Vejret koster dyrt for verdens fattigste

24. nov 2015
Af
Malene Aadal Bo

De næste to uger holder verden vejret, mens præsidenter og statsministre forsøger at blive enige om en ny global klimaaftale. Især de fattigste mennesker i de fattigste lande mærker allerede nu konsekvenserne af klimaforandringerne.

Klimaforandringer forværrer alle andre problemer, et land måtte have. Så enkelt og uretfærdigt ser det faktisk ud. I områder med tørke kommer der mindre regn, i områder med oversvømmelser ødelægger vandet endnu mere. Er man et sted med stærke orkaner, vil de med stor sandsynlighed blive voldsommere og hyppigere.

”Generelt virker klimaforandringer som en booster af de problemer, der i forvejen findes. Det gælder regn, vind og tørke, men vi kan også se effekten i forhold til fattigdom, konflikter, migration og diskrimination. Alle problemer bliver værre med klimaforandringerne,” siger Helene Gjerding, der er seniorrådgiver hos IBIS med speciale i klima.

Rammer de fattigste hårdest

Allerede nu rammer klimaforandringer verdens fattigste i et omfang, som truer med at underminere de fremskridt, der de seneste årtier er gjort i forhold til udvikling, uddannelse, sult og fattigdom. Senest viser tal fra Verdensbanken, at klimaforandringer truer med at skubbe 100 millioner mennesker ud i fattigdom.

Derfor har klima siden 2009 været en del af IBIS’ arbejde for en mere retfærdig verden, og vi er blandt de organisationer verden over, der har arbejdet hårdt for at påvirke verdens ledere til at være modige og ambitiøse, når de om lidt mødes til det afgørende klimatopmøde COP21 i Paris.
”Vi har især støttet lokale organisationer i vores partnerlande til at kunne deltage og blive hørt i forhandlingerne, så de lande, der rammes hårdest, også får indflydelse,” siger Helene Gjerding.

Hun har været ansvarlig for udviklingen af IBIS’ klimaarbejde, der fra begyndelsen byggede på en erkendelse af, at det ikke giver mening at forsøge at give fattige mennesker uddannelse og indflydelse uden samtidig at hjælpe dem til at blive mindre sårbare over for klimaforandringer.
”I Ghana havde vi set, hvordan tørkeproblemerne forværredes, og i Mozambique kom der flere alvorlige oversvømmelser. Begge dele afbrød børnenes skolegang og fjernede familiernes mulighed for og overskud til at søge indflydelse og skabe langsigtede forbedringer. I Latinamerika så vi samtidig, hvordan oprindelige folk blev frataget retten til deres skov, fordi der pludselig var store penge i at bruge jorden til at dyrke biobrændsel,” siger Helene Gjerding.

Handler også om rettigheder

I dag er IBIS’ klimaarbejde koncentreret omkring tre ting:

  • At hjælpe mennesker og samfund til at blive mindre sårbare over for forandringer i klimaet.
  • At forsvare menneskers rettigheder – især dem, der lever i og af verdens skove.
  • At støtte civilsamfundet i udviklingslande til at deltage og blive hørt i klimaforhandlinger.

”Det kan være helt små ting, der gør en stor forskel. Vi har en række mindre projekter, der går ud på at give unge og kvinder kurser i, hvad klimaforandringer er, og hvad det betyder for deres lokalsamfund. De får især viden om, hvordan man kan beskytte sig og forberede sig på nye storme, tørkesituationer eller oversvømmelser, og de får mod og viden til at gå til deres lokale ledere med denne viden,” forklarer Helene Gjerding.

Andre initiativer er regionale eller internationale og handler om at rejse penge til, at man lokalt kan tilpasse sig klimaforandringerne. Og andre igen handler om at forsvare de mennesker, hvis rettigheder kommer i klemme, når eksempelvis oprindelige folks skov pludselig bliver noget, som mange store spillere vil bestemme over.
 

Det er IBIS’ mål

  • Der skal laves en retfærdig, ambitiøs og bindende aftale, der beskytter kloden mod menneskeskabte klimaforandringer.
  • Aftalen skal følge princippet om, at forureneren betaler, hvilket indebærer, at de rige lande overfører ressourcer til de fattige lande.
  • Initiativer til at reducere skovrydning skal respektere menneskers rettigheder.
  • Fattige mennesker og sårbare samfund skal have penge og støtte til at tilpasse deres levevis til det nye klima.

Se hele IBIS' klimapolitik