Generation arbejdsløs: Mød 3 unge jordanere

I en region præget af krig og konflikt ligger Jordan som en stabil klippe i ørkenen. Men en tilsyneladende uendelig flygtningestrøm og enorm ungdomsarbejdsløshed skaber spændinger og truer stabiliteten, hvis ikke der findes løsninger nu. Følelsen af afmagt, af at være overflødig og konstant mangle penge til at betale husleje, medicinudgifter og mad på bordet. Den følelse har Eman, Kenan og Waad til fælles.

De er alle tre unge i Jordan, og de har måttet sande at en god uddannelse ikke er nogen garanti for et job. Arbejdsløsheden er stor og konkurrencen er hård. Næsten halvdelen af Jordans unge tager en universitetsuddannelse, men forestillingen om, at god uddannelse fører til job bliver alt for ofte gjort til skamme. Mere end hver tredje unge i Jordan er arbejdsløs. Adspurgt hvad den store ungdomsarbejdsløshed har af konsekvenser er Eman, Kenan og Waad enige: Stoffer, vold og kriminalitet.

I de større byer hænger unge på hjørnerne uden noget at tage sig til, med visheden om, at en god uddannelse ikke nødvendigvis er vejen til et bedre liv. De skal aktiveres, engageres, motiveres og have muligheden for at bruge deres liv på noget meningsfyldt, der også giver mad på bordet.

Eman, 22 år, fra Amman

Unge kvinder i Jordan er blandt de bedst uddannede i Mellemøsten - bedre end mændene - men den høje arbejdsløshed kombineret med kulturelle forestillinger om, hvad en kvinde må og bør, gør det ekstra udfordrende at være kvinde.

Det kan Eman på 22 år skrive under på. Hun har en uddannelse i ernæring, men da hun fik tilbudt et job på et hospital, måtte hun takke nej, fordi familien ikke ville tillade det.
”Arbejdet krævede, at jeg skulle tage nattevagter, men det ville min familie ikke acceptere. Jeg må kun arbejde om dagen og kun tæt på mit hjem,” siger Eman.

Eman fortsatte ihærdigt sin søgen, og det lykkedes hende at finde et job, hvor hun skulle samle gummislanger på en vandpibefabrik. Akkorden var 500 stk om dagen – producerede hun færre, blev hun trukket i løn. Der var uudholdeligt varmt, men arbejderne fik ikke engang lov at tage et glas vand, mens de arbejdede. Efter en måned var Emans hænder fyldt med vabler, og hun måtte opgive at fortsætte.

Eman drømmer om et liv som en moderne og selvstændig kvinde. Hun vil gerne køre bil og skrive bøger. Og så vil hun have en mand, der ikke bestemmer, hvorvidt og hvordan hun må arbejde. Men for at opnå den drøm må hun først have et job.

”Folk siger, at har man motivation, så skal pengene nok komme. Men det passer ikke. Først skal man have penge, og så får man motivation. Indtil da bekymrer man sig om penge hele tiden,” konstaterer Eman.

Kenan 24 år. Oprindeligt fra Syrien. Har været i Amman i 6 år.

Jordan er et land af migranter, hvor kun de færreste kan spore forfædrene til det jordanske ørkenlandskab. På et enkelt århundrede er befolkningstallet eksploderet efterhånden som krige og konflikter har fået blandt andre palæstinensere, syrere, irakere og tjetjenere til at søge tilflugt og et bedre liv i den stabile ørkenstat.

For 24-årige Kenan blev Jordan hans nye hjemland, da han i 2012 måtte flygte fra krigen i Syrien. Han byttede et godt liv som studerende i Damaskus for et liv som fattig flygtning i Amman.

”Vi manglede ikke noget i Syrien. Min familie havde ejede tre kosmetikforretninger, og vi levede godt. Da krigen startede blev butikkerne plyndret, og vi måtte flygte fra alt, hvad vi har opbygget,” siger Kenan.

Han bruger dagene på at søge arbejde - i aviserne, på internettet og på gader og stræder. Ind i mellem får han et par dages arbejde med at slæbe varer, men aldrig noget permanent. Hans mor har fået en diskusprolaps og kan knap nok gå, men der er ikke penge nok til hendes medicin. Kenan bruger meget tid på at tage sig af hende.

”Vi flygtninge oplever meget diskrimination og udnyttelse. Det er svært at få arbejdstilladelse, og det sker, at man arbejder i et job i en hel måned, og så nægter arbejdsgiveren at udbetale løn. Man kan ikke klage til myndighederne, fordi man er syrer,” siger Kenan.

En af følgerne af den store arbejdsløshed er, at færre har råd til at blive gift. Ifølge Kenan er mange mænd og kvinder i trediverne stadig ikke gift, fordi de ikke kan finde et job.

”Hvis jeg har en god uddannelse men ikke kan få et job, så må jeg få min indkomst et andet sted fra. Og mange begynder derfor at begå kriminalitet, f.eks. sælge våben og stoffer. Det bliver værre og værre, og jeg ser mange, der ender med at begå selvmord,” siger Kenan.

Waad 26 år. Fra den lille by Fá i det nordlige Jordan.

Der er godt to timers kørsel til hovedstaden Amman fra Waad’s landsby i det nordlige Jordan. Men det er længere, end hendes families ære kan bære. Med sin uddannelse i arabisk og ekspertise i indlæringsvanskeligheder kunne Waad nemmere finde sit drømmejob som konsulent for børn med indlæringsvanskeligheder i en storby som Amman. Men mange jordanske familier vil aldrig tillade en kvinde at være så langt fra deres opsyn.

Det var svært nok for Waad og hendes yngre søster at bo to unge piger alene, efter deres forældre døde for flere år siden. Folk snakkede, men søstrene var tvunget til at klare sig uden mænd; den pension, de fik udbetalt efter deres far på godt 20 kroner om måneden, var langt fra nok til at skaffe dem mad på bordet.

Ifølge Waad er det de færreste i Jordan, der arbejder med det, de er uddannet i. Hvis man overhovedet kan finde et job, er det ofte langt under ens forventninger i forhold til uddannelse og ekspertise. Hun forklarer, at når så mange unge mennesker strander i arbejdsløshed, er det med til at nedbryde samfundet. Unge mænd især forventes at have et job, inden de starter familie, og når de ikke kan finde arbejde, har de ikke penge til at forsørge kone og børn. Og så smuldrer sammenhængskraften i samfundet.

Selv har Waad opsøgt hospitaler, skoler og institutioner i hele nærområdet, men uden held. Desperat efter at få en indkomst, tog hun sagen i egen hånd: Hun tog et lån i banken og startede en dametøjsbutik fra sin egen hoveddør.

”Det er en underskudsforretning, men jeg fortsætter alligevel. Jeg bliver jo nødt til at gøre et eller andet,” siger Waad og klukler med en smittende latter.