Fra individ til fællesskab

1989-2001: Udvikling af lokalsamfund i El Sauce i Nicaragua

Af: William Vest-Lillesøe

I den fattige landkommune El Sauce i Nicaragua løb Oxfam IBIS’ største og mest ambitiøse projekt nogensinde af stablen op gennem 1990’erne. I dag lever ånden fra Manuel López-projektet videre i træer, marker, gader – og ikke mindst i de mennesker, der bor og arbejder her

”Jeg er vokset op med Manuel López-projektet. Mit allerførste minde er af min mor, der går i marken. Jeg holder fast i hendes nederdel, mens hun gør jorden klar til dyrkning,” fortæller 28-årige Esmir Rojas med et smil.

Den høje mand med det milde ansigt går med armen om sin mor, Francesca Rojas, gennem gaderne i den landlige by El Sauce, der op gennem 1990’erne husede Oxfam IBIS’ kontor, talrige ansatte og udsendte. De havde sat sig for at skabe udvikling og bedre forhold for landbefolkningen i en del af Nicaragua, der havde lidt hårdt under borgerkrigen i 1980’erne.

Kooperativerne og højskolen, som vi var med til at bygge, ligger der stadig. De produkter, vi var med til at introducere, bliver produceret i området og solgt i gaderne. Og så er der vægmalerierne rundt omkring, der vidner om, at ånden fra Manuel López lever videre den dag i dag.

Det var lidt af et eksperiment, vi dengang begav os ud i: et samfundsgennemgribende projekt, hvor resultatet var mere end summen af dets dele; hvor landbrug, sundhed, miljøbevarelse, ligestilling og kulturel identitet skulle forbedres gennem uddannelse og samarbejde.

En honningeksplosion

En af hovedtankerne bag programmet var at organisere bønderne i kooperativer for at sikre dem en ordentlig pris for deres varer. 3.700 familier blev involveret. Og idéen var bæredygtig; i dag fungerer mange af de gamle kaffe-, sesam- og honningkooperativer stadig, og nye er kommet til.

Netop honning er blevet hovedindtægtskilden for familien Rojas. Sammen har de udviklet honningbruget og styrket kooperativet, og El Sauce er i dag en stor honningproducent. Mere end 200 bønder er tilknyttet, og de eksporterer til lande som Frankrig, Belgien og Costa Rica. Alfonso Matines Reyes er en del af det kaffekooperativ, som Oxfam IBIS var med til at grundlægge i 1990’erne. Han var med helt fra starten.

”Manuel López gav os en følelse af, at vi var en familie. Før var vi bare en flok individuelle bønder,” fortæller han. Ifølge ham er omkring 75 procent af det arbejde, de laver i kaffekooperativet i dag, direkte baseret på de teknikker, de lærte dengang.

”Kooperativet fungerer stadig efter alle de år, og det er stort. Vi bygger videre på alt det, vi lærte og opbyggede i Manuel López,” forklarer han.

Grundtvig i El Sauce

I 1995 døde den danske ambassadør i Nicaragua, Palle Marker, i et tragisk flystyrt og kom dermed uforvarende til at lægge navn til den højskole i El Sauce, der siden har uddannet hundredvis af nicaraguanske bønder.

På Palle Marker-skolen lærte fattige bønder om landbrugsmetoder, sundhed, kultur og miljø. Det fysiske, intellektuelle og åndelige liv skulle forenes, præcis som på danske højskoler. Her gik både kvinder og mænd, for ligestilling var et vigtigt aspekt af Manuel López. Og kursisterne fik titel af promotorer og forpligtede sig dermed til aktivt at lære fra sig af den nye viden til andre i lokalsamfundet.

”Vi delte alt. Både sorger og glæder,” husker Vilfredo Tercero, der nu er direktør for sociale initiativer i kommunen. Den flade struktur, hvor erfaringer blev udvekslet mellem ansatte og kursister, mænd og kvinder, unge og gamle, ser han som en stor del af projektets succes og arv.

”Vi lærte en masse teknik, men vi lærte også at samarbejde og organisere os. Den viden lever videre den dag i dag,” siger Vilfredo Tercero.

Chiafrø er det nye guld

Manuel López satte sit præg på et helt samfund, og det glemmer man ikke så let i El Sauce. Palle Marker-skolen findes stadig, om end den ikke fungerer helt på samme måde længere. Nogle kooperativer er lukkede, mens andre er etableret. Sesamkooperativet undersøger nu muligheden for at producere sesamolie, og så er chiafrø en ny og lovende afgrøde, der allerede sælger godt.

Forbedring af sundhedstilstanden var et vigtigt punkt i Manuel López-programmet. Og her er det gået fremad: Hygiejnen er væsentligt forbedret i forhold til dengang, og i dag har næsten alle adgang til rent vand og toiletter.

På det miljømæssige område er der flere succeser at fejre: Dengang var afbrænding af vegetation et stort problem, men i dag bruges det stort set kun ved anlæggelsen af helt nye marker og altid med respekt for særligt udpegede miljøzoner. Man plantede træer for at beskytte jorden og arbejdede med at gøre skovene til beskyttede områder.

”Jeg har mere kærlighed til planterne nu end før. Tænk, at jeg skulle have nogen til at fortælle mig vigtigheden af planter og træer,” funderer Pablo Esteban Valverde Mendoza, der også var med dengang.

Ikke alt er dog lykkedes. Et vigtigt aspekt af projektet var økologi og bæredygtighed. Men selvom både kaffe og honning er 100 procent økologisk, kniber det med resten af afgrøderne – udbyttet bliver simpelthen for lille.

Kooperativet udvider

I 1998 hærgede orkanen Mitch i Mellemamerika og forårsagede jordskred og store ødelæggelser. Mange af bønderne omkring El Sauce fik ødelagt deres hjem og marker, og derfor flyttede en del af dem fra området. Men ifølge de tilbageblevne beboere har migranterne taget deres viden og erfaring med sig og har spredt idéerne til andre dele af landet.

Honningproducenten Esmir Rojas har både en universitetsuddannelse og kurser fra Palle Marker-højskolen, og han er i dag en aktiv promotor, der deler ud af sin viden. Han er vokset op blandt familiens honningbier og er lidt af en iværksætter, der hele tiden får idéer til, hvordan kooperativet kan udvide og videreudvikle sig – senest har han taget initiativ til produktion af honningvin.

I øjeblikket går han med tanker om at udvikle turismen, blandt andet for at gøre det mere attraktivt for de unge at blive boende og arbejde i landbruget.

”Det skal sikre, at en større del af værdien forbliver her. Og så er det en måde at engagere de yngre generationer på,” siger Esmir Rojas og kigger ned på treårige Esmir Junior på armen.

”Min søn skal lære alt det, som jeg har lært. Han skal have alle muligheder,” slår honningbonden fast.