen, så var der ikke nogen professor, der sagde ja til at tage mig som elev. Her i Marokko er det professorerne selv, der vælger deres elever, og kender man ikke nogen, der kender nogen, så skal man være ufatteligt heldig for at komme ind. Det var jeg desværre ikke.

Jeg blev meget skuffet selvfølgelig, men ikke overrasket. For sådan er det for de fleste, jeg kender, der kommer med samme baggrund som mig. I stedet hørte jeg om ungdomskurset hos Amal Al Mansour og blev her opfordret til at skabe mig min egen indtægt i stedet for at kæmpe med alle andre om de få gode job, der er.

Forretningsideen har jeg faktisk haft længe, men først her fik jeg modet og værktøjerne til at gøre noget ved den. Jeg har startet virksomheden sammen med en ven, som har et lagerrum i udkanten af Rabat. Vi indkøber store partier emballage, pakker det om og videresælger i mindre mængder til restauranter og take-away steder over hele Rabat. Det tjener vi udmærkede penge på.

Og jeg har mange andre ideer, som jeg vil forfølge, selv om mine forældre egentlig helst så, at jeg brugte kræfterne på at finde et fast job med en stabil indtægt. Det er svært for især fattige unge at tro på deres ideer og finde modet til at gøre dem til virkelighed. Folk omkring mig har glimrende ideer, men alt for mange mangler opbakning og selvtillid og har derfor svært ved at finde kræfterne til at kæmpe for deres ideer. Jeg er heller ikke sikker på, at jeg selv var kommet videre, hvis ikke det var for den støtte og styrke, Amal Al Mansour har givet mig.”