De lokale er muren mod Ebola

En lokal organisation i Guinea-Bissau var en stærk medvirkende faktor til, at ebolaen aldrig nåede ind i landet, da den hærgede i nabolandene. Her er den fantastiske historie om, hvad lokale kræfter kan gøre, når katastrofen truer

Guinea-Bissau er et fattigt land i Vestafrika. Her er basale ting som sundhedsvæsen, rent drikkevand og elektricitet ren luksus. Og selv hovedstaden bliver kulsort, når natten falder på.

Her bor Sidi Jaquité, direktør for NADEL, en af Oxfams partnere. Han har et varmt smil og en afslappet humor, der står i skarp kontrast til de spørgsmål om liv eller død, han kæmper med hver eneste dag.

For eksempel dødelige sygdomme. Koleraen plejede at bryde ud i Guinea-Bissau hvert år. Den er ekstremt smitsom og breder sig med lynets hast. I 2005 blev mere end 25.000 mennesker smittet. Men i 2010 begyndte Jaquité og hans hold at hyre folk fra udsatte områder til at installere håndvaske og toiletter og undervise i forebyggelse. NADEL opbyggede et vigtigt græsrodslink i et netværk bestående af regeringen, ngo’er og FN, og resultatet var banebrydende: Siden 2013 har der ikke været et eneste tilfælde af kolera i landet.

Ebolaen stoppede ved grænsen

I marts 2014 blev det første tilfælde af ebola rapporteret i nabolandet Guinea, og inden længe havde epidemien spredt sig til store dele af Vestafrika. Guinea-Bissaus grænser er umulige at kontrollere, og sundhedssystemet er skrøbeligt. Men NADEL’s arbejde med at forebygge kolera gav landet et forspring.

Udsatte områder havde allerede forbedret hygiejnen. Jaquités medarbejdere fik hurtigt spredt budskabet om, hvordan man opdager og kontrollerer udbrud, og de fik etableret overvågning ved de vigtigste grænseovergange.

”Vi kaldte projektet ‘no tadja Ebola’ – ’vi, samfundet, er muren, der beskytter os mod ebola’,” fortæller Sidi Jaquité.

Ebola har slået mere end 11.000 mennesker ihjel i Vestafrika, men Guinea-Bissau er gået fri. Det handler ikke bare om, at ingen smittede er kommet ind – hvilket i sig selv er noget af en bedrift. Det handler lige så meget om, at NADEL gennem oplysning har dæmpet den frygt, der ellers besætter lokalsamfund på grænsen til en katastrofe.

NADEL fik hjælp til selvhjælp

Dr. Januario Biague er direktør for det regionale hospital i Tombali. Han byder Sidi Jaquité velkommen på sit kontor som en kær gammel ven.

”Sidi arbejder hårdt,” siger Dr. Januario Biague. ”Han tager andres problemer på sig, som var de hans egne. Det gælder også de syge på hospitalet her. Da vi ikke havde desinficerende udstyr, sørgede han for, at vi fik det. Vi kan også takke NADEL for, at hospitalet nu er rent. Alle i lokalsamfundet ved, hvordan man forebygger ebola og kolera, og de ved, hvor vigtigt det er at bruge latriner. Det er resultatet af NADEL’s arbejde.”

Organisationen har altid samarbejdet med regeringen. Og for nylig er NADEL blevet en del af det nationale beredskab. Men Jaquité siger selv, at han ikke kunne have gjort det uden Oxfams støtte.

”Oxfam har givet medarbejderne i NADEL træning i fortalervirksomhed, monitorering og evaluering, at søge om penge og indsamle data,” siger han.

”En medarbejder fra Oxfam blev udstationeret i et år for at hjælpe os med at bygge sikre brønde og forbedre vandrensningen i lokalsamfundene. Oxfam hjalp med at renovere vores kontor og med at købe biler, så vi kan nå ud til landsbyerne. Da en repræsentant for en international donor besøgte vores kontor og så vores regnskabssystemer, udbrød han: ’Det her er en rigtig organisation,’ og han ville gerne finansiere vores programmer. Det er takket være Oxfam,” fortæller Sidi Jaquité.

Men det er Jaquité selv, der er hjertet i NADEL’s succes. Folk – lige fra fjerne landsbyer til regeringens kontorer – holder af ham og tror på ham, og det er let at forstå hvorfor. Deres lidelser er hans, og hans sejre er deres.