Ekstrem sult er mere end fordoblet i verdens mest klimaudsatte lande

Omfanget af klimakatastrofer som ekstrem tørke og oversvømmelser er steget markant i verdens mest klimaudsatte lande. På seks år er antallet af mennesker, der sulter, fordoblet i 10 af de hårdest ramte lande.
Det fremgår af en ny rapport fra Oxfam, der offentliggøres i forbindelse med FN’s 77. generalforsamling i denne uge. 10 af verdens mest klimaudsatte lande har oplevet en stigning i mennesker, der sulter, på 123 pct. over de seneste seks år.

“Det er umuligt at ignorere, at klimaforandringerne er en realitet. Og at de koster liv. I øjeblikket ser vi hyppigere og voldsommere klimakatastrofer udfolde sig for øjnene af os,” siger Lars Koch, generalsekretær i Oxfam IBIS.

I rapporten ’Hunger in a heating world’ fremgår det, at de 10 mest klimaudsatte lande; Somalia, Haiti, Djibouti, Kenya, Niger, Afghanistan, Guatemala, Madagaskar, Burkina Faso og Zimbabwe, over de seneste to årtier gentagende gange har kæmpet med ekstreme vejrforhold, og det har i alt skubbet 48 millioner mennesker ud i ekstrem sult. I 2016 levede 21 millioner mennesker i sult i disse lande.

“Millioner af mennesker er allerede hårdt ramt af interne konflikter, stigende ulighed og økonomiske kriser, klimakatastrofer kan derfor blive det, der skubber befolkninger længere ud i fattigdom og ekstrem sult. Det er altafgørende, at der bliver handlet politisk for at forhindre, at de igangværende kriser ikke accelererer endnu mere,” siger Lars Koch. 

Klimadrevet sult er et tydeligt eksempel på den globale ulighed. De lande, som har bidraget mindst til klimaforandringerne, er samtidig de lande, som lider mest under vejrrelateret katastrofer, og som har færrest ressourcer til at modstå og håndtere dem. Samlet set står de 10 nævnte lande kun for 0,13 pct. af den samlede, globale CO2-udledning. Til sammenligning står de mest forurenende lande, såsom G-20-landene, for tre fjerdele af verdens CO2-udledning.

“Med FN’s generalforsamling i denne uge og et forestående COP27 i november, er regeringsledere fra rige lande med et højt CO2-aftryk nødt til at leve op til deres ansvar og skære ned i forbruget og skrue op for klimabistanden. De bliver nødt til at tage ansvar for de tab og skader, som fattige lande med et lavt CO2-aftryk lider under. Vi skal kigge på de globale systemiske uligheder, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at afhjælpe klimakrisen. Verdens rigeste lande har simpelthen en klimagæld, vi er forpligtet til at betale overfor verdens fattigste lande,” siger Lars Koch.

’Hunger in a heating world’ giver bla. disse eksempler på, hvor hårdt klimakatastrofer har ramt forskellige lande:

• Somalia oplever lige nu den værste tørke, landet nogensinde har stået overfor. Det har resulteret i, at to af landets regioner lige nu risikerer at ende i hungersnød.
• I Kenya er tørke skyld i, at næsten 2,5 millioner kvæg er døde, og 2,4 millioner mennesker sulter, hvoraf flere hundrede tusinde af dem er børn, som også lider af ekstrem fejlernæring.
• I Niger lider 2,6 millioner mennesker lige nu af akut sult, det er en stigning på 767 pct. siden 2016. Nigers kornproduktion er på det seneste år faldet med næsten 40 pct. grundet klimaforandringer og en vedvarende konflikt i landet, som har gjort høsten ekstra svær. Produktionen af basisfødevarer, såsom hirse og sorghum-mel, risikerer at falde med yderligere 25 pct., hvis den globale opvarmning stiger med mere end 2℃.
• I Burkina Faso er procentdelen af mennesker, der sulter, steget med 1.350 pct. siden 2016. I juni 2022 led mere end 3,4 millioner mennesker af ekstrem sult grundet en væbnet konflikt og en tiltagende ørkendannelse af områder, som ellers har været brugt til dyrkning af afgrøder.
• I Guatemala har en hyppigere tørke siden 2012 resulteret i, at mere end 80 pct. af majshøsten er gået tabt og flere kaffeplantager er blevet ødelagt.

Kontakt:

• Lars Koch, generalsekretær, tlf.nr. 60 60 5831
• Heidi Joy Madsen, presserådgiver, tlf.nr. 20 19 44 30