Uden naturen er der intet mayangna-folk

17. apr 2011
Af
Per Bergholdt Jensen

Efter årtiers kamp mod myndighederne fik en del af mayangna-folket officielt skøde på deres territorium ved Bosawas Naturreservatet i det nordøstlige Nicaragua. Men der er stadig alvorlige problemer med folk, som ulovligt besætter land og ødelægger skoven. Alt sammen med de lokale politikeres velsignelse.

Mayangna-folkets shamaner fortæller, at det svarer til at miste et barn, hvis man fælder et stort træ. Skovene, bjergene og floderne er hellige, og mayangna-mytologien er befolket af fantastiske væsner, som den smukke og farlige sirene Liwa, vandtigeren Wasnawah og kæmpen Ulak med de omvendte fødder, der afspejler samhørigheden med naturen.

”Vores nedarvede viden om naturen sikrer balance og bæredygtighed i miljøet, og retten til vores territorium sikrer, at nye generationer kan fortsætte vores livsstil,” forklarer Eliseo Damacio López, som tilhører mayangnaernes ældsteråd.

”Vores kultur og identitet afhænger af junglen. Vores eksistens er baseret på naturressourcerne. Uden naturen er der intet mayangna-folk,” uddyber 26-årige Noé Coleman.

Trods sin unge alder er Noé Coleman præsident for Mayangna Sauni Arungka territoriets regering, MATUMBAK, som repræsenterer de 4625 mayangnaer i det 485 km2 store territorium, som hovedsageligt består af tropisk regnskov og floder.

Konflikter med kolonister

Selv om mayangna-folket har statens ord for, at de har eneret til Mayangna Sauni Arungka territoriet, så gør de lokale myndigheder meget lidt for at håndhæve loven. Tværtimod. Mayangnaerne befinder sig midt i en århundrede gammel konflikt mellem Latinamerikas oprindelige folk og tilflyttere, som bemægtiger sig deres land.

Ophavsretten til land i Nicaragua er uhyre kompleks. På den ene side har de oprindelige folk et uomtvisteligt historisk og juridisk krav på deres territorier. På den anden side er der også en stor gruppe af fattige mestiz-bønder, som forsøger at overleve ved hjælp af landbrug og kvægdrift.

Imidlertid udnyttes disse fattige bønder i nogle tilfælde af store velhavende kvægavlere, som betaler dem for at rykke ind i de etniske gruppers territorier, fælde skovene og brænde buskadset. Dermed har kvægavlerne fået fattige bønder til at gøre det beskidte arbejde, så man efterfølgende kan rykke ind med kødkvæg. Selv i den del af mayanga territoriet, som ligger inden for naturreservatet Bosawas, er der indtrængende kolonister, som ødelægger skoven. Med de lokale politikeres billigelse.

Imidlertid er jorden i mayangna territoriet hverken egnet til landbrug eller kvægdrift. Jordens vækstlag er yderst tyndt og afhænger af regnskovens blade, for når træerne fældes, forsvinder næringen til jorden også. Desuden beskytter trekronerne også jorden for voldsomme regnskyl. Uden for territoriet ser man konsekvensen. Nøgne ufrugtbare bjerge, som inden for en årrække vil erodere og blive til golde, stenede jorde, hvor hverken kvæg eller mennesker kan leve.

”Kolonisterne har opnået falske skøder på landområder gennem korrupte advokater, som kun er ude på at tjene penge. Myndighedernes kontrol med overholdelsen af lovene er meget svag. Samtidig har politikerne interesse i at tildele mestizerne vores jorde, fordi de dermed kan opnå stemmer og bevare deres magt,” uddyber Noé Coleman om de politiske motiver for at acceptere lovovertrædelserne.

Coleman forklarer også, at territorialkonflikten har ført til voldelige sammenstød, og at han selv søgte tilflugt i udlandet i en periode på grund af trusler.

Kampen for land

På trods af problemerne har mayangna-folket dog vundet en stor sejr ved at få staten til at anerkende deres ret til at regere over territoriet. Tituleringen af mayangna territoriet var nemlig en yderst kompliceret og langvarig proces. Det tog 30 år at udarbejde det dokumentationsstudie, som understøttede kravet på Mayangna Sauni Arungka - et af i alt ni mayangna territorier i Nicaragua.

”Vi huggede os igennem junglen med macheter for at lave GPS landmålinger. Vi researchede i kartografiske arkiver for at finde historiske kort over området, vi lavede socioøkonomiske studier og miljøundersøgelser, og vi optegnede områdets stednavne på mayangna-sproget for at bevise vores historiske ret til territoriet. Men de nicaraguanske myndigheder viste ikke politisk vilje til at støtte os.

De lokale kommuner ville heller ikke titulere vores land, og politiet modsatte sig også vores arbejde, selv om vi har loven på vores side. Derfor udførte vi arbejdet med vores egne ressourcer og med støtte fra IBIS, og i 2007 blev studiet afsluttet,” forklarer Noé Coleman.

Den unge leder understreger, at uden IBIS’ og andre donorers støtte ville processen have været yderst vanskelig. IBIS har også støttet MATUMBAK institutionelt og organisatorisk med rådgivning, hvilket gør det mere attraktivt for andre donorer at bidrage til udviklingsprojekter i territoriet.

Givtige erfaringer fra rama-folket

Rama-folket i Nicaraguas sydlige autonome atlanterhavsregion bidrog ligeledes med uvurderlige erfaringer efter, at de med støtte fra IBIS og Danida havde lavet et meget omfattende territorialstudie.

”Vi fik en storslået støtte fra rama- og kriol-folket. De var på et meget fremskredent stadie i tituleringsprocessen, da vi selv tog initiativ til at etablere vores territorialregering. De havde erfaring med selvstyre, og der var et strålende samarbejde mellem vores folk, som blev afgørende for os,” fremhæver Noé Coleman.

MATUMBAK’s udfordring består nu i at skulle vise sit eget folk, at de er i stand til at løse konflikterne med kolonisterne, regere territoriet på en økonomisk og miljømæssig forsvarlig vis og samtidig løse basale problemer vedrørende sundhed og uddannelse, hvilket kommunestyret ikke har været i stand til.

Fakta

Mayangna-folket

Mayangna-folket tæller aktuelt 27.000 personer i Nicaragua. De bor hovedsageligt i jungleområderne i landets nordlige autonome atlanterhavsregioner, RAAN, ved den caribiske kyst, samt i Jinotega departementet. De har kulturelle fællestræk med chibcha-folket fra Sydamerika, og deres sprog tilhører misumalpan familien.

Mayangna samfundet Awas Tingni anlagde sag mod den nicaraguanske stat vedrørende retten til skovressourcer i deres territorium og vandt sagen ved den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstol, som tvang Nicaragua til at titulere de oprindelige folks territorier i den østlige del af landet.

IBIS og Mayangna Sauni Arungka territoriet

Mayangna Sauni Arungka territoriet er på 485 km2 og bebos af 386 mayangna-familier - i alt 4625 personer. En del af territoriet ligger i Bosawas Naturreservatet i RAAN. Bosawas er Mellemamerikas største skovreservat og et de største i verden. Kerneområdet er på 8.065 km2, mens 11.861 km2 udgør en ”buffer zone”. Området har noget af klodens rigeste dyre- og planteliv, men ulovlig skovhugst er et stort problem.

IBIS har støttet MUTAMBAK territorialregeringen med rådgivning i finansiel administration, kønsproblematikker, regeringsførelse og konfliktløsning. Derudover har IBIS finansieret en regeringsbygning.