Nydelse med omtanke

15. dec 2011
Af
Malene Aadal Bo

Man kan ikke besøge en chokoladefabrik uden at tale om chokolade. Men siden IBIS og Toms har startet uddannelsesprojekt sammen i Ghana, har virksomhedens besøgstjeneste også handlet om forsyningskæder, børnearbejde og betydningen af uddannelse. Vi var sammen med Rødkilde Skole på besøg på den kendte fabrik.

Jovist er det smukt, når et vandfald af glimtende guldkarameller falder fra toppen af pakkemaskinen og flyder ned ad båndet. Og alle må smile ved synet af hundreder og atter hundreder muntre chokoladeskildpadder, der med karamelfyldte maver marcherer hen ad et andet bånd og lægger sig til rette i store orange æsker.

Men synet alene kan ikke forklare det særlige ved at spadsere rundt på gangbroerne og se ned på de maskiner og mennesker, der hver dag producerer chokolader på Toms Chokoladefabrik i Ballerup.

Heller ikke hørelsen er det vigtigste for de to skoleklasser, der er på besøg fra Rødkilde Skole i Vanløse.

Tromlerne, der drejer i 16 timer for at lægge sukkerskal på en dronningemandel, og maskinerne der former, flytter, tørrer, pakker og fylder tusinder og atter tusinder af chokoladestykker, larmer så meget, at der skal særlige headset til for at høre, hvad rundviseren fortæller om chokoladen, produktionen, landet, som kakaoen kommer fra, og det samarbejde, Toms har med IBIS for at forhindre, at kakaobøndernes børn arbejder i markerne i stedet for at gå i skole.

Følesansen er pakket helt væk, for mens eleverne bevæger sig rundt på fabrikkens gangbroer, må de ingenting have i hænderne. Nogen kunne tabe noget og ødelægge en hel tankfuld chokolade.

”Er det nogensinde sket?,” lyder det skeptisk fra en af pigerne. Det er det. En pige gik og legede med sin fingerring og tabte den, da hun lænede sig ud over rækværket. Det husker både Tine Bus og Charlotte Carlsen, der står for chokoladefabrikkens besøgstjeneste. Besøgstjenesten har været der i årevis, men Tine og Charlotte har kun været der, siden Toms startede sit engagement i Ghana.

Fra Ghana kommer de kakaobønner, som fylder en silo på størrelse med rundetårn og forsyner fabrikken med chokolade i to måneder. Et par af dem har eleverne gemt dybt i lommerne. Nogle har bare studeret den og duftet til den, andre har knækket den, så der nu i lommen ligger en kakaonibs, som er den del, man kan spise, og en tynd papiragtig skal, som DONG plejer at forvandle til lys og varme.

Ikke lutter fest

Lyst og varmt er der også der, hvor kakaoen produceres. Men selv omgivet af sol og chokolade er livet ikke lutter fest. Det ved eleverne, for et besøg på Toms Chokoladefabrik handler også om det sted, kakaoen kommer fra, og de mennesker, som arbejder i kakaomarkerne.

”Vi så en film om Ibrahim. Nu går han i skole, men før var skolen så dårlig, at hans forældre ikke syntes, det kunne betale sig. Så før arbejdede han bare. Nu lærer han at læse og skrive,” siger Alexander, der er 12 år og bestemt synes, at det at lære om Ibrahim er mindst lige så vigtigt som den pose med chokolade, der venter efter besøget.

De andre elever er enige, siger de, men dog glade for, at der faktisk er chokolade i posen og ikke kun IBIS’ bog om børnearbejde i Ghana.

Især fordi de på hele rundturen bliver bedt om at holde også smagssansen i venteposition. Der er ganske vist chokolade overalt – i skåle og på tallerkener, i plader og poser og æsker, i tromler og tanke og fra gulv til loft i de lastbiler, der kører i en jævn strøm fra fabrikken.

De ansatte må spise lige så meget, de vil, hele tiden, og gæster må altid tage lidt med hjem. Men Tine Bus og Charlotte Carlsen vil have eleverne til at vente. De skal ikke have munden fuld, når de senere skal øve sig i rigtig at smage på chokolade – og ikke bare spise den i rå mængder.

Sødt er bedst

Måske nogen vil lære at holde af mørk chokolade, selv om det er lys guldbarre, der umiddelbart får eleverne til at sukke dybt af forventning. Folkene i besøgstjenesten har efterhånden mødt mange skoleklasser, og de ved godt, at børn som regel er mest til det søde, selv om de ved, at den mørke er sundere. De er også godt klar over, at børnene nu ikke nødvendigvis kun vil købe chokolade, hvor man har taget særligt hensyn til kakaobønderne.

”Vi håber bare, at de ikke er ligeglade. At de nyder med omtanke,” siger Charlotte Carlsen, da flokken efter rundvisningen får hver et stykke chokolade og bliver bedt om at beskrive, hvad de synes, den dufter af.

Forslagene er mangfoldige, og ikke alle nogle, som man normalt forbinder med chokolade. Måske er det fordi, lugtesansen for en gangs skyld er den sans, som fylder allermest. På Toms Chokoladefabrik er det, som om alt er duft, og duft er alle steder. Sød og mørk, tæt og mælket med et strejf af nød og vanilje og karamel og frugt.

Dufter det mon sådan, når kakaobonden dykker ned i den friske kakao for at vende bunken, eller når de bærer frugterne højt på issen gennem ghanesisk regnskov? Og burde man ikke sende dem en bil, så børnene ikke behøver bære tunge ting og kunne komme hurtigere i skole?

Det er sådan noget, som et besøg på Toms får børnene til at overveje.

”De er meget engagerede. De identificerer sig virkelig med de børn, som ikke kommer i skole, eller som skal arbejde så snart, de er færdige med lektierne, som bliver undervist af en lærer med et spanskrør og måske – ligesom Ibrahim – kun har tid til at spille fodbold et par timer om lørdagen,” siger Tine Bus.

”Det er klart. Alle har brug for at komme i skole. Man skal jo huske, at det kunne have været en selv,” siger Isabella, 13 år.

Fakta

Toms nye besøgstjeneste er blevet til i tæt samarbejde med IBIS og handler i dag lige så meget om Ghana, social ansvarlighed, uddannelse og børnearbejde som om chokolade.

Den har nu kørt et år på denne måde, og ifølge Tine Bus og Charlotte Carlsen, der står for besøgstjenesten, er det en stor succes. ”Konceptet er rigtigt, og efterspørgslen er enorm. Og den er kun blevet større i takt med, at lærerne har fundet ud af, at det er et helt undervisningsforløb og ikke bare en ekskursion,” siger Tine Bus.

Klasserne forventes at have forberedt sig ved hjælp af en række materialer, som Toms og IBIS har udviklet, og som ligger på Toms hjemmeside. Samtidig får de en opgave med hjem, som samler op på hele forløbet.

Se mere på Toms hjemmeside

Foto: Ane Lützhøft