Mestizerne brænder junglen og stjæler vores land

17. aug 2011
Af
Per Bergholdt Jensen

Ramafolket har med støtte fra IBIS opnået statens officielle anerkendelse af deres ret til territorialt selvstyre af et stort jungle- og kystområde i det sydlige Nicaragua. Alligevel stjæler ulovligt indtrængende kvægavlere deres jord og truer dem på livet.

Jungleområderne ved den caribiske kyst i det sydlige Nicaragua har været vidne til alt fra parykklædte engelske slavehandlere til hollandske pirater, amerikanske bananbaroner og CIA-agenter. Men først og fremmest har skovene, floderne og kysten været hjemsted for ramafolket og efterkommerne efter afrikanske slaver – de såkaldte krioler. I juni 2010 fik de historisk oprejsning, da den nicaraguanske stat gav dem skøde på deres traditionelle territorium.

”IBIS’ governancearbejde i Nicaragua tager udgangspunkt i udviklingen af oprindelige folks territorielle regeringsmodeller. Vi støtter først udviklingen af deres egne modeller, hvorefter vi hjælper de oprindelige folk med at samordne sig med det officielle system – inklusiv fortalervirksomhed med henblik på at ændre den nationale regeringsmodel,” forklarer Claus Kjærby, som i mere end syv år har arbejdet med territorialregeringen.

Konflikter med både mestizer og regeringen

Det at få skøde på territoriet markerer en stor principiel sejr for alle oprindelige folk i Nicaragua, men der er stadig masser at kæmpe for. Ramaer og krioler har nemlig store problemer med mestizer, som tilraner sig jorden, ødelægger naturen og sælger falske skøder på jord, som slet ikke er deres.

”Kvægavlere kommer fra andre dele af landet, og de fælder træerne og brænder junglen for at få plads til deres kvæg. I flere tilfælde har mestizerne stået bag dødstrusler eller voldelige sammenstød. I perioder har folk måtte flygte,” siger Eduardo Solano fra lokalsamfundet Titik Kaanu ved Kukra River.

Konflikterne har stået på i over ti år, uden at det lokale politi har vist synderlig interesse. Kvæg er en af Nicaraguas vigtigste indtægtskilder, og de store økonomiske interesser gør, at myndighederne ofte lukker øjnene. Også selv om ramaerne mister deres livsgrundlag, når junglen forsvinder. Hverken ramaer eller krioler er interesserede i konfrontationer. Derimod har territorialregeringen lavet retningslinjer for, hvordan folk bør behandle og forhandle på fredelig vis med de mestizer, som har levet længe i territoriet.

En anden konflikt består i, at de nicaraguanske regeringer ikke har været entydigt venligt stemt over for territorialregeringen.

”De ting, vi har opnået som folk, skyldes, at vi anlagde sag mod den nicaraguanske stat ved Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstol. De skiftende regeringer har ikke anerkendt vores rettigheder godvilligt,” siger Santiago Tomás, som er præsident for Rama og Kriol Territorialregeringen.

Senest har den siddende sandinistregering udstedt en række love om vand og naturressourcer, som blander sig i det legitime rama- og kriolselvstyre. Mest drastisk er en grænselov, der giver militæret råderet over visse naturressourcer i kystområderne.

”Grænseloven overtræder forfatningen og de oprindelige folks rettigheder over hele landet. Vi håber meget, at regeringen vil gå i dialog, så vi kan afværge endnu en retssag,” siger Santiago Tomás og tilføjer:

”Vi har allerede haft sager kørende mod tre forskellige præsidenter.”

Står styrket i kampen

Men hvis dialogen ikke lykkes, så har IBIS’ governancearbejde sat de oprindelige folk bedre i stand til at bruge nationale og internationale juridiske instrumenter for at beskytte deres kollektive rettigheder og territorium.

”IBIS har givet os vigtig legal og juridisk support og fået os til at erkende vores territoriums potentiale og værdsætte vores egen kultur og traditioner og vores eget sprog. Desuden har IBIS støttet etableringen af vores territorialregering. Det betyder meget, når vi skal tale vores sag,” siger Santiago Tomás.

Fakta

  • Selvstyreområdet består af seks ramalokalsamfund og tre kriollokalsamfund. Afroefterkommerne (kriolerne) har boet i området i over 100 år og har tilpasset sig ramaernes traditioner, skikke og kultur.
  • Hvert lokalsamfund vælger sin egen lokale regering, og lederne af disse udgør territorialregeringen.
  • Ramafolket er et af syv oprindelige folk i Nicaragua.
  • Territoriet udgøres af 4.068 kvadratmeter land og 4.413 kvadratmeter. Hele territoriet består af beskyttede naturområder.
  • GTR-K har udarbejdet en selvstyreplan for udvikling og administrering af området, som blandt andet omfatter forvaltning af naturressourcer, økoturisme og retningslinjer for at løse konflikter med ulovligt indtrængende mestizer.
  • IBIS har med støtte fra Danida og den danske ambassade i Nicaragua rådgivet GTR-K i syv år.

Læs mere: www.rama-territory.com