En kvart milliard flere mennesker risikerer at ryge ud i ekstrem fattigdom i år

12. apr 2022

Mere end en kvart milliard flere mennesker kan blive skubbet ud i ekstrem fattigdom i 2022 på grund af Covid-19-pandemien, stigende ulighed og presset fra højere fødevarepriser, der netop nu accelererer som følge af konflikten i Ukraine.

Det viser nye beregninger lavet af Oxfam på baggrund af bla. tal fra Verdensbanken.

Rapporten "First Crisis, Then Catastrophe", der i dag offentliggøres forud for Verdensbankens og IMF's forårsmøder, viser, at 860 millioner mennesker vil leve i ekstrem fattigdom (under 1,90 dollars om dagen) inden udgangen af i år. Det er 263 millioner flere mennesker end forventet før coronakrisen.

”Kampen mod ulighed og fattigdom bliver slået mange år tilbage, hvis ikke vi gør noget drastisk nu. Vi står overfor en af de største stigninger i ekstrem fattigdom i senere år, det kan vi som internationalt samfund simpelthen ikke sidde overhørig,” siger Lars Koch, generalsekretær i Oxfam IBIS.

Giv dit bidrag nu

Du kan hjælpe. Oxfam IBIS bidrager med penge, mad, sikkerhed og andre basale fornødenheder i de værst ramte områder.

Støt nu

Stigende fødevarepriser skubber mennesker ud i ekstrem fattigdom

Covid-19-pandemien var et af de største chok for verdensøkonomien i 100 år, og Verdensbanken havde forventet, at antallet af ekstremt fattige ville stige med 198 millioner mennesker i 2022 på grund af pandemien og deraf stigende ulighed. Men derudover sætter prisstigninger på fødevarer nu også alvorlige spor.

Oxfam anslår, at stigende fødevarepriser alene vil skubbe yderligere 65 millioner mennesker ud i ekstrem fattigdom. Det betyder i alt 263 millioner flere ekstremt fattige i år - svarende til befolkningerne i Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Spanien tilsammen.

”Mens mange mennesker lige nu kæmper for at klare de kraftige stigninger i leveomkostningerne og skal vælge mellem at spise, opvarme deres hjem eller betale for medicin, så risikerer vi også massive sultkatastrofer for millioner af mennesker i hele Østafrika, Sahel, Yemen og Syrien, og som allerede lider under konflikter, klimaforandringer og akut fødevareusikkerhed,” siger Lars Koch.

Klimakatastrofer rammer Afrika og Mellemøsten

De globale fødevarepriser ramte sit højdepunkt i februar i år og overgik det hidtil højeste niveau fra 2011. Og det går hårdest ud over mennesker, der allerede lever i fattigdom. Udgifter til fødevarer udgør i gennemsnit 17 pct. af privatforbruget for borgere i velhavende lande, men helt op til 40 pct. for befolkninger i Afrika syd for Sahara.

Dertil kommer, at flere områder i Afrika og Mellemøsten er ramt af klimakatastrofer med enten tørke eller oversvømmelser.

Vestafrika oplever lige nu den værste fødevarekrise i et årti, hvor 27 millioner mennesker mangler mad, og i Østafrika har over 40 millioner mennesker brug for humanitær hjælp. Over halvdelen af Yemens befolkning sulter efter syv års krigshærgen.

”Mange familier er ekstra sårbare overfor den globale fødevarekrise, de står i lige nu, fordi de i forvejen er pressede økonomisk og med meget få muligheder for at skaffe levebrød. Alt dette vil få alvorlige langvarige følger og risikerer at sætte hele kampen mod ulighed og fattigdom over styr,” siger Lars Koch.

Baseret på tal fra Verdensbanken vurderer Oxfam, at 65 millioner mennesker vil blive presset ud i ekstrem fattigdom alene på grund af de stigende fødevarepriser. Dermed er antallet af ekstremt fattige steget med i alt 263 millioner mennesker i år. Det svarer til det samlede indbyggertal i både Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Spanien tilsammen.

Rapporten viser også, at mange udviklingslandes statskasser er tæt på et gældskollaps og er tvunget til massive nedskæringer på de offentlige budgetter for at kunne betale af på gælden. Penge, der ellers kunne dække omkostningerne til fødevareimport.

Der findes en løsning

"Det holder simpelthen ikke, når regeringer i rige lande siger, at der ikke er penge eller midler til at løfte mennesker ud af fattigdom og sult og sikre deres sundhed og velfærd. Under coronapandemien steg verdens rigestes formuer lige så meget som de forrige 14 år tilsammen, og regeringer i rige lande postede 16.000 mia. dollars ud i hjælpepakker. Det er et spørgsmål om politisk vilje til at udvise global solidaritet og omfordele ressourcerne til gavn for de mange i stedet for de få,” siger Lars Koch.

Oxfam har tidligere regnet på, at en formueskat, der begynder på 2 pct. årligt for formuer over 5 millioner dollars og stiger til 5 pct. for formuer over 1 milliard dollars, kunne generere 16.400 mia. kroner i 2021 - nok til at løfte 2,3 milliarder mennesker ud af fattigdom, give vacciner til hele verdens befolkning og levere universel sundhedspleje og social beskyttelse for alle, der bor i lav- og lavere mellemindkomstlande.

Oxfam IBIS opfordrer til handling og hurtige indsatser for at tackle den ekstreme ulighedskrise:

  • Skat på overnormal profit i multinationale selskaber. Oxfam vurderer, at en sådan skat på kun 32 ekstremt profitskabende selskaber kunne have genereret 710 milliarder kroner i indtægter i 2020.
  • Annuller alle gældsbetalinger for de udviklingslande, der har brug for akut hjælp. Annullering af gæld vil frigøre mere end 200 milliarder kroner i midler alene i 2022 for 33 lande, der allerede er i eller i høj risiko for gældsmisligholdelse.
  • Giv Danmarks særlige trækningsrettigheder ved IMF videre til udviklingslandene, og få resten af EU-landende til at gøre det samme. Hvis Danmark gav 20-25 procent af de 30 mia. kroner, Nationalbanken modtog fra IMF, ville det svare til mellem 6 til 7,5 mia. kroner til udviklingslandene, hvilket er mere end en tredjedel af den årlige danske udviklingsbistand. Vel og mærke uden at pengene skulle findes på finansloven
  • Indfør permanente formueskatter på de rigeste for at finansiere en retfærdig og bæredygtig genopretning efter Covid-19.
  • Øg udviklingsbistanden og find midlerne til at dække omkostninger for modtagelsen af ukrainske flygtninge et andet sted i stedet for at tage fra bistandsmidler, der er øremærket til andre kriser i fattigere lande.

Kontakt

Lars Koch, Generalsekretær, tlf. 60 60 58 31

Noter

  • Download Oxfam’s rapport “First Crisis, Then Catastrophe”.
  • Verdensbanken definerer ekstrem fattigdom som at leve for under 1,9 dollars om dagen.
  • Verdensbanken forventede, at Covid-19 ville øge antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, med 198 mio. mennesker i 2022. Denne fremskrivning forudsætter, at Gini-koefficienten for indkomstulighed vil stige med 2 pct. i alle lande. IMF, Verdensbanken og OECD vurderer, at Covid-19 med stor sandsynlighed vil øge uligheden.
  • Oxfams estimater bygger på Verdensbankens fremskrivninger og tidligere forskning foretaget af Verdensbanken og Center for Global Development om stigninger i fødevarepriserne. Se "First Crisis, Then Catastrophe” for mere information
  • Befolkningstal i Tyskland (83 mio.), Frankrig (67 mio.), Storbritannien (67 mio.) og Spanien (47 mio.) er hentet fra World Bank. Total: 264 millioner.
  • Data om gældsbetalinger er fra: UNCTAD.