Nyt fra madskolen

18. nov 2011
Af
Christina Jensen

I september begyndte 25 bolivianske unge på et basiskursus på skolen Cuerpo de Cristo. Kurset skal forberede dem på at stå i lære i den Madskole, som IBIS er ved at stable på benene sammen med madentrepenøren, Claus Meyer.

Det er mandag morgen, klokken er ni, og 25 piger og drenge sidder nervøst og vrider sig på stolene, mens de venter på at møde den mand, der det næste stykke tid skal undervise dem i emner som disciplin, punktlighed og selvtillid. Blandt deltagerne er Zulema, der meldte sig til projektet for at kunne hjælpe sin familie, og Juan Carlos, der drømmer om slippe væk fra et liv i fattigdom.

Begge brænder de for madlavning, men er det nok?

Manden med fletningen

Zulema var en af de første elever der bestod optagelsesprøven på Madskolen  - Foto: Christina Jensen.

Ind kommer en høj, tynd mand iført jakkesæt og et stort smil. Det er læreren Roberto Patiño, der ikke bare er underviser i social kommunikation, men som i sin fritid også designer spil, der kan bruges i undervisningssammenhænge. Jakkesættet til trods, er Roberto ikke just det man forventer af en mand, der skal undervise en flok unge i punktlighed og disciplin.

Han er karismatisk, fornøjelig og hopper og springer rundt i hele lokalet mens han forklarer eleverne deres første opgave. Derudover er den lange tynde fletning, der løber ned over hans ene skulder ikke til at overse.

Opgaven lyder på at eleverne to og to skal præsentere hinanden og Zulema rækker frejdigt hånden op og melder sig som den første til at fremlægge. Hun fortæller alt om sin nye klassekammerat lige fra hendes kæledyr til hendes yndlingsret. Yndlingsretten er en klassisk latinamerikansk ret, der hedder Papa a la Huancaina, som blandt andet består af kartofler overhældt af peanutsovs.

Hård konkurrence

Fordelt på to basiskurser er der omkring 50 unge, der alle kæmper for en plads på madskolen, men der er ikke plads til alle, så konkurrencen bliver hård. Kun dem der udviser evner og entusiasme for madlavning og derudover har de personlige kvalifikationer til at klare det hårde og til tider stressende arbejde i en restaurant får chancen for at gå videre.

Nu næsten 2 måneder efter kursets opstart, er Zulema og Juan Carlos færdige med den første del. Det betyder, at de nu er i gang med at lære om de bolivianske råvarer og madtraditioner. Altså det de rigtig får brug for, hvis de skal arbejde på madskolen.Alle eleverne står i køkkenet, foran hver deres ret.

De står med rank ryg, i hvide uniformer og tørklædet bundet stramt om panden. Hver især skal de nu præsentere deres ret for kokken, der den sidste måned har overtaget undervisningen. Maden ligner et lille kunstværk på tallerkenen. Zulema kniber ængsteligt øjnene sammen, da underviseren tager den første bid og venter på dommen. Læreren smiler og Zulema ånder lettet op.