Omfanget af klimakatastrofer som ekstrem tørke og oversvømmelser er steget markant i verdens mest klimaudsatte lande. På seks år er antallet af mennesker, der sulter, fordoblet i 10 af de hårdest ramte lande.
Det fremgår af en ny rapport fra Oxfam, der offentliggøres i forbindelse med FN’s 77. generalforsamling i denne uge. 10 af verdens mest klimaudsatte lande har oplevet en stigning i mennesker, der sulter, på 123 pct. over de seneste seks år.
“Det er umuligt at ignorere, at klimaforandringerne er en realitet. Og at de koster liv. I øjeblikket ser vi hyppigere og voldsommere klimakatastrofer udfolde sig for øjnene af os,” siger Lars Koch, generalsekretær i Oxfam IBIS.
I rapporten ’Hunger in a heating world’ fremgår det, at de 10 mest klimaudsatte lande; Somalia, Haiti, Djibouti, Kenya, Niger, Afghanistan, Guatemala, Madagaskar, Burkina Faso og Zimbabwe, over de seneste to årtier gentagende gange har kæmpet med ekstreme vejrforhold, og det har i alt skubbet 48 millioner mennesker ud i ekstrem sult. I 2016 levede 21 millioner mennesker i sult i disse lande.
Hent Hunger in a heating world rapport.
“Millioner af mennesker er allerede hårdt ramt af interne konflikter, stigende ulighed og økonomiske kriser, klimakatastrofer kan derfor blive det, der skubber befolkninger længere ud i fattigdom og ekstrem sult. Det er altafgørende, at der bliver handlet politisk for at forhindre, at de igangværende kriser ikke accelererer endnu mere,” siger Lars Koch.
Klimadrevet sult er et tydeligt eksempel på den globale ulighed. De lande, som har bidraget mindst til klimaforandringerne, er samtidig de lande, som lider mest under vejrrelateret katastrofer, og som har færrest ressourcer til at modstå og håndtere dem. Samlet set står de 10 nævnte lande kun for 0,13 pct. af den samlede, globale CO2-udledning. Til sammenligning står de mest forurenende lande, såsom G-20-landene, for tre fjerdele af verdens CO2-udledning.
“Med FN’s generalforsamling i denne uge og et forestående COP27 i november, er regeringsledere fra rige lande med et højt CO2-aftryk nødt til at leve op til deres ansvar og skære ned i forbruget og skrue op for klimabistanden. De bliver nødt til at tage ansvar for de tab og skader, som fattige lande med et lavt CO2-aftryk lider under. Vi skal kigge på de globale systemiske uligheder, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at afhjælpe klimakrisen. Verdens rigeste lande har simpelthen en klimagæld, vi er forpligtet til at betale overfor verdens fattigste lande,” siger Lars Koch.
’Hunger in a heating world’ giver bla. disse eksempler på, hvor hårdt klimakatastrofer har ramt forskellige lande:
Hent Hunger in a heating world rapport