Er vi blevet for vant til at vinde?

14. dec 2020
Af
Kristian Weise

Jeg læste engang om en succesrig fodboldklub, hvor både spillere og fans var blevet så vant til at vinde, at de efterhånden betragtede førstepladsen som deres naturlige ret. En anden gang har jeg hørt en psykolog beskrive, hvordan folk har det med at fortolke held og tilfældig succes som et retfærdigt resultat af deres egen indsats og bedrift.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om denne tankegang i virkeligheden reflekteres i hele den rige del af verden. At vi ikke alene føler os heldige, men egentlig synes, at vi på en eller anden måde har fortjent de privilegier, vi har. At vi på en måde har ret til at beholde dem for os selv. Måske er det derfor, det er så svært for os at dele. At være ægte solidariske og reelt dele livets muligheder og klodens ressourcer mere lige.

Uanset grunden er vi nødt til at ændre opførsel. Vi i den rige del af verden har ingen ret til at sætte os så tungt på verdens ressourcer, som vi gør. Der er desværre utallige eksempler på, at det er det, der sker. Jeg kan give dig de to, der lige nu ligger på mit skrivebord. Det første finder vi i Oxfams klimarapport ”The Carbon Inequality Era”, som du kan læse mere om i seneste udgave af Oxfam Magasinet. Den fastslår, at den rige del af verden bærer den væsentligste del af ansvaret for klimakrisen ved gennem mange år at forbruge og udlede CO2 i så store mængder, at verdens klima er forandret derved. Dertil kommer de lokale miljøkatastrofer i kølvandet på minedrift, plantagedrift og udvinding af olie og naturgas, som især er drevet af de riges forbrug og jagt på profit.

Ved siden af klimarapporten ligger en opgørelse, der viser, at den rige del af verden samtidig i vidt omfang lader den fattige del af verden sejle sin egen sø, når selvsamme klimaforandringer ødelægger deres liv og levegrundlag. Vi har skrevet under på, at vi vil støtte grøn omstilling og klimatilpasning i verdens fattige lande, men har kun givet en tredjedel af det lovede beløb. Og langt størstedelen er endda givet som lån – ofte på så dårlige vilkår, at de reelt er en gældsfælde for udviklingslandene.

Tænk, hvad vi sammen kunne have skabt af muligheder og udvikling, hvis vi havde haft modet til at dele.
Lad os finde det mod og den vilje og stå sammen om at gøre det bedre end generationerne før os. Tak, fordi du er med.