Sydsudan – Der er lang vej endnu

01. mar 2012
Af
Christian Lund

9. juli 2011. Dagen hvor staten Sydsudan udråbes. Solen står højt på himlen, og varmen er nådesløs. Der er militær overalt. Mange holder sig væk af frygt for uroligheder. På trods af velmenende råd er jeg dog taget ned på den centrale plads, hvor festlighederne foregår. Efter talerne samler de store mængder mennesker sig efter stammetilhørsforhold. De medbragte trommer gjalder ud over pladsen og starter deres forskellige stammedanse.

Hurtigt stiger stemningen til kogepunktet. Trampende fødder og taktfaste trommerytmer skaber en trancelignende tilstand på pladsen, og som jeg står og skuer gennem støvet ud over havet af nøgne overkroppe smurt ind i aske, kan jeg ikke undgå at mærke størrelsen og betydningen af, hvad jeg er øjenvidne til.

Denne del af verden har ikke kendt andet end krig i tre generationer. Mange har tårer i øjnene og jeg ser adskillige, der enten bryder sammen eller knuger sidemanden, mens de græder højlydt. Ingen kan sige sig fri fra at være berørt af denne dag, for de har alle mistet nogen til krigen. Freden er kommet, og der er i sandhed noget at fejre. Trommernes rytme overtager kontrollen med mine fødder, og jeg danser med dem til sveden springer fra min pande og støvet hænger tungt i mit tøj og hår.

Sydsudaneserne fik deres eget land. Alle havde frygtet det værste. Politi og militær var massivt tilstede overalt. Grænserne var tungt bevogtede, og selv i små byer var der soldater med AK47er og RPGer overalt. Men 9. juli kom og gik igen uden nogen nævneværdige problemer.

Sudan blev fri af engelsk/egyptisk styre 1. januar 1956. Med undtagelse af årene 1972-1983 har Sydsudan siden da været skueplads for en blodig borgerkrig mellem det overvejende muslimske nord og den afrikanske befolkning i syd. Tallene er usikre, men omkring 2,4 millioner mennesker menes døde som følge af den lange borgerkrig. Årsagerne til konflikten er mange og kan ikke undgå at lede tankerne i retning af en bitter lokalbefolknings kamp mod en kolonimagt.

Nu er Sydsudan blevet selvstændigt, og aviserne er holdt op med at skrive om det. Men betyder det, at problemerne er forsvundet? Nej. Jeg giver derfor et kort oprids af nogle af de centrale problemstillinger, der består for en fredelig udvikling af Sydsudan.

1) Abyei

Et område på grænsen mellem Sudan og Sydsudan på størrelse med Sjælland og Fyn tilsammen. Den engelske delingsplan gav det oprindelig til Sudan, men det er ikke helt så simpelt. Området bebos af Dinka Ngok stammen, som er orienteret mod syd. Dinka Ngok er dog ikke de eneste beboere af Abyei ifølge Sudan.

Et par måneder om året vandrer Messiria nomader fra Sudan ned over stepperne til Abyei for at lade deres kvæg græsse. Ifølge fredsaftalen fra 2005 skulle Abyei have haft sin egen afstemning omkring tilhørsforhold, men på grund af uenighed om hvem der skulle have lov til at stemme, blev afstemningen aldrig afholdt. I forhold til tidligere er der i dag kun meget sparsomme olieressourcer i Abyei. Siden 2005 har Abyei været kontrolleret af FN og soldater fra både Sudan og Sydsudan, men 21. maj 2011 sendte Sudan tropper ind i Abyei og fordrev Dinka befolkningen i området. I dag er Etiopien i gang med at indsætte en 3000 mand stor FN godkendt fredsbevarende styrke i området. Tilhørsforholdet er dog stadig ikke afklaret.

2) Deling af Olie indtægter

Oliefelterne i Sudan producerer ca. 500.000 tønder olie om dagen. 75 % af dem bliver hentet op fra undergrunden i Sydsudan. Ledninger, raffinaderier og havnen, hvorfra olien skal eksporteres, er dog i Sudan. Olie sælges for tiden for ca. 110 dollars pr tonede, hvilket vil sige, at Nordsudan som følge af splittet taber en indtægt på ca. 40 millioner dollars om dagen.

Der har været ført mange forhandlinger mellem Sudan og Sydsudan, men en endelig aftale er blevet udskudt gentagne gange på grund af manglende enighed om, hvordan de to lande skal dele deres olieindtægter. Nordsudan har truet med at lukke for ledningen, og Sydsudan har truet med at bygge en ledning gennem Kenya.

3) Interne uroligheder

Siden folkeafstemningen 9. januar har Sydsudan set en øget aktivitet blandt interne oprørsbevægelser.