Voldsom minekonflikt i Peru blokerer grænsen til Bolivia

31. Maj 2011
Af
Lise Josefsen Hermann

Den sydlige peruanske region, Puno, har de seneste tre uger været lammet af blokader af Aymara-indianere, der kræver et omfattende mineprojekt bremset. De frygter, at det blandt andet vil forurene Titicaca-søen.

Normalt er grænsen mellem Peru og Bolivia ganske fredelig med smuk udsigt til Titicaca-søen og gnidningsfri passage mellem de to lande. De seneste tre uger har billedet dog set noget anderledes ud. Blokerede veje og broer med pigtråd og brændende dæk. Hundredvis af strandede lastbiler og turister, der ikke kan komme frem til deres mål. Og tusindvis af oprørte demonstranter.

Først var det omkring byen Desaguadero. Dernæst kom turen til turistdestinationen Copacabana i Bolivia. Til sidst var alle grænseovergangene mellem de to lande lukket totalt. Flere end 5.000 utilfredse Aymara-indianere i Peru står bag de omfattende blokader, der har voldsomme konsekvenser for turisme, transportsektor og handel generelt. Men demonstranterne har deres grunde til blokaden:

”Vi Aymara-brødre vil ikke acceptere de miner, regeringen har koncessioneret i vores delstat. Koncessionen Santa Ana vil betyde en helvedes masse problemer for os: Forurening af naturen og vandet omkring os – fatalt for det landbrug og den kvægavl, vi lever af. Vi er imod koncessionerne, fordi de ødelægger vores levegrundlag,” udtaler en bekymret Armando Yujra Serminto, Aymara-demonstrant fra den peruvianske grænselandsby Collpa Cotaña.

Demonstranterne er utilfredse med et storstilet sølvmineprojekt, Santa Ana-minen, som de frygter, vil forurene en flod, der løber ud i den berømte Titicaca-sø, der både dækker boliviansk og peruviansk territorium. Andesbjerg-regionen har i forvejen omfattende minedrift – blandt andet findes her landets største tin-mine. I sidste uge sluttede også bolivianske demonstranter sig til blokaderne i solidaritet med deres indianske brødre fra Peru.

Konflikten bekymrer hos IBIS i regionen:

”Oprindelige folk i Latinamerika står over for alvorlige trusler fra udvindingsindustrien. Mange af de juridisk opnåede rettigheder er truede. Desværre betyder juridisk anerkendelse af rettigheder ikke nødvendigvis, at de rent faktisk udøves,” udtaler Elisa Canqui, udvindingsindustri-rådgiver i IBIS regionale program i Latinamerika, LAPI.

I sidste uge besluttede Perus præsident, Alan Garcia, at sætte hæren ind over for demonstranterne. Noget der skabte en del nervøsitet; folk husker alt for godt konflikten i 2009 i Bagua, der endte med, at flere end 30 døde efter sammenstød mellem indianske demonstranter og politiet.

Garcia har også udtalt, at han ikke vil forsøge at stoppe konflikten inden 2. runde af præsidentvalget, der løber af stablen søndag d. 5. juni. Noget der kan få konsekvenser for den venstreorienterede præsidentkandidat Ollanta Humala, der har mange støtter i Puno-regionen. For hvis blokaderne fortsætter, vil det forhindre mange Humala-vælgere i at nå frem til stemmeurnerne.

I weekenden så det ellers ud til, at konflikten fandt sin løsning. Det lykkedes at opnå en aftale mellem demonstranterne og regeringen. Regeringen gik med til tre punkter: Ophør af minekoncessioner i Puno-regionen, tilbagetrækning fra den planlagte Santa Ana-mine og fredning af et omstridt naturområde, Khapía-bjerget.

Umiddelbart så det ud til at leve op til demonstranternes krav. Men så alligevel ikke: Kun på punktet omkring Khapia-bjerget er der levet op til kravene med et højesterets-dekret om en fredning af området. På de andre punkter var der ikke alligevel tale om totalt ophør af mine-koncessioner eller total tilbagetrækning fra Santa Ana-minen. Der var blot tale om 12 måneders pause. En vigtig detalje, som demonstranterne ikke kunne acceptere.

”Størsteparten af Latinamerikanske lande har ikke et juridisk instrument, der sikrer oprindelige folks deltagelse for eksempel i planlægningen af et projekt, der udnytter naturressourcer i deres territorium. Dette juridiske tomrum udnytter internationale mineselskaber til at arbejde i oprindelige folks territorier uden tilladelse fra områdets indbyggere. Desuden sker det ofte, at staten beslutter på vegne af de oprindelige folk, at det er i orden at foretage mine-koncessioner på oprindelige folks territorier.

Det er for eksempel tilfældet med weekendens opnåede aftale for konflikten i Puno. Aftalen blev indgået mellem repræsentanter for regeringen, regionale ledere og borgmestre uden deltagelse af repræsentanter for de berørte indianske Aymara-landsbyer. Derfor er aftalen også blev forkastet af demonstranterne,” udtaler Elisa Canqui, udvindingsindustri-rådgiver for IBIS i Latinamerika.

Spørgsmålene trænger sig på: Hvad der vil ske frem til præsidentvalgets 2. valgrunde? Vil blokaderne fortsætte? Hvordan vil det påvirke valgresultatet? Imens fortsætter blokaden i Puno nu på sin fjerde uge, og Armando Yujra Serminto har i sinde at fortsætte, indtil mineprojekterne standses.

Se et filmklip fra blokaden: