Danmark må ikke lade udviklingsbistanden til verdens fattigste udhule af andre formål

31. aug 2022

Det er positivt, at regeringen med den netop fremsatte Finanslov for 2023 forsætter med de vigtige prioriteter fra den udviklingspolitiske strategi, ’Fælles om verden’, omkring bekæmpelse af fattigdom og ulighed, klima, demokrati og menneskerettigheder og med bistand til civilsamfundet som et centralt element.

Lars Koch, generalsekretær i Oxfam IBIS siger:

”Det er godt, at Danmark fortsat har fokus på bekæmpelse af fattigdom og ulighed i udviklingsbistanden. Det er også vigtigt at støtte Ukraines kamp og yde beskyttelse til flygtninge, men det er en forkert prioritering, når regeringen i Finansloven for 2023 foreslår at tage 3 mia. kroner fra udviklingsbistanden til at finansiere ukrainske flygtninge i Danmark.”

”Når der tages penge fra udviklingsbistanden, betyder det, at der tages penge fra fattigdomsbekæmpende indsatser i eksempelvis Somalia og Burkina Faso. Det er penge, der er øremærket til langsigtet udvikling og bekæmpelse af ulighed i verdens mest udsatte lande. Verden er ramt af mange voldsomme kriser med Covid-19, klimakatastrofer, konflikter og sult. Behovet for udviklingsbistand har aldrig været større,” tilføjer Lars Koch.

Udhuling af udviklingsbistanden

Den danske udviklingsbistand er i forvejen under pres. Når man fraregner midler til flygtningemodtagelse i Danmark og klimabistand, som vi egentlig har lovet at give ud over udviklingsbistanden, så ender Danmark med reelt kun at bruge omkring 0,5 pct. af BNI i udviklingsbistand i stedet for de 0,7 pct., som vi har lovet.

Med sommerens tørke i Europa og de massive oversvømmelser i Pakistan burde det være klart for alle, at verden står midt i en klimakrise, som skal opprioriteres. Derfor skal klimaindsatser i verdens udsatte lande finansieres af ekstra midler udover udviklingsbistanden.

”Det er vigtigt, at vi påtager os det ansvar, som vi har til de lande, der bliver hårdest ramt af klimakrisen. Danmark bør som et rigt land gå forrest med at hjælpe klimakrisens ofre. Eksempelvis bør der særskilt afsættes penge til kompensation for tab og skader ved klimakatastrofer i verdens fattige lande,” siger Lars Koch.

Det er godt, at regeringen fortsat prioriterer bistand til skat, men Oxfam IBIS havde gerne set, at målet om 100 mio. kr. årligt til skat blev opfyldt. Velfungerende skattesystemer er fundamentet for, at de fattige lande selv kan iværksætte indsatser til uddannelse, sundhed og velfærd, som modvirker fattigdom. Ligeledes havde Oxfam IBIS gerne set, at uddannelse blev løftet i bistanden, da uddannelse er en afgørende mulighed for at komme ud af fattigdom.

Oxfam IBIS ser frem til at bistå regeringen med det vigtige arbejde med at bekæmpe ulighed, klimaforandringer og fattigdom i verdens fattige lande.