GODE ARGUMENTER: Hvorfor Oxfam IBIS?

"Oxfam IBIS - er det ikke en hotelkæde eller dem, der laver medicin?". Det er ikke alle, der kender Oxfam IBIS.

Hvis du skal forklare, hvorfor du er ambassdør for Oxfam IBIS, og hvad vi er for en organisation, kan du bruge teksten her på siden.

Kopiér ind i en email, en besked på Messenger, eller fortæl det videre over telefonen.


Oxfam IBIS er den danske del af Oxfam, verdens mest indflydelsesrige ngo.

Vi er sat i verden for at bekæmpe ulighed, fattigdom og uretfærdighed. Og det gør vi hver eneste dag, fra Næstved til Nairobi. 

I Danmark består bevægelsen af mennesker med holdninger, der tilfældigvis er født ind i en privilegeret del af verden – der bakker op om andre mennesker med holdninger, der tilfældigvis er født i dele af verden, hvor mulighederne for et godt liv er uendeligt små.

Vi møder dem hver dag: Ghanas piger, der drømmer om at gå i skole. Colombias kvinder, der med livet som indsats går op imod undertrykkelsen. Danske aktivister, har fået nok af bankernes grådighed. Alle disse mennesker skal have mulighed for at bruge deres energi og solidaritet til at skabe og forandre. 

Vi nøjes ikke med at give folk håb og drømme. Vi giver dem reelle muligheder, og vi kæmper sammen med dem. 

Nogle ting er styret af naturlove: Tyngdekraft. Tsunamier. Men det er ikke en naturlov, at kvinder skal være fattigere end mænd. Eller at nogle firmaer næsten ikke betaler skat. Systemet er indrettet sådan, fordi det gavner dem, der har magten lige nu. Selvfølgelig kan vi ændre det. 

Vi er en del af en stærk global bevægelse, der har magt og indflydelse der, hvor beslutningerne træffes. Og vi sørger for, at almindelige mennesker får chancen for at blive hørt, inden deres fremtid afgøres af jakkesættene i Addis, Bruxelles eller Davos.

Vi ved godt, at vi ikke vinder nogen popularitetskonkurrencer blandt dem, der har magten, når vi går op imod diktatorer, finansfyrster og våbenlobbyer. Men vi nægter at holde mund, så længe verdens udsatte mennesker ikke selv har mulighed for at råbe op. Vær med!

Bliv medlem