Regnskaber og ambitioner

01. nov 2012
Af
Rikke Bruntse Dahl

Harenton Cashier Chea er regnskabschef på IBIS’ kontor i Zwedru i Liberia. Han er ansvarlig for ¬re ud af de fem byer, hvor IBIS arbejder med uddannelse, men ambitionerne rækker meget længere. rikke Bruntse dahl Mikkel rytter Poulsen H H vordan er du kommet her- til i dit liv?

Da jeg var fire år gammel, startede krigen, og min familie flygtede til Elfenbenskysten, hvor vi blev i otte år, og siden tog vi videre til Ghana. Der gik jeg i gymnasiet, og jeg ville gerne fortsætte på universitetet, men det er svært, når man er i en flygtningelejr, så i stedet blev jeg frivillig for RESPECT (en organisation, der arbejder med uddannelse og på at skabe opmærksomhed om unge flygtninges forhold, red.).

Efter et år betalte RESPECT for, at jeg kunne komme på universitetet, og jeg studerede bogholderi, mens jeg arbejdede som bogholder for en lokal ngo.

I 2008 blev jeg færdig med min uddannelse og var tvunget til at forlade Ghana. Jeg savner af og til Ghana, mit frivillige arbejde der og så det gode uddannelsessystem. Men hjemme er nu alligevel bedst, så jeg er glad for at være tilbage i Liberia.

Da jeg først kom tilbage, startede jeg en lokal organisation, som hedder Liberian Youth Determination in Adversity. Og da den var oppe at køre, ville jeg gerne have noget mere erhvervserfaring og søgte derfor job hos IBIS.

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

Det er, at jeg bidrager til at gøre en positiv forskel. Jeg har set, at det, vi laver, gør en forskel. Selv om jeg ikke er direkte involveret i vores aktiviteter i felten, så er mit job helt grundlæggende for, at alt andet fungerer. Jeg kan godt lide at koordinere mellem bogholdere og folk, der arbejder med programmerne. Og jeg er glad for, at når jeg gør noget godt, så får jeg også mere ansvar. Jeg vokser og udvikler mig.

Hvad er det mest udfordrende ved dit arbejde?

Mangel på tid. Jeg er tit på kontoret til ud på aftenen, og det er også et stort arbejde at skulle tage sig af mere end et kontor i forhold til både logistik og arbejdsmængde. Men det er nu stadig

o.k. Hvad holder dig vågen om natten?

Jeg prøver at udvikle mig selv, og jeg studerer i øjeblikket gennem et langdistanceprogram, så jeg kan blive autoriseret revisor. Derfor står jeg op klokken tre et par morgener om ugen for at studere. Jeg bekymrer mig også en del om de praktiske omstændigheder ved at udbetale løn til de ansatte, da det er vigtigt for, at programmet kan fortsætte.

Hvad får dig ud af sengen om morgenen?

Jeg er meget glad for det gode forhold til mine kolleger. De respekterer mig og det, jeg laver, og de er godt selskab. Jeg er også glad for, at mine chefer behandler mig med respekt og værdsætter vigtigheden af det arbejde, jeg laver.

Hvad ville du forandre, hvis du var præsident i Liberia for en dag?

Jeg ville ændre uddannelsessystemet! Og jeg ville starte med at øge lønningerne til lærerne, så vi kunne få gode og kvalificerede lærere i Liberia.