Papegøje-kaffen fra Honduras

Er Fair Trade en klam fidus, hvor pengene ender i de forkerte lommer? For en gruppe kaffebønder i Honduras’ højland er svaret klart nej. Deres indtægter er fordoblet og deres livsvilkår forbedret, siden de lagde produktionen om og blev certificeret.

Af: Per Bergholdt Jensen

Når man sidder med kaffe og morgenhår, tænker man sjældent på, at familier i udviklingslandene har slidt og slæbt for at dyrke ens mokka. Man grubler ikke over, at deres liv forbedres, hvis man betaler lidt mere for bønnerne i Brugsen. Men nogle få ekstra kroner for en pose kaffe kan faktisk gøre en verden til forskel. Helt bogstaveligt.

Fair Trade sikrer, at bønderne i den tredje verden får en anstændig pris for deres varer. Ordningen bidrager til bæredygtig udvikling og en mere ligelig fordeling af verdens goder.

En fordobling af indtægterne

Vores beretning om Fair Trade-kaffe starter i den lille landsby Sesemil i det vestlige Honduras. En bumpet jordvej skærer sig igennem en række lave, hvidkalkede huse, omgivet af banan- og kokospalmer, og de frodige bjerge er fulde af de kaffeplanter, som er landsbyens vigtigste indtægtsgrundlag. Sesemil er hjemsted for Landsbrugskooperativet af Organiske Producenter i Copán Ltd., COAPROCL, som sælger den Fair Trade-kaffe, der dyrkes i området.     

”Prisen for en 100 pund sæk konventionelt dyrket kaffe er 40-50 dollar, men takket være Fair Trade-ordningen kan vi sælge vores kaffe til 120 dollar per sæk. Men så leverer vi også et økologisk kvalitetsprodukt,” forklarer den 54-årige José Antonio Hernandez, som er medlem af COAPROCL.

Takket være de øgede indtægter kan José Antonio nu bygge et ordentligt hus til sin familie, i stedet for den bræddehytte de hidtil har boet i. Desuden kan han sikre sine fire sønner en uddannelse. Ifølge José Antonio er det samme tilfældet for størstedelen af kooperativets øvrige bønder.

Kurser banede vejen for Fair Trade

Kooperativet blev stiftet i 1999, da en gruppe bønder i Copán-provinsen gik sammen om at dyrke økologisk kaffe til Fair Trade-markedet. Bønderne havde brug for vejledning og opsøgte derfor Den Kristne Organisation for Integreret Udvikling i Honduras, OCDIH.

IBIS har i flere år støttet OCDIH’s kurser, der arbejder med udvikling af lokalsamfund og organisationer i Copán-provinsen. Med støtten har IBIS medvirket til en proces, der både mindsker fattigdom og fremmer bæredygtig udvikling i regionen.

Kooperativets kaffebønder fik en grundig indføring i økologisk landbrug, organisationsarbejde, regnskab og markedsføring, hvilket muliggjorde deres Fair Trade-aftale. Med OCDIH’s hjælp udviklede de det varemærkeregister, ’Café Guacamaya’, der er opkaldt efter Honduras’ nationalfugl - en stor rød, blå og gul papegøje, som også pryder kaffeposerne.

I dag producerer COAPROCL omkring 125 tons Guacamaya-kaffe årligt. Heraf eksporteres 80 procent til Fair Trade-forhandlere i USA og Holland. Resten sælges til turister lokalt.

”Uden OCDIH’s kurser havde dette ikke været muligt,” forklarer José Antonio.

Kooperativet har i årenes løb investeret i egne lager- og tørrefaciliteter i Sesemil. De 46 medlemmer dyrker hver deres jordlodder og aflønnes af kooperativet i forhold til, hvor meget kaffe de leverer. COAPROCL vil gerne inddrage flere producenter, for efterspørgslen på øko-kaffen er stigende.

Fair Trade betyder også økologi

For at kooperativets bønder overhovedet kan levere kaffe under Fair Trade aftalen, skal kaffen imidlertid være økologisk. Det er langt mere arbejdskrævende end konventionelt kemisk landbrug, og først efter tre års økologisk drift, kan en kaffebonde blive anerkendt som øko-producent. Den strikse kontrol foretages af Bio Latina, som udsteder internationale certifikater i hele Latinamerika. Så uden økologi, ingen Fair Trade. Uden Fair Trade er der omvendt intet incitament til at benytte de omstændelige økologiske metoder.

”Kemikalierne ødelægger og udpiner jorden, så den ikke længere er frugtbar. Efterhånden skal man bruge flere og flere kemikalier for at få det samme udbytte, hvilket både er dyrt og skidt. Men vi økologiske kaffebønder bruger naturlige næringsstoffer. Vi laver gødning af frugtkødet fra kaffebær, kalk, trækul, gær, hønse- og komøg samt æggeskaller. Som svampemidler bruger vi en blanding af chili og kalk,” forklarer José Antonio, mens han stolt fremviser en klase røde kaffebær.

Biodiversitet mellem kaffebuskene

Udover den økonomiske gevinst, kan bønderne glæde sig over, at deres dyrkningsmetoder forbedrer jorden og beskytter naturen. I de økologiske kaffeplantager findes et frodigt virvar af planter som bananer, madriado-træer, papaja, citrusfrugter, mango, passionsfrugter, chili, sukkerrør, yuca, peber, kanel, bambus og søde kartofler - der både ernærer familierne og giver dem et bredere indtægtsgrundlag. Vegetationen medvirker til at holde på regnvandet og forebygge erosion. Desuden skaber den livsgrundlag for forskellige insekter, fugle og dyr.

I modsætning hertil holdes de konventionelle kaffemarker rene for andre planter og sprøjtes med insektgifte. Giften dræber mange små dyr og bryder naturens fødekæde. Men sprøjtegiften har også andre alvorlige konsekvenser.

”Før i tiden blev jeg meget syg af de sprøjtegifte, vi brugte i kaffemarkerne. Jeg havde migræne, åndenød og synsbesvær. Men efter jeg gik over til økologiske dyrkningsmetoder har jeg ikke haft problemer med helbredet. I min familie spiser vi kun økologisk mad nu,” fortæller José Antonio.

Mistroiske bønder

For flere kaffebønder i Sesemil er kooperativet med den økologiske papegøje-kaffe og Fair Trade-ordningen dog et nummer for langhåret.

”På trods af fordelene ved den økologiske produktion og Fair Trade, er flere folk i området imod. De er imod naturen, og de foretrækker i stedet kemikalier. De synes, økologiske bønder er frelste. Det kræver meget mere arbejde at fremstille økologisk kaffe end bare at sprøjte gift på alt,” forklarer Don Alfredo Morales, der også er medlem af COAPROCL.

Endelig kræver kooperativformen også en del mødeaktivitet for at tage fælles beslutninger, og det er heller ikke populært hos de mere konservative bønder.

”De ikke-organiserede kaffebønder synes, det er spild af tid med møderne i kooperativet. De siger: ’Mens I bruger tiden på møder og på at snakke med journalister, så arbejder vi.’ Men vi ved, at vores kooperativ og vores kaffe får omtale i Europa, og dermed får vi også større opmærksomhed og et større marked,” fortæller Don Alfredo.

Fair Trade

Fair Trade er en markedsbaseret social bevægelse, som vil sikre ligeværdige handelsforbindelser, rimelige arbejdsforhold og bæredygtig udvikling i udviklingslande. Ordningen giver markedsadgang for marginaliserede producenter i den (3.) tredje verden og hjælper med at styrke deres kapaciteter.

I de rige lande laver Fair Trade-organisationer lobby- og oplysningsarbejde for retfærdige handelsaftaler og en holdningsændring hos forbrugerne. I 2007 blev der købt Fair Trade-produkter for 3,62 mia. dollar på verdensplan, og markedet er fortsat i hastig vækst.

World Fair Trade Organization og Fair Trade Labelling Organizations International (Max Havelaar) er internationale mærkningsordninger, som certificerer Fair Trade produkter fra hele verden. Kontrol foretages for eksempel gennem monitorering og stikprøver.

IBIS og OCDIH

Den Kristne Organisation for Integreret Udvikling i Honduras, OCDIH, blev stiftet i 1993 i Copán-provinsen i det vestlige Honduras. Næsten 40 procent af befolkningen i provinsen er analfabeter. OCDIH satser på at fremme bæredygtigt landbrug med henblik på både fødevaresikkerhed og markedsproduktion. Mange af aktiviteterne er rettet mod regionens oprindelige folk.

Siden 2003 har IBIS støttet OCDIH med ca. 750.000 kr. Pengene er gået til at uddanne og styrke civilsamfundet i 23 af Honduras’ fattigste kommuner for at fremme demokratisk og bæredygtig udvikling, miljøarbejdet og politisk fortalervirksomhed.