Ny virkelighed i Sudan

10. dec 2010
Af
Lisbeth Dina Jensen

Den 9. januar er der folkeafstemning i Sydsudan. Her skal det besluttes, hvorvidt Sydsudan forbliver en del af et samlet Sudan eller et selvstændigt land. Et uafhængigt Sydsudan vil ændre ”gamet” – også for IBIS. 

Alt peger på at folkeafstemningen d. 9. januar vil ende med, at en ny grænse bliver trukket i Afrika. Et selvstændigt Sydsudan vil føre til massive ændringer i både nord og syd. Hvis Sydsudan bliver selvstændigt, vil IBIS fortsætte med det eksisterende skoleprogram for børn, der er kommet i klemme på grund af krigen. Men der er også grund til at tro, at et selvstændigt Sydsudan kan bane vejen for at udvide IBIS’ arbejde i området. IBIS kan blive en vigtig partner for regeringen.

Som Bent Jahns IBIS’ koordinator for Sydsudan siger:
”I forvejen bliver IBIS set som en troværdig, men også kritisk partner. Og de lærere, som IBIS har trænet, har et særdeles godt ry.”

Vores loyalitet er hos skolebørnen

En selvstændig stat betyder, at den sydsudanesiske regeringen - med kun fem års erfaring i regeringsførelse - vil få brug for støtte i at varetage den meget omfattende opgave, det bliver at genopbygge uddannelsessystemet.

IBIS kan derfor træde ind og samarbejde med myndighederne om at sikre en bæredygtig kvalitetsuddannelse til Sydsudans børn.

Her kan IBIS drage nytte af lignende erfaringer fra lande som Namibia, hvor IBIS spillede en central rolle, da dette land fik sin uafhængighed i 1990.

IBIS tager ikke side i spørgsmålet om uafhængighed, men støtter processen omkring en anerkendt og legitim folkeafstemning. IBIS’ loyalitet er plantet i uddannelsesprogrammet, kvaliteten af programmet og børnene, lyder det fra Bent Jahns.

Alligevel frygter man, at en folkeafstemning, der resulterer i uafhængighed, kan fremprovokere nye uroligheder mellem nord og syd i det i forvejen borgerkrigsramte land.

Oliekonflikt, religiøse spændinger og sårede følelser

Et uafhængigt Sydsudan fratager regeringen i Khartoum en vigtig indtægtskilde: olien.

Hvis folkeafstemningen resulterer i et selvstændigt syd vil fordelingen af de kendte olieforekomster være dramatisk i syds favør med næsten 75%. Det stiller naturligvis spørgsmålet om, hvordan regeringen i nord vil reagere, hvis det sker. I virkeligheden er spørgsmålet dog mere komplekst.
”Når man spørger folk, er det alligevel ikke olien, der har den umiddelbart største trigger-effekt, når det kommer til at sætte skub i de interne konflikter,” fortæller Bent Jahns.

”Det er heller ikke de religiøse forskelle mellem de muslimske og kristne grupper, der er det største problem. Problemet er den udbredte opfattelse, der er i syd - at regeringen i Khartoum har nægtet Sydsudans befolkning udvikling. Det er det, der oftest bliver nævnt som grunden til stridighederne,” forklarer han.

Mens Khartoum brugte oliepengene på at udvikle den nordlige del af landet, forblev Sydsudan et underudviklet område. Bent Jahns har ofte hørt folk udtrykke, at de ikke længere vil behandles som andenrangsborgere af regeringen i Khartoum.

Det er usikkert, om oliekilderne under Sydsudan kan blive ved med at pumpe olie op mere end fem år ud i fremtiden. Og det er svært at forestille sig, hvordan et Sydsudan uden hverken kyststrækning eller infrastruktur skal fungere selvstændigt uden olieindtægterne.

På sigt handler det derfor om at skabe en bæredygtig fremtid – også efter oliekilderne er løbet tørre. Det betyder, at et uafhængigt Sydsudan vil have brug for et kraftigt skub i retning af at opbygge et velfungerende demokrati.

Historien kort

I 22 år, frem til 2005, var der blodig krig mellem det overvejende afrikanske Sydsudan og det arabiske Nordsudan.

I 2005 blev fredsaftalen Comprehensive Peace Agreement underskrevet. Ifølge denne aftale skal Sydsudan d. 9. januar 2011 stemme om, hvorvidt man fortsat vil være del af et samlet Sudan eller man vil være et selvstændigt land.

IBIS har været i Sudan siden december 2007 i staten Central Equatoria. I Sydsudan arbejder IBIS med ”Accelerated Learning Programmes” (ALP). Med disse programmer kan børn, der ikke er kommet i skole på grund af krigen.