Forside / Nyheder / "Det begynder med respekten for Moder Jord"
Artikel

"Det begynder med respekten for Moder Jord"

14.12.2020

Af Malene Aadal Bo

Siden hun var 16 år, har brasilianske Taily Terena arbejdet som forkæmper for naturen og oprindelige folks rettigheder. Her til en demonstration ved seneste klimatopmøde.
Siden hun var 16 år, har brasilianske Taily Terena arbejdet som forkæmper for naturen og oprindelige folks rettigheder. Her til en demonstration ved seneste klimatopmøde.
Foto : Privat

Hverdagens overgreb mod kvinder er tæt forbundet med det moderne menneskes respektløse udnyttelse af naturen og Moder Jord. På den måde bliver feminisme svaret på mange af vor tids problemer, lyder det fra brasilianske Taily Terena, der i november var gæst ved Oxfam Danmarks debatrække om en feministisk fremtid.

Siden hun var 16 år, har Taily Terena arbejdet som forkæmper for naturen og oprindelige folks rettigheder. Lige så længe har hun vidst, eller i hvert fald fornemmet, at kvinders vilkår og rettigheder spiller en central rolle heri.

”Den kamp, jeg kæmper, er en kamp for kvinder og det feminine. Den handler om en verden med færre hierarkier og uden undertrykkelse. En verden med respekt og omsorg i stedet for udnyttelse. Og hvor Moder Jord er det naturlige centrum,” siger Taily Terena.

Udnyttelse af mennesker og natur hænger sammen

Samtidig med, at de store Black Lives Matters demonstrationer samlede mennesker i tusindvis over hele verden, så holdt man i Brasilien lignende demonstrationer til forsvar for oprindelige folk. Med i front var Taily Tarena.

Taily er i dag 27 år gammel, bor i sit hjemland, Brasilien, og er ved at være færdig som antropolog fra universitetet i Rio de Janiero. Hun er kendt og anerkendt som fortaler for landets oprindelige befolkning, der lider under racisme og undertrykkelse, og som hver dag oplever overgreb fra økonomiske interesser, der jagter profit i udnyttelsen af den natur, mange oprindelige folk lever i og med.

I disse uger er hele Tailys familie samlet om hendes bedstemors sygeleje hjemme i den landsby, hvor Taily voksede op og stadig føler, hun mest af alt hører til. Den ligger i smuk og frodig natur, men omgivet på de fleste sider af kæmpestore jordbrug og landbrugsvirksomheder. Virksomheder, som år for år æder sig ind på de områder, som ellers er lovet og garanteret til Tailys folk. Og som sætter hårdt mod hårdt mod dem, der forsvarer der ret og deres land.

Andre steder i Brasilien er det minedrift, store infrastrukturprojekter eller skovbrug, der gør vold på mennesker og miljø. Og alle vegne i Brasilien – ja over hele verden, hvor der foregår en ekstrem udnyttelse af naturen, ser Taily også ekstrem udnyttelse og undertrykkelse af mennesker. For hende er det tydeligt, at tingene hører sammen.

”Din evne til at øve omsorg for mennesker hænger sammen med din evne til at udvise omsorg og empati for naturen. På den måde begynder og slutter kampen for en bedre verden med, hvordan vi behandler Moder Jord,” siger Taily Terena.

Feminisme er svaret

For hende rummer feminismen mange af de svar, som verden sukker efter – altså ikke hvid feminisme, som hun kalder det, men feminismen i form af den globale kamp for Moder Jord og for lige rettigheder for mænd og kvinder.

”Nogle steder handler det om lige løn eller adgang til indflydelse. Andre steder om vold, retten til at eje jord eller at bestemme over sin egen krop. For mig er det kampen for naturen og Moder Jord,” siger Taily Terena. Hun uddyber sit forbehold over for den gængse opfattelse af feminisme.

”Feminismen er hvid i sit udgangspunkt. Udtænkt i den vestlige verden og drevet frem af kvinder fra nogle bestemte kredse og bestemte intellektuelle miljøer. Den er optaget af problemer, som især kommer en afgrænset gruppe kvinder ved, og foreslår løsninger, som kun passer på en lille del af verdens befolkning.”

Taily Terena finder det arrogant og fejlagtigt at forsøge at udbrede den vestlige definition af kvindekamp og feminisme. Hun har ligesom mange andre defineret sin egen feminisme og sin egen kamp. Og for hende er den tæt knyttet til et opgør med den koloniale tankegang og den vestlige verdens historiske og fortsatte udnyttelse og dominans.

”Den koloniale tankegang medfører en følelse af at have ret til respektløst at opdage, overtage og udnytte. I tankegangen ligger en opfattelse af at være verdens centrum med en klar overbevisning om det overlegne ved alt hvidt og vestligt," siger Taily Terena.
"Den tankegang gør, at vi udnytter og ødelægger naturen og undertrykker og mishandler alle, der er svagere end os selv,” siger tilføjer hun.

Omsorg for alt levende

Dagligt ser hun konsekvenserne af denne afstumpede tankegang. Når mineselskaberne og plantagerne ødelægger naturen og smadrer lokalsamfund. Når samfundet diskriminerer kvinder og oprindelige folk. Og når individer oplever vold, overgreb og manglende frihed.

”Alt det skal erstattes med respekt. Og en forståelse af, at Moder Jord er verdens centrum – ikke mennesket. Moder Jords velbefindende bør være omdrejningspunktet for vores liv,” siger Taily Terena. Coronapandemien har ifølge Taily givet os en unik mulighed for at tænke os grundigt om.

”Hvad kan vi hver især gøre for at redde verden? Vi er alle en brik i det store billede, så bare vi gør en lille ting anderledes, så vil verden være forandret. Og hvis vi endda kan forbinde os med andre, der ønsker det samme, så begynder det at bevæge sig i retning af en verden med mere empati, mere respekt og mere omsorg for alt levende.”