En formueskat på de rigeste kan finansiere løsningen på de store globale kriser
03.06.2022
Af Lars Koch, generalsekretær, Oxfam Danmark
Både nationalt og globalt står vi i disse år over for massive udfordringer. Covid-19-pandemien har ført til en historisk stor stigning i milliardærernes formuer, mens vi for første gang i årtier ser en stigning i ekstrem fattigdom. 250 mio. mennesker kan blive skubbet ud i ekstrem fattigdom i år. Dertil kommer den eskalerende klimakrise og nu også en krig i Ukraine, der både skaber flygtninge, men også voldsomt stigende fødevarepriser og sult.
Covid-19-pandemien og krigen i Ukraine overrumplede givetvis de fleste, mens andre kriser såsom klimakrisen har været længe undervejs. Fælles for alle kriserne er, at de kræver ekstraordinære solidariske løsninger, hvis vi skal frem mod en mere retfærdig og sikker verden. Den gode nyhed er, at der er penge og velstand i systemet til at løse dem, hvis man politisk har viljen til at fordele pengene anderledes.
Klimakrisen banker stadigt hårdere på døren med uoverskuelige konsekvenser til følge og kræver massive økonomiske investeringer både til nedbringelse af udledningerne, men også til klimatilpasning i lande, der allerede er hårdt ramt af klimaforandringer. Den akutte fødevarekrise rammer lige nu udsatte befolkninger med markant stigende leveomkostninger. Derudover står vi også med en global ulighedskrise, hvor penge og magt i stigende grad koncentreres på stadigt færre hænder, og hvor store grupper er koblet af, og ikke får del i den økonomiske vækst.
“ Det er en potentiel trussel mod demokratiet og sammenhængskraften, når den økonomiske ulighed i lande er i voldsom vækst. ”
Hvis vi vil håndtere og løse kriserne, må og skal der mobiliseres økonomiske ressourcer til at investere i offentlige services som sundhed og uddannelse, klimatilpasninger, fattigdomsbekæmpelse og et løft af de grupper, som rammes hårdest af inflationskrisen. Men man kan ikke løse dem med et fingerknips. Og de koster penge. Penge, som politikerne ofte refererer til ikke findes. Men udfordringen er faktisk ikke, om pengene findes, for det gør de. De er blot placeret i hænderne på de få.
Coronapandemien har skabt en hidtil uset stigning i uligheden globalt. Verdens dollarmilliardærer har haft den største årlige formuestigning, siden man begyndte at registrere milliardærformuer. Ser man på Forbes liste over dollarmilliardærer har de ti rigeste tilsammen haft en realvækst i deres formuer på hele 86 pct. fra pandemien begyndte i marts 2020 og frem til marts i år.
Derimod har verdens fattigste betalt den højeste pris i form af arbejdsløshed, sygdom, uddannelsestab og sult. Og i sidste ende har det kostet menneskeliv.
Også de danske mangemillionærer har oplevet stigende velstand. Formuedata fra Wealth X-databasen, som Oxfam Danmark har analyseret, viser, at de lidt mere end 25.000 danskere, der har en nettoformue over 35 mio. kroner, fra 2020-2021 havde en realvækst i deres formuer på næsten 28 pct., hvor det i 2019 var knap 7 pct. Det understreger, at den massive ophobning af økonomiske ressourcer ikke kun er et fænomen fra det store udland, men også sker i Danmark.
Vi i Oxfam Danmark har derfor tilladt os at lave et lille regneeksempel; hvis man omfordeler en lille brøkdel af de rigestes gevinster gennem beskatning, hvor meget vil der så kunne mobiliseres til verdens kriser og der, hvor behovet er størst?
Vores beregninger viser, at en global formueskat på 1 pct. for personer med over 35 mio. kroner i nettoformue kan generere ca. 4.000 mia. kroner. For de penge kunne man i et år løfte mere end 630 mio. mennesker over fattigdomsgrænsen på 5,5 dollars om dagen. Eller give alle mennesker i verden to Covid-19-vacciner plus en booster og sikre, at man inden for en årrække kan give universel gratis uddannelse for både førskoleundervisning, grundskole og ungdomsuddannelser i alle lav- og lavere mellemindkomstlande.
En formueskat globalt ville således være et særdeles slagkraftigt våben i kampen mod de kriser, som tårner sig op.
Og Danmark kunne gå foran med en national formueskat.
Også Danmark står over for store udfordringer. Flygtninge fra Ukraine ankommer i stort tal, og modtagelsen af disse er finansieret gennem en brutal besparelse på 2 mia. kroner i udviklingsbistanden. Samtidigt er et politisk flertal blevet enige om, at vi over de kommende år skal bruge stort set hele det finanspolitiske råderum på militær oprustning. Samtidig skal der findes penge til den grønne omstilling, hvis klimakatastrofen skal undgås.
En formueskat på 1 pct. på danske nettoformuer over 35 mio. kroner kunne have givet 16 mia. kroner i statskassen i 2021, viser Oxfam Danmarks beregninger.
Med de penge kunne man både fjerne besparelsen på udviklingsbistanden og toppe op med yderligere 1 mia. kroner, som der i den grad er behov for midt i årtiers største fattigdomskrise. Derudover kunne politikerne endelig leve op til forpligtigelsen om 5 mia. kroner i klimabistand til verdens fattigste. Efter dette ville der stadig være 8 mia. kroner, som kunne bruges på grøn omstilling i Danmark, øget velfærd og fjernelse af fattigdomsydelser.
Formueskat er for os at se en social retfærdig måde at trække penge og økonomisk aktivitet ud af økonomien, som så frigør, at man kan hjælpe de lave indkomster i en hård tid. Uden at skabe inflation, men derimod medvirke til større global lighed.
På den måde vil man placere kriseregningen hos krisens vindere.