Intet er så skidt...

23. nov 2011
Af
Jens Mattias Clausen

Europa er på randen af øko nomisk kollaps, og det er der ikke meget godt at sige om. Og dog. For pivtomme statskasser og vrede over et ustabilt finansielt system har givet medvind til mange ngo'ers og nu også politikere og finansfolks ønske om at indføre en skat på finansielle transaktioner. En venstrefløjstabersag ser nu ud til at blive til virkelighed.

I begyndelsen af november gik Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy på podiet i Cannes for at understrege sin dedikation til en meget aktuel sag.

Sagen har gennemgået en bemærkelsesværdig forvandling fra sin oprindelige position på den politiske sidelinje med prædikatet venstrefløjsromantik til pludselig at være i centrum for en international magtkamp på højeste niveau.

Publikum bestod af verdens mest magtfulde ledere fra den såkaldte G20-gruppe, og Sarkozys store slagnummer handlede om en skat på finansielle transaktioner (FTT). Eller det vi i NGO-verdenen kalder Robin Hood skatten.

Hvad er det nu, det er?

En Robin Hood skat er kort sagt en meget lille afgift på finansielle transaktioner, dvs. handel med aktier, obligationer, derivater og valuta. Europa-Kommissionen fremlagde i starten af oktober et lovforslag, hvori den foreslår en todelt takst, hvor aktier og obligationer beskattes med 0,1 %, mens derivater blot beskattes med 0,01 %. Valuta er i deres forslag undtaget.

Vi har altså at gøre med minimale procentsatser, der ikke vil påvirke almindelige investeringer, men kun de kortsigtede spekulationer, som ifølge finansgiganten JPMorgans tidligere direktør "i bedste fald gør markedet ustabilt og i værste fald er tyveri ved højlys dag."

Skatten vil ikke blive pålagt almindelige forbrugsorienterede transaktioner, og den almindelige borger skal dermed ikke frem med læderet, når dankortet bliver svunget, eller når der skal lånes penge til drømmehuset.

Hvorfor nu?

Skattens nyfundne momentum er ikke udtryk for, at verdens ledere pludselig har udviklet en kollektiv appetit for venstreorienterede mærkesager. Nej, baggrunden er snarere et politisk ønske om at imødegå to af de udfordringer, som den verdensomspændende økonomiske krise har accentueret:

1) manglende regulering af den finansielle sektor

2) nogle bundløse statskasser.

Med Europa-Kommissionens forslag er skatten gå ind i et nyt stadie, hvor borgerlige regeringer i Frankrig og Tyskland presser hårdt på for at få skatten gennemført.

Hvad synes Danmark?

Herhjemme er den nye regering højst overraskende kritisk over for en Robin Hood skat på europæisk niveau. I stedet vil man arbejde for en global skat. Men ifølge Lars Koch, policychef i IBIS, svarer det til, at man reelt er imod skatten.

"Forventningen er åbenbart, at hele verden lige pludselig bliver enig om, at skatten er en god idé. Det svarer lidt til at kræve verdensfred som forudsætning for at nedlægge våbnene. Det er imidlertid helt tydeligt, at der er behov for, at nogen går forrest – og her virker en europæisk løsning som den mest oplagte og realistiske," siger han.

Når den danske regering ikke støtter en europæisk Robin Hood skat, er det primære argument, at man risikerer kapitalflugt, hvis EU går enegang. Men hos IBIS har man set mange eksempler på, at det ikke sker. Eksempelvis har Storbritannien en skat på aktiehandel på hele 0,5 % og det har aldrig ført til kapitalflugt.

Hvem får pengene?

Sarkozy har tidligere kaldt skatten en ”skat for Afrika”. Samme konklusion kom Bill Gates frem til, da han ved fornævnte G20-topmøde fremlagde sin rapport om "innovative finansieringsmodeller til brug for globale udfordringer" - såsom klimaforandringer og fattigdom.

Lige nu bliver der verden over skåret i udviklingsbistanden samtidig med, at ingen har set noget til de lovede penge til at bekæmpe klimaforandringer i verdens fattigste lande. Derfor anbefaler den internationale Robin Hood kampagne, som IBIS er en del af, at minimum 50 % af indtægterne bør øremærkes klima og udvikling. De resterende midler kan eksempelvis gå til at beskytte bl.a. det danske velfærdssystem.

"Det ser dog ud til, at det er en hård kamp, der her skal kæmpes, hvis udviklingslandene skal have del i disse penge. Lige nu er de europæiske økonomier så presset, at der er et udbredt og stærkt ønske om at bruge pengene på at sikre unionens økonomi og at lukke hullerne i de nationale statskasser," siger Lars Koch og tilføjer:

"Danmark har som formandsland for EU i 2012 en enestående mulighed for at påvirke processen i en positiv retning, og vi vil arbejde hårdt for, at det sker.”

Fakta

  • 6 ud af 10 danskere og 61 % af alle europæere støtter en Robin Hood skat.
  • I Danmark bliver der omsat 660 milliarder kroner hver bankdag. Det gør Danmark til det næststørste valutamarked i verden i fht. BNP.
  • En skat på finansielle transaktioner kan rejse op til 1.700 milliarder kroner på europæisk plan og 45 milliarder kroner i Danmark.
  • Se mere om Robin Hood Kampagnen på www.robinhoodskat.dk

 

Foto: Evelina Gold