Forside / Nyheder / EU må igangsætte skattereformer ovenpå Apple-dom
Artikel

EU må igangsætte skattereformer ovenpå Apple-dom

15.07.2020

et-aeble-til-karl-1.jpg
Foto : Oxfam

Den Europæiske Unions Domstol har netop afsagt en dom, der underkendte EU Kommissionen påstand om, at den Irske stats skatterabat på 13 mia. Euro til Apple udgjorde ulovlig statsstøtte. Rettens dom handler om Apple og Irlands appel mod EU Kommissionens beslutning fra 2016, der krævede at det amerikanske selskab betalte 13 mia. Euro (næsten 100 mia. kroner) i ubetalte skatter til Irland.

Christian Hallum, Oxfam Danmarks skattespecialist udtaler:

”Trods dagens afgørelse er der ikke nogen tvivl om, at Apple modtog en markant lavere skat gennem skatteaftalerne fra den Irske skattemyndighed”

”Sager som denne viser det ekstreme omfang af skatteundgåelse i EU, som koster regeringerne hundredvis af milliarder hvert eneste år – penge som kunne bruges til at finansiere uddannelse og sundhed, og genopretning ovenpå Coronakrisen. Det er nu på tide at EU Kommissionen indfører effektive modsvar på den omfattende skatteundgåelse, som vi ved eksisterer”.

”De mange sager om skatteundgåelse, som nu er blevet undersøgt af EU Kommissionen, viser at kampen mod den omfattende brug af skattely og selskabers skattetricks ikke realistisk kan vindes en ad gangen. Domstolens underkendelse af EU Kommissionens sag mod Apple viser at der er brug for fundamentale reformer i EU og på globalt niveau. Disse inkluderer en skat på tech-giganterne, en bund under selskabsskatten, handling mod skattely samt åbenhed i de multinationale selskabers regnskaber for hvert eneste land de er tilstede i. Det ville give regeringer og civilsamfundet mulighed for at holde de store selskaber til ansvar.”

”De milliarder ekstra vi kunne få gennem selskabsskatten har potentiale til at komme alle borgere i EU til gode, mens klare regler og åbenhed ville kunne genoprette noget af den tabte tillid til det globale skattesystem, som favoriserer store multinationale selskaber.”

Baggrund

  • Ifølge EU Kommissionen kan skatteaftaler udgøre statsstøtte indenfor EU reglerne hvis de bruges til at give selektive fordele til et specifikt selskab eller en gruppe af selskaber. Skatteaftaler bruges i særdeleshed til bekræfte såkaldte transfer pricing forhold. Transfer pricing henviser til den pris som transaktioner indenfor samme gruppe af selskaber sættes til, særligt ved prisfastsættelsen af varer eller services som handles mellem koncernforbundne selskaber. Transfer pricing har betydning for fordelingen af overskud mellem datterselskaber, også på tværs af grænser.

  • EU Kommissionens undersøgelse af Apples skatteaftale med Irland viser at Apple har fået store skattefordele af aftalen med de Irske skattemyndigheder siden de tidligere 1990’ere. Ifølge EU Kommissionen har Apples afdelinger i Irland i nogle år betalt så lidt som 0.005% i selskabsskat i Irland af deres årlige overskud. I 2016 afsluttede Kommissionen sin undersøgelse af Irlands skatteaftale med Apple og nåede frem til, at Irland havde givet Apple en uberettiget konkurrencefordel over andre selskaber og krævede at Apple betalte 13 mia. Euro i ubetalte skatter til Irland. Apple og Irland har ankede Kommissionens afgørelse.

  • I september 2019 bekræftede den Europæiske Unions Domstol EU Kommissionens beslutning om en skatteaftale mellem Luxembourg og Fiat som udgørende ulovlig statsstøtte, mens domstolen omstødte en lignende beslutning om en skatteaftale mellem Starbucks og Holland. En dom ventes også om skatteaftaler mellem Luxembourg og Amazon. EU Kommissionen undersøger også skatteaftaler udstedt af Holland til Nike og Inter IKEA.

  • I dag (onsdag d.15.juli 2020) lancerer EU en handlingsplan for et fair og simpelt skattesystem til at støtte Europas strategi for en genopretning ovenpå Coronavirussen, en kommunikation om god regeringsførelse på skatteområdet, samt et forslag om at revidere EU reglerne for automatisk informationsudveksling på skatteområdet.