Debat: Bekæmp den globale ulighed

18. jan 2016
Af
Vagn Berthelsen

Den globale ulighed er svimlende og stiger yderligere. Der går en lige linje fra den svimlende ulighed til migration og til de mange terrorhandlinger rundt om i verden. Uligheden er ikke kun et moralsk problem, den truer sammenhængskraften og fundamentet for alle samfund.

Obama kaldte for tre år siden den økonomiske ulighed for "den afgørende udfordring i vores tidsalder". Obama talte primært om uligheden i USA, men diagnosen kan roligt udstrækkes til det globale.
FN vedtog i september 2015 de 17 nye verdensmål, og nummer 10 handler netop om at reducere ulighed i lande og mellem lande. Målsætningen er blandt andet at sikre en højere økonomisk vækst for de fattigste 40% end for toppen.
Et par simple tal for at illustrere den ekstreme ulighed: 62 individer ejer det samme som den fattigste halvdel af kloden. Det gør de, fordi de 62 individers rigdom er forøget med 44% over de seneste 5 år, mens de 3,6 milliarder fattiges indtægt er faldet med 41%.

De fattige ved det godt

Det nye er ikke kun, at uligheden stiger så hurtigt. Det nye er også, at de fattige ved det.
IT teknologien betyder, at der er smartphones og satellitopkobling i den fjerneste landsby. I gamle dage vidste langt størstedelen af de fattigste ikke, hvordan de rige levede - i dag er det ’in your face’. Det er afsættet for, at de der kan, flytter fra land til by og fra ulande til ilande, specielt når de ikke tror på fremtiden dér, hvor de er.

Hvad kan og skal udviklingspolitikken så gøre ved det – udover at være katalysator for at skabe jobs, som jeg tidligere har skrevet om?
Svaret er ’god regeringsførelse’ globalt og nationalt. God regeringsførelse globalt har mange elementer, og der er mange urimelige strukturelle årsager til, at uligheden stiger.

Skattely er en af synderne

Én væsentlig årsag er skattely og skatte unddragelse. Verdensbankes præsident har kaldt det "en form for korruption, som skader de fattige". Det skønnes, at rige mennesker har formuer på 7.600 milliarder dollar gemt i skattely – et tal der svarer til Tysklands og Storbritanniens samlede bruttonationalprodukt. Det gælder også for de rige afrikanere, som skønnes at have gemt 500 milliarder dollars i skattely. 90% af de store selskaber opererer via skattely, og en stor og voksende hær af finansieringseksperter er til rådighed, hvis man vil udnytte skattely til at undgå at betale skat.

Det internationale samfund har endnu ikke været i stand til at reformere systemerne, og magtfulde interesser modarbejder bestræbelserne meget aktivt.
Men der er dog bevægelse. Land til land rapportering og åbenhed om, hvem den egentlige ejer af diverse investeringer er, vil være vigtige skridt. Internationalt er der brug for at sortliste skattely, der ikke vil samarbejde.

Nationalt betyder dårlig regeringsførelse, at regeringerne ikke får penge til uddannelse, sundhed og infrastruktur. National dårlig regeringsførelse er også bevidst korruption og almindelig dårlig ledelse på grund af svage systemer og dårligt uddannede medarbejdere. Et afgørende tiltag for at fremme bedre regeringsførelse er at øge ansvarlighed gennem stærkere demokratier, herunder ikke mindst støtte til et stærkere civilsamfund, der kan holde lederne ansvarlige og på sporet mod en mere inklusiv udvikling.

Udviklingsbistanden kan og bør støtte udviklingslandenes sag i den internationale reformproces og støtte nationale tiltag, som sikrer, at skattehullerne i fattige ulande bliver stoppet.

Indlægget er bragt på Altinget.dk som led i debatserien "Hvordan bør fremtidens udviklinsbistand indrettes?"