Danmark tjener fedt på at eftergive gæld til Sudan

03. jul 2011
Af
Malene Aadal Bo

I forbindelse med, at Sudan bliver delt i Nord-Sudan og Syd-Sudan fra juli 2011, vil blandt andre Danmark slette landets gæld som en gulerod for at få en fredelig deling af landet. Gældslettelsen resulterer imidlertid i mindre u-landsbistand, fordi Danmark finansierer sådanne gældseftergivelser over u-landsbudgettet.

Det lyder paradoksalt, at Claus Hjort Frederiksen vil få 6 milliarder mere i kassen, fordi Danmark vil eftergive gæld til Sudan. Det er ikke desto mindre tilfældet, fordi Danmark i mere end 25 år har lagt renter, renters rente og strafrenter oveni en gæld, som Sudan har til Danmark - og fordi Sudan ikke kan betale, vil man nu hente pengene i kassen med udviklingsbistand.

Den historie kan man læse i dag i Jyllands-Posten.

"Det er en pengemaskine. Danmark malker et ludfattigt u-land som en anden ågerkarl. Gælden stammer fra en ordning, som reelt var en støtteordning for dansk erhvervsliv, og som blev stoppet på grund af de uheldige virkninger. Først afsætter vi danske produkter, som måske ikke har stået øverst på Sudans ønskeseddel. Og bagefter kræver vi det 10-dobbelte beløb tilbage," siger Vagn Berthelsen, generalsekretær hos IBIS.

Gælden er opstået, fordi den danske stat har garanteret betalingen til danske firmaer for leverancer til Sudan og overtaget de private firmaers krav på pengene. Det har resulteret i, at Sudan i dag har en gæld til den danske stat på næsten 6 milliarder kroner. Enten skal Sudan betale pengene tilbage, eller også kommer andre fattige u-lande til at betale for dem.

De 6 milliarder vil Danmark altså eftergive Sudan i forbindelse med, at landet bliver delt i to. Penge, som eftergives af finansministeriet, men reelt tages fra bistandsmidlerne. Helt konkret betyder det, at man i værste fald flytter 6 milliarder kroner eller cirka 1/3 af den årlige danske udviklingsbistand over i statskassen for at kompensere den danske statskasse for den eftergivne gæld.

Det betyder færre penge til uddannelse, jobskabelse, fattigdomsbekæmpelse og udvikling i en række af verdens fattigste lande i Afrika.

"På den måde lader man u-landsbistanden hæfte for gælden, der ad omveje ender tilbage i Finansministeriets kasse. Vi mener, at gælden bør eftergives, men uden at bistandsmidler skal bæres over i finansministeriet som kompensation. Bistanden skal bruges der, hvor der er brug for den, nemlig i fattige u-lande," siger Vagn Berthelsen.