Seksuel revolution i ghanesisk landsby

19. Maj 2011
Af
Lotte Ærsøe

En gang var det næsten hver uge, at en ung mand eller kvinde døde af aids i den lille landsby Mandari. Siden er en seksuel revolution skyllet ind over byen, og den øgede åbenhed har ikke fået hiv til at brede sig. Tværtimod er det nu kun hvert halve år, at nogen dør af aids.

”Jeg havde to ugifte døtre, der begge testede HIV-positive. En dag blev min ældste datter meget svag og efter et par dage lignede hendes hud firbenskind. På hospitalet sagde de, at det var HIV, og at hun ville få det bedre hvis hun tog aids-medicin. Hun troede ikke på lægen, og hun døde kort tid efter. Men min anden datter har det godt og skal snart giftes. Hun tager sin medicin og bruger kondom."

Ordene tilhører Abubakari Alahasan, der bor i Mandari i den nordvestlige del af Ghana, nogle få kilometer fra grænsen til Elfenbenskysten.

Her har muslimer, kristne og animister længe boet side om side og haft det til fælles, at de ikke talte med deres sønner og døtre om sex eller spekulerede særligt over, hvad de unge mennesker foretog sig, når de eksempelvis tog over grænsen for at handle. Men så begyndte landsbyens unge at blive syge.

"Vi opfordrer alle til at bruge kondom"

”Jeg bruger altid kondom, når jeg er sammen med min kone,” fortæller Salia Abudraman og mimer, hvordan han ruller et kondom på.

Han og hans kone Forstina Samata taler i dag helt åbent om at bruge kondom - både for at undgå at kvinder bliver slidt op af mange og uønskede graviditeter og for at beskytte sig mod hiv. Og de opfordrer alle, også gifte par, til at gøre det samme. Og rundt om i landsbyen møder man muslimske fædre, der som Abubakari Alahasan taler om deres døtres brug af kondom.

Ændringerne skyldes i høj grad DOSI, der er en lille organisation for mennesker, der lever med HIV. Sammen med deres partner - den lokale NGO PAPADEV - har de med simple virkemidler formået at skabe ikke mindre end en seksuel revolution i det lille samfund. For DOSI, som IBIS via PAPADEV støtter i deres arbejde, mener ikke, at de kan tale om forebyggelse af hiv uden også at tale om sex.

At møde hiv-positive gjorde en forskel

”I begyndelsen blev vi venligt, men bestemt, vist ud af landsbyerne, hvis vi talte om sex og hiv,” fortæller Mahmoud Nantomah fra PAPADEV, der er en af IBIS' partnere.

"Men da vi tog Mary Damanga og hendes mand med herud begyndte folk at lytte," siger han. 

Mange af de syge kendte nemlig Mary Damanga fra hospitalet i Bole og vidste, at både hun og hendes mand var hiv-positive. Men de havde hørt, at de ikke længere var syge. Og nu kunne de også se det selv og kunne spørge dem hvorfor.

”Min mand havde sin medicin med til landsbyen, og da klokken blev 13 bad han om lidt mad, så han kunne tage sin medicin. Så, der midt under mødet, rejste han sig op og viste alle sin medicin, inden han slugte den,” fortæller Mary Damanga.

HIV-positive rollemodeller

Mary Damanga mødte sin mand, efter at de begge havde mistet deres første ægtefæller til aids. De blev gift, og er nu sammen drivkræfterne bag DOSI. Deres hjem er et fristed, eller som de selv kalder det "en sted med håb", hvor de passer syge HIV-smittede og hjælper dem på fode igen.

De mobiliserer hiv/aids aktivister i landsbyerne omkring Bole og løber PAPADEV, de lokale sundhedsmyndigheder og hospitalet på dørene for at rejse penge til deres arbejde.

Og der bliver lyttet intenst når Mary med sin egen krop og erfaringer demonstrerer, at man kan leve et fuldt liv som HIV-positiv, hvis man lader sig teste, inden man bliver for syg og tager sin medicin punktligt.

Oplysning og forebyggelse

Fordommene omkring HIV og aids står i kø, og der mangler helt grundlæggende viden omkring smitteveje og forebyggelse her, hvor de færreste har gået i skole og de fleste lever af landbrug og grænsehandel. DOSI og PAPADEVs mobilisering af HIV/aids aktivisterne udfylder derfor en vigtig rolle i oplysning og forebyggelsen i de fjernt liggende landsbyer i den nordvestlige Ghana.

"Min mand og jeg var begge speeders da vi var ugifte. Sådan kalder man unge, der har flere sexpartnere inden de bliver gift," siger Mariam Ibrahim. "På møderne med DOSI i landsbyen hørte min kæreste og jeg om HIV. Derfor besluttede vi at blive testet inden vi blev gift, for at undgå at udsætte hinanden eller vores kommende børn for fare. Heldigvis testede vi begge to negative," siger Mariam Ibrahim og lægger sin nyfødte datter til rette i armen.

HIV og aids i Ghana

DOSI betyder ”Accepter det og lev med det” på lokalsproget Wale.

Det fattige og fjerne nordvestlige hjørne af Ghana omkring Bole og WA har det højeste antal HIV-Positive i landet. Mens resten af landet har gennemsnitligt 1,8 procent smittede, vurderer UN-AIDS, at det kan være på helt op til hele 10 procent her.

Ifølge en UN-AIDS undersøgelse fra 2009 er der er omkring 260.000 HIV-Positive i Ghana:
 

  • Ca. 240.000 er mellem 15 og 49 år, heraf er 140.000 kvinder.
  • Ca. 27.000 børn mellem 0 og 14 år lever med HIV, og ca. 160.000 børn mellem 0 og 17 år er forældreløse på grund af aids.
  • Ca. 18.000 mennesker dør hvert år af aids i Ghana, et tal, der stadig falder blandt andet på grund af adgang til ny aidsmedicin.