Mød Tijani Hamza, landedirektør for IBIS i Sierra Leone

10. Maj 2012
Af
Rikke Bruntse Dahl

I mere end ti år – i to forskellige lande og fem forskellige roller - har Tijani Hamza og IBIS været uadskillelige i arbejdet for et bedre Vestafrika. Nu er han landedirektør for IBIS i Sierra Leone. Hør, hvorfor han er blevet i organisationen og hvilke håb han har for Sierra Leone.

Verden er ikke fair. Jeg har set så megen ulighed - mellem nord og syd; mænd og kvinder; traditionelt ledede samfund og regeringer. Folk er fattige, ikke bare fordi de mangler ressourcer, men også fordi de mangler indflydelse og magt.

Jeg håber og tror, at jeg kan bruge min position til at hjælpe med at give mere indflydelse og magt til disse mennesker. Det er derfor, jeg mener udviklingsarbejde er vigtigt. Og det er derfor, jeg arbejder for IBIS.

Inspirationen til at arbejde med udvikling fik jeg i mit sidste år på universitetet, hvor jeg mødte en mand, som havde været den første landedirektør for ActionAid i Ghana og nu var i færd med at oprette en lokal NGO. Hans valg af arbejde og motivation inspirerede mig så meget, at jeg efter universitetet arbejdede et år som frivillig i den NGO, han havde startet.

Mens jeg var der, gik det op for mig, at der var uligheder overalt. Selv i min egen familie. Jeg har to søstre, som begge var droppet ud af skolen.

Det gik op for mig, at kun min uddannelse var blevet prioriteret, og at det var fordi, jeg var en dreng. Det samme gjaldt i vores nabofamilier. Denne uretfærdighed, som har rod i traditioner og kultur, satte jeg mig for at ændre.

Jeg arbejdede for ActionAid i Ghana, da jeg hørte om IBIS for første gang. Det var i 2001, og IBIS havde sendt et team til Ghana for at se på governancearbejdet i Bawku-distriktet i det nordlige Ghana.

Jeg var stedfortrædende programmanager hos ActionAid på det tidspunkt, så det IBIS hold, som kom for at tale med ActionAid, mødtes med mig.

Da jeg efterfølgende så en annonce for et job hos IBIS, huskede jeg organisationen og især dens tilgang til demokratiopbygning og en rettighedsbaseret tilgang til udvikling. Det var det, der virkeligt tiltrak mig.

Hvorfor er jeg blevet så længe? Fordi det vi laver er godt. Men også fordi kulturen med relativt flad struktur - som jeg tror er en afspejling af den danske kultur - passer mig godt. Arbejdsmiljøet er godt, og jeg værdsætter IBIS’ fokus på den enkelte medarbejder og kapacitetsopbygning i organisationen.

Jeg har oplevet utrolig meget mobilitet, som jeg selv har nydt godt af gennem min udvikling fra programofficer for 10 år siden til min nuværende rolle som landedirektør.

Det er ikke altid let at arbejde i et post-konflikt land, hvor mange af medarbejderne har været flygtninge, fordrevne eller har mistet nære familiemedlemmer som følge af krigen. God ledelse er nøglen i forhold til, hvordan du mobiliserer folk og får dem til at fokusere på programmets prioriteter og daglige opgaver.

Jeg er heldig at have et godt team af ledere her, som kan gøre netop det og med støtte fra dem og fra hovedkontoret, så er det nærmest ingen sag at være landedirektør.

Det som får mig op om morgenen er det samme, som holder mig vågen om natten: overvejelserne om, hvordan vi arbejder med civilsamfundet for at ændre verden. Det handler om at få det hele til at gå op i en højere enhed.

I Sierra Leone betyder det ofte at samle op på løse ender og at sørge for, vi lever op til det, vi har lovet hovedkontoret, donorer og ikke mindst de mennesker, vi arbejder med i Sierra Leone. Det er det vigtigste for at virkeliggøre den forandring i landet, som IBIS gerne vil se.

Mit mål var at gøre IBIS til en kendt og anerkendt NGO i Sierra Leone. Da jeg kom her i 2009, arbejdede vi primært med CREPS (Complimentary Rapid Education for Primary Schools) i landdistriktet Kono. Men jeg ville gerne have IBIS til at lave mere og bedre fortalervirksomhed for at sikre, at det arbejde vi lavede i Kono også kom resten af landet til gode. Og det er lykkedes for os.

Vi bliver i stigende grad anset som en af de store spillere i landet, især på governance-området og inden for kvalitetsundervisning.

Jeg ønsker, at IBIS skal vokse i Sierra Leone, men vi ønsker ikke, at IBIS skal erstatte staten. Jeg kunne godt tænke mig, at IBIS bliver den organisation, som inspirerer regeringen til at replicere de modeller for effektiv udvikling, vi skaber og afprøver.

Jeg vil også gerne fortsætte med at gøre mere for at øge kapaciteten hos IBIS i Sierra Leone både med hensyn til medarbejdere og partnere, så de vil være i stand til at gøre arbejdet selv om nogle år. Selvfølgelig skal der ressourcer til for at få alt det her til at ske, så i løbet af de næste par år, vil vi også fokusere på at rejse flere midler i Sierra Leone til at finansiere vores arbejde i landet.

Fakta

Hjem: Tijani Hamza er født og opvokset i det nordlige Ghana. Han boede i Ghana, indtil han fik jobbet som landedirektør for IBIS.

Familie: Han er gift og har en datter på fire år og en søn på to. Hele familien bor sammen i Freetown i Sierra Leone.

Beskæftigelse: Før Tijani blev landedirektør for IBIS i Sierra Leone, var han landeprogram-direktør, som var en del af den regionale IBIS i Vestafrika struktur. I de ti år, han har arbejdet for IBIS, har han i alt haft fem forskellige roller i to lande. Han var en af de første program-officerer for uddannelsesprogrammet i Tamale i Ghana, hvorefter han blev senior Program-officer og endelig uddannelsesprogram-direktør på det regionale kontor i Accra, inden han flyttede til Sierra Leone.

IBIS i Sierra Leone arbejder med både uddannelse og governance gennem de to overordnede programmer ’Education for Change’ og ’Citizens’ Rights in Governance’. Der er i øjeblikket stor fokus på udvindingsindustrien, og hvordan Sierra Leones mange naturressourcer kan komme befolkningen til gode.