Når det hele hænger sammen …

18. Maj 2012
Af
Vagn Berthelsen

Når IBIS er bedst, formår vi at koble arbejdet i den afrikanske landsby med det internationale niveau – og med almindelige mennesker i Danmark.

For få dage siden var det aktionsuge for Hele Verden i Skole – IBIS’ årlige uddannelseskampagne – og det strømmer ind med historier fra de mange, mange elever, som er en del af Danmarks største oplysningskampagne. Mere end 160.000 elever er med i år, og 121 skoler har bedt om besøg fra LæseKaravanen.

De læser om Blessing, Cyrus, Rose og de andre børn fra Liberia, som via IBIS’ arbejde får en chance for at skabe sig et godt liv. Udviklingsarbejdet bliver konkret for de danske elever, og kampagnen lægger med garanti grundstenen til et stærkt engagement hos rigtig mange børn. I første omgang skriver de postkort til de danske politikere, de laver lokale aktiviteter, og de samler måske ind til vores arbejde i Liberia.

Hos IBIS bruger vi det engagement som grundlag for at sikre, at uddannelse bliver prioriteret i udviklingsarbejdet, både af Danmark og internationalt. Vi er med i den internationale kampagne, som presser Verdensbanken og de andre store aktører på dette område, og vi er en klar stemme, når Danmarks udviklingspolitik før sommerferien skal vedtages af Folketinget. Uddannelse er fundamentet for al anden udvikling, så enkelt er det.

Også på andre områder arbejder vi på at koble det lokale arbejde med det internationale. Jeg har lige været i Sierra Leone og besøgt det distrikt, hvor enorme diamantrigdomme udvindes. Diamanterne er – ligesom olie, guld og de mineraler, som findes i andre lande – en enorm ressource for landet, men oftest får lokalbefolkningen og landet intet eller meget lidt ud af ressourcen.

Illegal kapitalflugt og beskidte aftaler mellem korrupte politikere og multinationale selskaber betyder, at pengene forsvinder, uden at der skabes udvikling til gavn for landet og lokalbefolkningen.

Jeg var til et stort møde i diamantdistriktet, hvor de lokale ledere mødtes og diskuterede, hvordan de lokalt kunne få penge til en lokal fond, som kan bygge skoler, skaffe vand og sætte projekter i gang. Ét redskab er åbenhed om, hvor mange penge der udbetales fra mineselskaberne, og hvordan der disponeres over de penge.

En simpel ting som en opslagstavle med beslutninger og budgetter kan være et første og vigtigt skridt fremad.

I hovedstaden Freetown mødtes jeg med organisationer, som på vegne af alle de lokale grupper følger op på, hvordan regeringen forvalter ressourcerne, og presser på for at tilpasse og forbedre den nationale lovgivning på området.

Tilbage i Danmark er det stærkt at konstatere, at vi lige nu er meget aktive for at påvirke EU’s lovgivning, som skal sikre åbenhed over, hvad de multinationale selskaber rent faktisk tjener i det enkelte land, og hvad de betaler til regeringen.

Arbejdet på de bonede gulve er lige så vigtigt som arbejdet ude. Og det, der gør vores stemme stærk, er, at vi på alle niveauer har erfaringer og ved, hvad vi snakker om.