Fakta om klima

 

  • Ifølge rapporten fra FN’s klimapanel skal CO2-udledningerne falde med 45 pct. i 2030 sammenlignet med 2010-niveauet for at holde den globale opvarmning på sikre niveauer. Den seneste fremskrivning tyder imidlertid på, at vi er på vej mod en 15,9 pct. stigning i 2030. Medmindre der bliver taget akut handling betyder det, at verden vil gå imod en temperaturstigning på 2,7 pct. inden udgangen af dette århundrede.
     
  • CO2-udledningen fra verdens 20 rigeste lande (G20) vil stige med 4 pct. i 2021, efter at være faldet 6 pct. i 2020 pga. coronapandemien. Flere lande (Kina, Indien og Argentina) står til at overgå udledningen fra 2019.
     
  • Danmark har med Paris-aftalen forpligtet sig til målet om, at den gennemsnitlige globale temperatur maksimalt må stige 1,5 grader indtil 2100. For at det skal lykkes, er der lagt et globalt kulstofbudget, der sætter en begrænsning på, hvor meget CO2, der må udledes. Som det ser ud nu, vil budgettet sprænges i 2030. Verdens rigeste 10 pct. alene vil have nået budgettet indenfor 13 år, selv hvis resten af verdens befolkning (90 pct.) holdes ude af ligningen. Hvis de 10 pct. rigeste globalt blot reducerer deres CO2-fodaftryk (per capita) til det eksisterende EU-gennemsnit, ville de årlige globale udledninger falde med mere end 25 pct.
     
  • Klimakrisen øger fødevareusikkerheden i alle områder, der allerede er ramt af sult. Højere gennemsnitlige temperaturer, flere ekstreme vejrbegivenheder, såsom tørke og oversvømmelser og mindre forudsigelige vejrmønstre skaber problemer for fødevareproduktionen i verden. 161 mio. mennesker verden over lever i kritiske niveauer af fødevareusikkerhed eller sult – det er 26 mio. flere end sidste år. Klimaændringer kombineret med konflikter og Covid-19 er de væsentligste årsager.
     
  • Ekstremt vejr kan tvinge over 100 mio. flere mennesker ud i sult og fattigdom inden 2030 og fordrive så mange som 1 mia. mennesker inden år 2050, vurderer FN’s fødevareprogram.
     
  • Globalt set udgjorde 2020 sammen med 2016 det varmeste år nogensinde med 98,4 mio. mennesker ramt af oversvømmelse, storme og andre klimarelaterede katastrofer og forårsagede økonomiske tab på mindst 171 mia. dollars.
     
  • På trods af, at klimaændringer kan udløse meget større økonomiske tab end Covid-19-pandemien, bliver de ikke behandlet med samme hast. G7-landenes økonomier kan stå overfor et tab på 8,5 pct. årligt i 2050 – svarende til 4.800 mia. dollars – hvis regeringerne ikke tager mere ambitiøse foranstaltninger for at løse klimaforandringerne.
     
  • Forpligtelserne omkring klimaneutralitet (net-zero) er uigennemsigtige. Det kan nemt dække over business-as-usual med fokus på at fjerne CO2 fra atmosfæren frem for reel reducering. Hvis man alene skulle bruge jord til træplantning for at afbøde verdens CO2-udledninger i 2050, vil det kræve mindst 1,6 mia. hektar nye skove, svarende til fem gange Indiens størrelse eller mere end al nuværende landbrugsjord på kloden.