10 skridt til kvalitetsuddannelse

04. nov 2011
Af
Sofie Vindis

Når Global Partnership for Education i næste uge afholder konference i København, møder sammenslutningen af uddannelses-ngo’er, Global Campaign for Educaion, op med ti bud på, hvordan man kan få størst muligt udbytte af udviklingsbistanden til uddannelse.

I næste uge sættes uddannelse på den globale dagsorden, når uddannelsesinitiativet Global Partnership for Education (tidligere Fast Track Initiative) afholder konference i København. På konferencen deltager blandt andet Global Campaign for Education (GCE), som er en sammenslutning af internationale NGO’er, der beskæftiger sig med uddannelse. I forbindelse med konferencen har GCE offentliggjort rapporten ’Fund the Future’, hvori de giver ti opfordringer til, hvordan kvaliteten og effektiviteten af udviklingsbistanden kan forbedres, samt hvordan en større del af udviklingsbistanden kan gå til uddannelse.

1. Betal en rimelig andel til grunduddannelse

I verdens udviklingslande afsætter regeringerne i gennemsnit 8,9% af deres budget til grunduddannelse, mens det i gennemsnit kun er 4,1% af den globale udviklingsbistand, der går hertil. Det er på tide, at de internationale donorer matcher u-landenes investering i grunduddannelse. Begge parter bør arbejde frem mod at afsætte 10% af deres respektive budgetter til grunduddannelse.

2. Udviklingsbistanden skal ikke bindes

Med udviklingsbistand følger ofte for mange betingelser, som hindrer, at bistanden går til de essentielle dele af grunduddannelse, såsom materialer, uddannelse af lærere og skolebygninger. Det kan være betingelser om, at pengene eksempelvis skal gå til legater, eller at de skal bruges på at købe varer og serviceydelser af donorlandet. Det er uheldigt og hindrer den bedste udnyttelse af midlerne. Udviklingsbistanden bør gives på en måde, så nationale regeringer selv går forrest i beslutningen om, hvordan den prioriteres.

3. Harmoniser udviklingsbistanden

Donorer bør i højere grad harmonisere deres indsats frem for at køre separate projekter. Sådan bliver de en stærkere støtte for de nationale regeringer i deres uddannelsesplanlægning. Harmonisering kan man opnå ved i højere grad at benytte sig af blandt andet Global Partnership for Education, samt ved at støtte udviklingen af nationale uddannelsesplaner.

4. Strømlin bistandsmetoderne

Global Partnership for Education bør forpligtiger sig til at støtte sektorbudgetter og opfordrer sine partnere til at gøre det samme. Dette vil medføre lavere transaktionsomkostninger og mindske forsinkelse i udbetalingerne.

5. Vær forudsigelige - og fokuser på lærerne

I lande hvor bistand til uddannelse er kortsigtet og uforudsigelig, arbejder lærere ofte uden løn i længere perioder. Dette er med til at gøre jobbet som lærer mindre attraktivt, hvilket øger problemet med lærermangel, som er massivt i mange udviklingslande. Donorer bør binde sig for mindst tre år (helst til 2015). Samtidig bør Global Partnership for Education arbejde for at kunne garantere midler over en endnu længere periode (mindst fem år).

6. Styrk det nationale ejerskab og involver civilsamfundet

For at optimere arbejdet på uddannelsesområdet er det nødvendigt, at donorer ikke kun arbejder tæt sammen med de nationale regeringer, men at begge parter i høj grad involverer civilsamfundet. Dette er nødvendigt for at styrke det nationale ejerskab og derved sikre en langsigtet indsats. Samarbejde kan samtidig medføre bedre mindre korruption og bedre dialog mellem parterne.

7. Fokuser på Uddannelse for Alle og uddannelsesrettigheder

På FN’s topmøde i Senegal i 2000, underskrev deltagere fra 164 lande Dakar Erklæringen, hvori de forpligtede sig til at sørge for uddannelse for alle. Det helt centrale i erklæringen er de seks Dakar-mål: tilbud til de yngste, alle børn i skole, uddan unge og voksne, halvér analfabetismen, piger i skole og god kvalitet. Fast Tracking Initiative’s fokus har næsten udelukkende været på et af de seks Dakar-mål, nemlig målet om at sikre børn adgang skolegang. Global Partnership for Education bør udvide dagsordenen til at dække alle seks mål og derved anerkende den gensidige afhængighed, der eksisterer de seks mål imellem.

8. Gå i dialog med finansministerier og IMF for at fremme støtte til uddannelse

Global Partnership for Education bør gennem en strategisk dialog med finansministerier og Den Internationale Valutafond (IMF) sikre, at støtte til uddannelse er en given og voksende del af nationale budgetter. Dialogen skal ligeledes være med til at fremme effektive skattesystemer i udviklingslandene, som kan komme uddannelsessektoren til gode.

9. Hold hvad I lover

Det er én ting at afgive løfter på et topmøde. En anden ting er at indfri løfterne. Mange løfter er blevet brudt i fortiden, så denne gang skal vi sikre, at løfterne bliver holdt.

10. Opbyg et Globalt Partnerskab

For at kunne omsætte ovennævnte anbefalinger i handling, er det nødvendigt, at medlemmerne af Global Partnership for Education arbejder sammen - allerhelst i et stærkt, mere uafhængigt, mere lige, mere globalt og mere ambitiøst partnerskab.

Se hele rapporten: Fund the future