Valgsvindel eller jordskredssejr i Nicaragua?

12. nov 2011
Af
Per Bergholdt Jensen

Søndagens valg i Nicaragua gav tilsyneladende en massiv jordskredsejr til sandinisterne og Daniel Ortega, som nu har fuld kontrol med parlamentet. Oppositionen og flere organisationer fra civilsamfundet peger på valgsvindel, men en del af sandinisternes fremgang kan skyldes andre faktorer.

Valget i Nicaragua fik et mildest talt bemærkelsesværdigt resultat. Ifølge Nicaraguas øverste valgråd CSE, har Ortega fået 62,45 procent af stemmerne. I de fleste meningsmålinger inden valget stod Ortega til 45-48 procent af stemmerne.

I 2006 vandt Ortega valget med 37,99 procent af stemmerne. Resultatet er således en påfaldende fremgang på 24,46 procent af de samlede stemmer eller på 64,38 procent i forhold til Ortegas egne stemmer ved sidste valg. Normalt har sandinisterne haft en opbakning på omkring 38 procent af vælgerne.

Oppositionens stærkeste kandidat, den 80-årige liberale radiovært Fabio Gade fra PLI-UNE alliancen, får ifølge CSE 31,06 procent af stemmerne. Den tidligere liberale præsident Arnoldo Alemán fra det liberale parti PLC fik derimod kun 5,91 procent af stemmerne.

Sandinisterne har flertal til at ændre grundloven

Sandinisterne står til absolut flertal i parlamentet og vil dermed kunne vedtage både love og forfatningsændringer med deres egne stemmer. Ifølge CSE’s optælling får sandinistpartiet FSLN 61,54 % af stemmerne til parlamentsvalget, mens PLC opnår 6,43 procent og PLI-UNE får 31,53.

Tidligere afhang FSLN af PLCs stemmer for at have fuldt flertal, men med valgresultatet kan den tidligere så indflydelsesrige eks-præsident Arnoldo Alemán og hans liberale parti være permanent henvist til udskiftningsbænken i Nicaraguansk politik. Med dette valg overgår Nicaragua dermed fra at være styret af to partier til at være domineret fuldstændigt af FSLN, som også har kontrol med højesteret og det øverste valgråd.

Ændret vælgeradfærd

Der kan være flere forklaringer på sandinisternes usædvanligt høje stemmetal. En væsentlig faktor er uden tvivl, at oppositionen har fremstået svag og splittet. Ingen af oppositionspartierne har præsenteret et regeringsprogram, som kunne udgøre et troværdigt alternativ til FSLN.

Oppositionspartierne har derimod fokuseret kræfterne på at angribe Ortegas forfatningsstridige kandidatur, men har glemt at forklare vælgerne, hvad de selv havde at byde på.

Ved valget i 2006 fik det liberale parti PLC 26,5 procent af stemmerne mod omkring 6 procent af stemmerne ved dette valg, ifølge valgrådets tal. Mange liberale vælgere har angiveligt mistet tiltroen til PLC’s leder, den korruptionsdømte eks-præsident Arnoldo Alemán, og en del af FSLNs fremgang kan forklares med en tilgang af liberale stemmer.

Samtidig har Daniel Ortegas største udfordrer, den 80-årige Fabio Gadea fra det Det Liberale Institutionelle Part, ikke fremstået som et tilstrækkeligt dynamisk alternativ i et land med mange unge vælgere.

Sandinisternes klientelisme

Endelig har sandinisterne en massiv opbakning blandt de fattige nicaraguanere, som udgør størstedelen af befolkningen. En stor del af denne befolkningsgruppe mener, at FSLN historisk set er det politiske parti i Nicaragua, som har gjort mest for socialt udsatte. Dertil kommer, at FSLN er ualmindelig godt organiseret både blandt unge og ældre helt ned på landsby- og kvarterplan.

Samtidig har sandinistregeringen iværksat en lang række sociale projekter rettet mod de fattige, herunder konstruktion af boliger og uddeling af byggematerialer og andre fornødenheder, hvilket kan have tiltrukket liberale vælgere, som er blevet begunstiget af denne politik.

Ortegas socialpolitik har ikke ændret meget ved de grundlæggende årsager til fattigdom i landet, men baserer sig i højere grad på kortsigtede serviceydelser. En årsag til sandinisternes fremgang kan søges i denne form for klientelisme, hvor FSLN får vælgernes velvilje i kraft af konkrete modydelser.

Imidlertid afhænger sandinistregeringens økonomi i høj grad af støtten fra Venezuelas præsident, Hugo Chávez, som er Ortegas nærmeste allierede. Hvis støtten fra Venezuela formindskes, så vil Daniel Ortega få svært ved at bibeholde en folkelig opbakning, der i høj grad er baseret på en direkte økonomisk og materiel støtte fra regeringen til de fattige.

På længere sigt kan nedsat venezuelansk støtte medføre, at Ortega må øge graden af samarbejde med andre lande for at opnå international bistand og bibeholde relationerne til navnlig de nytilkomne vælgere.

”En fornærmelse mod nicaraguanernes intelligens”

Oppositionspartier fra både højre- og venstrefløjen anser resultatet som et udtryk for valgsvindel. De liberale præsidentkandidater Fabio Gadea fra PLI-UNE og Arnoldo Alemán fra PLC nægter således at anerkende Ortgeas sejr, og de kræver begge genvalg. Flere af Ortegas gamle våbenfæller fra sandinistrevolutionen har også kritiseret resultatet og Ortegas kandidatur.

”Dette resultat er en fornærmelse mod nicaraguanernes intelligens. Ikke en gang i 1984, hvor der var et momentum under revolutionen fik sandinistpartiet så mange stemmer,” udtalte Mónica Baltodano, som leder det venstreorienterede parti MRS (Bevægelsen for at redde sandinismen).

Baltodano var minister i sandinistregeringen i 1980erne, men i 2005 brød hun med FSLN og stiftede MRS i protest mod Ortegas ledelsesform. I de seneste år har Baltodano været en af Daniel Ortegas hårdeste kritikere. MRS (også kendt som El Rescate) valgte som det eneste parti at boykotte valget og opfordre til at stemme blankt, for ikke at legitimere Ortegas ulovlige kandidatur.

Baltodano mener, at det nicaraguanske valgsystem har spillet fallit og bør ændres gennemgribende for at genskabe tilliden til den demokratiske proces, og dermed forebygge voldelige sammenstød i fremtiden. Siden den 6. november har foreløbigt fem mennesker i Nicaragua mistet livet på grund af vold relateret til valget.

Imidlertid vil samtlige lovændringer de næste fem år været styret af Daniel Ortega og sandinisterne, og spørgsmålet er, hvor stor indflydelse oppositionen og civilsamfundet vil få på juridiske reformer.

Daniel Ortega og FSLN gik frem med næsten 25 procent ved det kontroversielle valg den 6. november 2011.
Foto: Per Bergholdt Jensen