På pigeskole i fred for drengene

20. Maj 2014
Af
Hanne Selnæs

Pigerne savner ikke drenge på kostskolen i Yei. Tværtimod. De forstyrrer bare, mener Victoria Alaka og Paska Aleng. Sidst på året bliver de færdige med deres uddannelse på en af landets mest prestigefyldte skoler, som IBIS har støttet i et par år.

I ført hvide knæstrømper og sorte sko balancerer Victoria og Paska på stenene med hver sin tallerken havregrød i hænderne. De er på vej ud af morgenmadskøen på en af landets eneste og bedste kostskoler for piger her i Sydsudan. Hele natten har regnen væltet ned, så området foran skolekøkkenet står under vand. Derfor balletdansen på de sten, der skal få skolens 300 piger tørskoede til og fra den enorme havregrødsgryde.

Med den tynde grød skvulpende på tallerkenen, viser de to kronragede piger vej til deres sovesal, hvor vi kan sidde i fred, mens de spiser deres grød og fortæller om livet på skolen uden drenge.

”Drenge forstyrrer. Derfor kan jeg godt lide at være her, hvor der kun er piger. Man kan stadig have kærester, som man ser derhjemme i ferier eller weekender, men på skolen er det godt at have ro til at studere,” siger Paska. Hun er 18 år og har ikke selv nogen kæreste. Det har hendes klassekammerat Victoria på 21 år derimod. Hele to af dem. Det kan være en meget praktisk foranstaltning, som den kønne, unge kvinde uddyber:

”Det er fint at have to kærester, for så har man ikke lovet nogen af dem, at man vil gifte sig med dem,” siger hun. Der går også langt mellem, at de forstyrrer hendes skolegang. Den ene kæreste går i skole i hovedstaden, Juba, mens den anden har arbejde som ingeniør i byen Renk langt nordpå.

Som pige i et af verdens fattigste lande kræver det en meget bevidst strategi, også når det gælder kærester, at nå så langt som Victoria og Paska. Af alle børn i skolealderen er det kun hver tredje, der går i skole. Værst står det til for pigerne, hele 85 procent af alle kvinder i Sydsudan er analfabeter.

Mange piger bliver giftet bort af deres familier allerede som helt små og flytter til mandens familie omkring puberteten. Andre piger arbejder i hjemmet og kommer derfor ikke i skole, mens mange piger, som går i skole, bliver gravide i en tidlig alder og derfor dropper ud.

Victoria og Paska er heldige. Ikke alene har de to piger nået til gymnasiets afgangsklasse, de går også på en kostskole med veluddannede lærere, computerundervisning og et laboratorium til forsøg. Og det i et land, hvor skoler ofte kun eksisterer mest som en idé under et træ, når det ikke regner, og i bedste fald består af lærer, en tavle og en alt for stor børneflok med få bøger og kladdehæfter.

Havregrøden er spist, men vi sidder stadig på de umagelige plastikstole mellem tre-etagers metalkøjesenge på pigernes ene sovesal.

”Det er et privilegium at gå her,” siger Paska og smiler. ”Det er et godt sted, og jeg er meget glad for at gå her. Jeg tror, jeg forlader skolen som en helt anden person,” siger hun.

I skolens laboratorium har kemiforsøgene særligt fanget Paskas interesse, derfor drømmer hun nu om at uddanne sig videre, så hun en dag kan få arbejde som hospitalslaborant. Det er der hårdt brug for i Sydsudan.