Præsidenten besøgte IBIS' værkstedsskole

19. Maj 2011
Af
Lotte Ærsøe

Ingen ringere end Liberias præsident, Ellen Johnson Sirleaf, besøgte forleden til IBIS' værkstedsskole i Fishtown. En kæmpe anerkendelse og en helt særlig oplevelse for de unge, lyder det fra medarbejderne på centret.

Liberias præsident, Ellen Johnson Sirleaf,(i midten)  sammen med IBIS uddannelses ansvarlige i Liberia Else Østergaard under besøget på YEP - Foto: IBIS

Hendes Excellence, Madam præsident Ellen Johnson Sirleaf, som hun tituleres, besøgte i april 2011 IBIS' værkstedsskole YEP i Fishtown, to dagsrejser fra Liberias hovedstad Monrovia. Det er meget sjældent, at landets toppolitikere og mindst af alle præsidenten selv, tager på skolebesøg, så for skolens elever og lærere var det intet mindre end en oplevelse for livet at stå ansigt til ansigt med præsidenten.

Præsidenten kom under besøget forbi skrædderværkstedet, hvor hun interesseret spurgte til lærlingenes arbejde. I et af de nye klasselokaler overværede hun, hvordan de snart voksne lærlinge kæmper for at lære at læse og skrive. For de fleste på holdet er det først nu, de har lært at skrive deres eget navn.

”Det er rigtig flot, at I har valgt at komme i skole, selv om I ikke er børn længere,” sagde en tydeligt imponeret præsident til de unge lærlinge.

Fra lærlingenes egen mund

Som altid, når en præsident kommer på besøg, er der et nøje planlagt program med præsentationer og taler. Det startede da også efter planen, men efter den første præsentation bad præsidenten, om hun ikke i stedet måtte høre hvad de unge lærlinge havde på hjerte, og hvad de tænkte om deres fremtid. Først var de unge meget generte, men efter at den første havde taget modet til sig og fortalt sin historie, rejste flere andre sig efter tur og talte direkte til præsidenten.

"Jeg er en ændret mand"

Sam Walker på 25 år rejste sig op og begyndte:

”Jeg er meget glad for at se præsidenten med mine egne øjne i dag og forklare, hvad jeg har være igennem i mit liv. Jeg boede og arbejdede i guldminen i Barroboskoven i Maryland Amt, inden jeg kom til YEP-centret. Jeg brugte alt, hvad jeg tjente, på at drikke, ryge og køre på motorcykel.

Jeg havde ikke respekt for nogen, heller ikke de ældre. Min far hørte om IBIS’ YEP-center og hjalp mig med at søge. Jeg er en ændret mand, siden jeg kom her. Jeg er nu i lærer som elektronikreparatør og elektriker. Mine venner respekterer, mig fordi jeg kan noget. Jeg kan lægge el i et hus og reparere radioer, mobiltelefoner og el-apparater,” fortæller Sam Walker med stolthed i stemmen.

Drømmer om job i landbrugsministeriet

En af de unge piger tager over:

”Mit navn er Tina Nyanway. Jeg er en lærling på Landbrugsholdet. Jeg er rigtig stolt over at få lov til at deltage. Vi lider virkelig under mangel på uddannelse. Da min mor blev dræbt under krigen, tog jeg til byen Rivergbeh i River Gee Amt. Jeg forelskede mig i en mand på 45 år, selv om jeg selv var bare 22 år. Det gjorde jeg, fordi det var for hårdt ikke at have hverken mad eller et sted at sove.

YEP-centeret har hjulpet mig med at overvinde alt dette gennem træning i livsfærdigheder, rådgivning og andre aktiviteter på centret. Jeg arbejder på at blive rigtig dygtig. Og Madam præsident, når jeg er færdig, sender jeg en ansøgning til dem om et job på landbrugsministeriets kontor,” slutter Tina Nyanway sin præsentation til sit lands præsident.

"Jeg lærer at passe på mig selv"

Elijah Mason fra murerholdet, kunne ikke læse og skrive, da han begyndte på YEP-centeret for bare seks måneder siden. Han roste præsidenten, fordi hun ville brug tid på at besøge YEP-centeret.

”Siden min mor fødte mig og til nu, har jeg aldrig været i skole. Nu kan jeg allerede læse lidt og skrive mit eget navn. Jeg har også lært at passe på min krop og om HIV/Aids og andre sygdomme,” siger en storsmilende Elijah.

For Sarah Johnson på 25 år har det ind i mellem været hårdt at klare sig uden at tjene penge, men hun har holdt ved:

”Jeg er rigtigt tilfreds med, hvad jeg lærer på YEP-centeret. Det har været med til at ændre mit liv. Centerets leder er næsten som en far for os, og opfordrer os til at blive på skolen, også selv om det nogle gange er hårdt. På et tidspunkt var jeg ved give op, men så deltog jeg i en workshop om, hvordan det kan hjælpe piger, at de får en uddannelse, og det han sagde der, fik mig til at skifte mening. Det er jeg ham meget taknemmelig for,” fortæller en bevæget Sarah.

Rosende ord fra Præsidenten

Efter de unges fortællinger roste præsidenten dem for deres gå-på-mod, og at for at de har valgt at komme i skole og lære et fag. Også IBIS fik pæne ord med på vejen for at oprette den første skole af sin art i hele amtet.

Som afslutning blev Hendes Excellence, Madam præsident Ellen Johnson Sirleaf og hendes følge fulgt ud til de ventende biler af syngende lærlinge, der sang om YEP-centeret og deres tro på fremtiden.

Artiklen er baseret på de unges præsentationer og skildringer af James N. Mannah, Centerleder på IBIS YEP-Center i Fishtown og Else Østergaard direktør for IBIS uddannelsesprogram i Liberia.