Vi vil ikke have et frilandsmuseum

01. nov 2012
Af
Thomas Schytz Larsen

Hvorfor er det så vigtigt med sprog og kultur i regnskoven, når vi ønsker at bekæmpe fattigdom, fremme uddannelse og styrke civilsamfundet det kan virke komplekst, men der findes en god forklaring.

Jeg har i Peru oplevet en lærer, der var sendt ud for at undervise oprindelige folk, men han drømte kun om at komme tilbage til byen, for børnene var for ham så tunge, og han omtalte dem simpelthen som mindre begavede,” siger Jette Luna, der er undervisningskoordinator for IBIS.

Hun husker ham, fordi han er et godt eksempel på, hvad kultur og sprog helt lavpraktisk kan betyde, når vi taler omundervisning. Vi vender tilbage til ham senere.

Fokus på de oprindelige folk

Jette Luna har i flere år arbejdet med udvikling af uddannelse med fokus på sprog og identitet i IBIS’ programlande.

”Det er ikke, fordi IBIS er sat i verden for at arbejde med kulturel identitet, men det er rigtigt, at vi arbejder meget med det. Specielt i Sydamerika, og det er ud fra et rettighedsperspektiv.

Det er, fordi vi ønsker at styrke fattige, marginaliserede og undertrykte mennesker, og i Latinamerika gælder det så særligt for mange af de oprindelige folk. Utallige undersøgelser viser desværre, at oprindelige folks børn over hele Latinamerika som gruppe halter bagud på uddannelse,” siger Jette Luna.

Identitet som fundament for selvforståelsen

En stor del af arbejdet med de oprindelige folk kredser om styrkelsen af deres kulturelle selvforståelse, bevarelsen af deres sprog og skikke. Men kan det ikke nogle gange virke lidt bagstræberisk i en stadig mere globaliseret verden?

”Det betyder meget for vores udvikling og vores selvværd, at vi kan kende os selv i det samfund, vi lever i. Hvis du hele livet indirekte har fået at vide, at din kultur er mindre værd, og du måske derfor er mindre værd, fordi du taler et sært sprog – ja, så føler man sig mindre værd end andre, og det er både et menneskeligt og demokratisk problem,” siger Jette Luna og understreger:

”Sprog og kultur er under evig forandring, og vi er ikke ude på at skabe et eller andet påtvunget frilandsmuseum, men vi skal skabe nogle rammer, så sprog og kultur kan trives.”

Sproget som nøglen

”I IBIS arbejder vi for at børn får en reel kvalitetsundervisning, når de går i skole, og al erfaring med kultur og tosprogethed viser, at det ene er en forudsætning for det andet. Derfor er det vigtigt, at vi kigger på positiv identitetsudvikling, for det er en del af den gode undervisning, som IBIS arbejder for.

Og vi er i dag kendt i Latinamerika for kvalitetsundervisning i tosprogethed,” siger Jette Luna og bringer os tilbage til historien om læreren fra Peru.

Han troede børnene, han underviste i regnskoven, var tilbagestående, men det handlede om, at han ikke forstod dem. Hverken deres sprog eller deres kultur – og det var gengældt.

”Han brugte det officielle undervisningsmateriale, som han kendte fra byen. Når han underviste i for eksempel geografi, så havde han lavet et tema om Europas storbyer, men det var der jo ingen af børnene, der kunne tale med om. Der var jo ikke engang et fjernsyn i den lands- by – hvordan skulle de overhovedet kunne relatere sig til problemer i europæiske storbyer?

Det fængede slet ikke hos børnene, og hans undervisning faldt helt til jorden. Det var for fremmed for dem, og han troede til sidst, at de var mindre intelligente end andre børn, for han nåede ikke ind til dem,” siger Jette Luna.

Lad det komme nedefra

Men identitet og kultur må ikke komme til at fylde i undervisningen på bekostning af, hvad børnene er kommet der for. Nemlig at udvikle sig og få sig en uddannelse. På den måde er børn meget reelle og forventer at være klogere, når de går, end da de kom. Det mener Mette Buchardt, der er ph.d. og adjunkt på afd. for pædagogik, Københavns Universitet og specialist inden for pædagogik, identitet og kultur i uddannelsessituationer.

”Kører vi udelukkende en identitetsdagsorden, så risikerer vi at miste fokus på fagligheden – altså grunden til, at man overhovedet kommer i skole,” siger Mette Buchardt, der understreger, at selvfølgelig skal man arbejde og undervise ud fra den kontekst, som eleverne befinder sig i.

Men det er vigtigt, at man holder sig en ting for øje, når man arbejder med kultur og identitet i undervisningen. ”Mit råd til IBIS, som jeg tror, I allerede lever meget godt efter, er, at det er ekstremt vigtigt for jer og læreren at overveje, hvis behov der gør sig gældende, når vi taler om oprindelige folk og deres identitet i undervisningen. Er det vores behov for at have et billede af en kultur?

Eller er det et behov, som reelt er der hos dem, der skal undervises? Vi skal ikke komme med en check, der er betinget af, at modtageren opfører sig på en måde, som vi tror, er den rigtige kultur. I den konkrete undervisningssituation handler det nogle gange om at sætte parentes om kulturen og så bare være skole,” siger Mette Buchardt.

Fakta

Oprindelige folk På verdensplan udgør oprindelige folk og stammefolk mindst 5.000 forskellige folkeslag, som tilsammen tæller en befolkning på mere end 370 millioner, der lever i 70 forskellige lande.

FN’s internationale arbejdsorganisation (ILO) har med konvention 169 skabt den primære juridisk bindende internationale aftale, der specifikt sikrer oprindelige folks rettigheder og kulturer.