Omstridt landevejsprojekt standset

04. okt 2011
Af
Lise Josefsen Hermann

Ugers protestmarch mod vejprojekt gennem naturparken TIPNIS bærer frugt for indianske demonstranter. Bolivias regering standser vej-byggeriet, indtil der foretages folkeafstemning, lyder meldingen. Konflikten har indtil videre betydet voldelige sammenstød mellem politi og demonstranter og tre ministres afgang. Samtidig daler præsident Evo Morales´ popularitet.  

Veje fører til udvikling. Bedre og større veje fører til mere udvikling. Så hvad i alverden kan en fattig indiansk befolkning, der bor isoleret langt ude i junglen i Bolivia have imod, at deres regering vil bygge en vej til dem?

Sådan synes den bolivianske regerings logik i forhold til det omstridte Mega-vejprojekt IIRSA. En strækning på 300 kilometer skulle gå gennem det biodiverse jungleområde kendt som TIPNIS.

Kæmper for deres område

For godt syv uger siden begyndte de oprindelige folk deres protestmarch i forsvaret for TIPNIS, der er unikt naturområde i Bolivia. Søndag d. 25. september endte det med voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter, og marchen blev i første omgang opløst.

Efterfølgende er kritikken haglet ned over præsident Evo Morales og hans regering, og den indianske præsidents popularitet daler. Umiddelbart efter interventionen meldte præsident Evo Morales ud, at vejprojektet skulle standses, og den berørte befolkning tages med på råd.
Præsidenten tog samtidig afstand fra politiets aktion. Ansvaret for søndagens hændelser pegede mod forsvarsminister María Cecilia Chacón, der meldte sin afgang.

Det samme gjorde indenrigsminister Sacha Llorenti, ansvarlig for landets politistyrker, og hans Viceminister Marcos Farfán. Indtil videre er det officielle ansvar for ordren til politiet ikke placeret. 

Så meget for asfalt

Al dette på grund af 300 kilometer vej, som dog ifølge Evo Morales vil have stor betydning for den økonomiske udvikling i Bolivia. Størsteparten af vejen er finansieret af Brasilien, og arbejdet udføres af et brasiliansk firma.

For nabolandet mod øst er der stor interesse i at få bedre vejadgang til stillehavshavnene i Peru og Chile.

Men denne udvikling har sin pris. Oprindelige folk, der - blandt andet med støtte fra IBIS og Danida - har opnået skøder på deres territorier i TIPNIS, nægter at lade vejen gå igennem deres territorier. Værre endnu, de er aldrig blevet hørt, og først i sidste uge blev de alternative - og mindre direkte og derfor dyrere - ruter for første gang overvejet af regeringen.

Senest har Evo Morales meldt vagt ud omkring en høring af den oprindelige befolkning og har i flere medier foreslået en folkeafstemning i de berørte delstater Cochabamba og Beni.

Men hvad nu?

Spørgsmålene rejser sig. Hvad vil der ske med pengene fra Brasilien, nu hvor vejprojektet forsinkes og sandsynligvis bliver dyrere?

Vil Morales virkelig spørge den oprindelige befolkning til råds? Hvad sker der, hvis de siger nej til præsidentens vej?

Samtidig daler Morales´ popularitet. Han, der ellers var kendt internationalt som miljøforkæmper og verdens første indianske præsident. Flere politiske kommentatorer spekulerer i om Morales sidder sin periode ud til 2015 eller om han følger i sine forgængeres fodspor – begge flygtede ud af landet efter voldsomme folkelige protester.

De marcherer endnu

Imens har godt 1.000 mennesker genoptaget marchen. Den er nu gået ind på den sidste strækning - de sidste 250 kilometer til de når Bolivias administrative hovedstad, La Paz. Den mødes af modmarcher, støttes af støttemarcher og sultestrejker. Et land er i oprør på grund af en vej.