Sådan får man de bolivianske piger til at blive i skolen

08. mar 2012
Af
Eva Køngerskov

Projektet ’Interkulturel tosproget undervisning’ har gjort livet i skolen nemmere for kvindelige studerende i Bolivia. Således er antallet af piger, der dropper ud af folkeskolen, faldende i de områder, hvor projektet findes, og sammen med andre initiativer er der generelt flere piger, der gennemfører den bolivianske grundskole. Det har stor betydning for pigernes fremtid, siger eksperterne.

14-årige Judith sidder allerforrest i klasselokalet og noterer sig nøje lærerens ord i sit hæfte. Judith kommer fra en fattig familie i udkanten af den bolivianske by Sucre, og hun er meget bevidst om sit valg om at gå i skole.

Judith har syv søskende - fire piger og tre drenge. Alle søstrene begyndte i grundskolen men måtte opgive undervejs, enten fordi familien manglede penge, eller fordi der var for meget arbejde i hjemmet, til at børnene kunne bruge deres dyrebare tid på at gå i skole.

En stolt mor

Judith er en af knap 3.000 piger, som er indskrevet i grundskolen under projektet ”interkulturel tosproget undervisning”. Projektet er organiseret af IBIS' partner, ngo'en AAE Acción Andina de Educación. Dette projekt har haft særlig stor succes med at få pigerne til at færdiggøre folkeskolen i stedet for som før at droppe studierne for at arbejde i hjemmet.

Direktør for Acción Andina de Educación, Celestino Choque Villca, forklarer projektets succes med, at undervisningen er blevet mere demokratisk.

”Vi arbejder for at skabe ligestilling i og udenfor klasselokalet, og vi kan nu se resultatet af projektet. Pigerne er gladere for at gå i skole, end de var før.”

Judith er den yngste i søskendeflokken, og hele familien støtter op om hendes ønske om at få en uddannelse. Specielt hendes mor ønsker, at hun skal færdiggøre skolen.

”Jeg kan ikke læse, skrive eller regne, og det er en stor ulempe i mit liv. Jeg vil ikke have, at Judith får samme skæbne, og hun får derfor ikke lov til at hjælpe til i huset, før hun har lavet alle sine lektier,” siger Judiths mor. 

Fokus på marginaliserede folk

I 2004 droppede 8.49 % af de bolivianske piger ud af skolen før eksamen, mens tallet i 2008 var faldet til 6.96%. Og ifølge direktør for uddannelsesinstitutionen CEBIAE, Eduardo Gonzales, er tendensen fortsat.

Han forklarer den positive udvikling med de valget af landets første indianske præsident, Evo Morales. Da han i 2005 blev indsat som præsident, skete der en ændring i det bolivianske samfund.

”Der blev fokuseret mere på de marginaliserede folks rettigheder. Kvinderne var blandt disse marginaliserede grupper, og samfundet har både via de statslige myndigheder og civilsamfundet arbejdet på at ændre bevidstheden blandt det bolivianske folk. Dette tiltag har haft en stor effekt på kvinders selvtillid og vilje til at færdiggøre skolen,” siger han.

Det vil ændre Bolivia

Ifølge Celestino Choque Villca vil denne udvikling få fremtidige konsekvenser, idet flere kvinder med uddannelse også betyder flere kvinder på arbejdsmarkedet, og flere kvinder vil i fremtiden besidde betydningsfulde stillinger, forudser han.

Siden 2005 er antallet af kvinder på videregående uddannelser steget, og Judiths store drøm er da også at læse videre og blive civilingeniør. Hendes storesøster på 19 år blev som ung pige mor og måtte droppe ud af skolen. Judith vil allerhelst aldrig forlade skolen.

For hende er det en drivkraft, at hun er den eneste pige i familien, der står til at færdiggøre en uddannelse.

”Min uddannelse er det vigtigste i mit liv, og når jeg er i skole, er jeg glad. Jeg lærer en masse, samtidig med at jeg har fået en masse gode venner,” siger hun.

'Den intellektuelle kvinde’

Selv om der er forandringer på vej, er det bolivianske samfund stadig præget af machismo. Det er mændene, som præger gadebilledet, og de traditionelle kønsroller er ikke til at tage fejl af: kvinderne passer hjem og børn, mens mændene arbejder for føden.

Felix Salina, som er skoleinspektør på én af projektets skoler, bliver konfronteret med dilemmaet om, hvorvidt man skal bruge så mange kræfter på at sikre kvinder en uddannelse, når de sandsynligvis alligevel ender med at passe hjem og børn.

Han er ikke i tvivl: Kvinderne skal netop uddannes, så de kan træffe en aktiv og velovervejet beslutning, om hvorvidt de vil blive i hjemmet eller tage del i arbejdsmarkedet.

Også direktøren på universitetet i Sucre taler om ’den intellektuelle kvinde’.

”Kvinder er født til først at være piger, senere at være kvinder og endnu senere at være mødre. Kvinderne vil derfor altid have flere følelser end mænd, men det fratager dem ikke muligheden for også at være intellektuelle.

Kvinden bør derfor være symbolet på både følelser og intellekt. Samfundet vil i fremtiden blive mere ligevægtigt mellem mænd og kvinder. Dermed vil kvinder i fremtiden kunne besidde flere af de mere mandsdominerede jobs, såsom for eksempel advokat, læge og ingeniør,” fastslår han.

Et skridt ad gangen

Først og fremmest handler det dog for mange piger om at færdiggøre grundskolen. Judith har i ferierne arbejdet som barnepige, og hun synes, det er fristende at fortsætte, så hun kan tjene penge. Men selv om familien er i pengenød, giver Judiths mor hende ikke lov at arbejde, så længe hun går i skole. Det giver Judith yderligere blod på tanden.

”Når min mor giver mig så meget støtte, skal jeg også tage imod den. Mange af mine veninder får ikke samme støtte fra deres familie.” Judith har taget det bevidste valg. Hun ved hvad hun drømmer om, og hun har både viljen og familiens støtte til at nå det ultimative mål – nemlig at leve sit voksenliv som civilingeniør.

Fakta

Ligestilling i Bolivia

Kvinder har i Bolivia traditionelt set været underlagt machismo, hvor mændene opfattes som overlegne i forhold til kvinder. De oprindelige folk oplever kvinder som ligeværdige, da mænd og kvinder lever i en dualisme, hvor de komplementerer hinanden. I praksis er kvindernes rolle dog begrænset til at passe hus og børn.

Bolivias nye grundlov fra 2009 anerkender i 36 paragraffer kvinders rettigheder. Efter indsættelsen af Bolivias første indianske præsident, Evo Morales, kom der større fokus på kvinders rettigheder.

Projektet "Interkulturel Undervisning" har kørt siden 2008 og er organiseret af AAE, som er IBIS’ samarbejdspartner. Da projektet startede, var 2100 elever en del af projektet. Siden hen har AAE udvidet antallet af skoler, som de arbejder med, og 5491 elever er nu en del af projektet. AAE arbejder med i alt 11 skoler i Sucre.

Projektets formål er at undervise i eleverne originale sprog, såvel som på spansk. Det har gjort undervisningen mere effektiv, givet eleverne fra de oprindelige folk mere selvværd og større glæde ved at gå i skole.