Medlemmerne stiller spørgsmål til uddannelsestoppen

IBIS var med, da der forleden var uddannelsestopmøde i København. Journalist Malene Bo havde udover sine egne spørgsmål også en håndfuld med, som var stillet af organisationens medlemmer på Facebook, og som Afghanistans undervisningsminister Farooq Wardak, Sierra Leones minister for undervisning, videnskab og teknologi, Minkailu Bah og leder af det danske uddannelsesnetværk, Eva Iversen svarede på.

Sarah Juhl Gregersen spurgte: Hvad er det vigtigste, et menneske skal lære i skolen, for at verden bliver mere fredelig, sund, bæredygtig og hel?

Foto: Lotte Ærsøe

FW: Det allervigtigste er at lære respekt for menneskelig mangfoldighed. Mennesker er skabt forskellige, og det skal vi lære at sætte pris på og give plads til. Det er en vigtig del af det, der i dag bliver undervist i de afghanske skoler – det og så viden om, hvordan man kommer fredeligt ud af det med hinanden.

MB: Matematik. I Sierra Leone er der alt for mange, der dropper ud af skolen, fordi de er bange for matematikken. Så hvis de kunne knække koden til tal og regning ville meget se bedre ud. Og så er det min overbevisning, at matematik på en eller anden vis er grundlaget for alle fag og al viden.

EI: Det vigtigste må være at lære at forholde sig kritisk og tænke selv.

Nadia-Nadia Christensen skrev: Du må gerne spørge, hvilken rolle CSOs skal have i implementeringen af de penge, som blev rejst på topmødet?

Foto: Lotte Ærsøe

FW: Civilsamfundsorganisationerne er jo en integreret del af samfundet og er derfor en naturlig del af alt, hvad disse penge skal bruges til. Dertil kommer en særlig opgave, som består i at overvåge og kontrollere hver eneste dollar der bliver brugt og hver eneste aktivitet, der bliver udført. I Afghanistan har vi et tæt samarbejde med civilsamfundet, som er med til at planlægge og udføre en lang række uddannelsesopgaver.

MB: Jeg ser det som deres vigtige rolle at holde øje med, hvad der foregår fra centralt hold og informere den sierra leonske offentlighed om det. Jeg forventer også, at de blæser alarm, hvis pengene ikke bruges, som de skal. Fra ministeriets side hilser vi desuden tætte partnerskaber med civilsamfundet velkommen og inviterer organisationerne ind som en del af planlægningen.

EI: Civilsamfundsorganisationernes vigtigste opgave er at forsøge at påvirke udviklingslandenes regeringer, sådan at uddannelsespengene bruges, hvor der er mest brug for dem – på de fattigste, på pigerne på handicappede og på de udsatte børn. Samtidig skal organisationerne lave uddannelsesprogrammer, som afprøver nye metoder og modeller og på den baggrund kan rådgive udannelsesmyndighederne i de enkelte lande.

Anders B. Petersen spurgte: Er det en god ide, at alle skoler i syd har en eller flere partnerskoler i nord?

Foto: Lotte Ærsøe

FW: Det at udveksle erfaringer og tanker er det stærkeste udviklingsværktøj overhovedet. På den måde kan partnerskaber mellem skoler være en måde at øge undervisningskvaliteten i afghanske skoler. Så ja – i det omfang det praktisk kan lade sig gøre.

MB: En række skoler i Sierra Leone har allerede partnerskoler i England, og netværket mellem både skolernes ledelse, lærere og elever har vist sig meget værdifuldt. Det giver både lærerne en god faglig sparring og både elever og lærere har gavn af den kulturudveksling, der i høj grad også foregår.

EI: Jeg har svært ved at se, at man kunne lave partnerskaber, hvor en skole gav direkte økonomisk støtte til en skole i eksempelvis Lesotho. Men som kulturudveksling vil det være fantastisk, hvis alle skoler havde en venneskole – det er en rigtig god måde at få en forståelse af, hvordan andre mennesker er og lever.