Mærsk vender for langsomt - Kronik

18. apr 2011
Af
Vagn Bertelsen og Rasmus Kjeldahl

Mærsks containerskib pryder den nye 20’er, hr. Møller er den eneste ikke-kongelige dansker, der har fået en elefantorden, og danske forbrugere støtter Mærsk, hver gang de går i Netto eller Føtex for at handle. Men bag Mærsks skinnende facade foregår en del af virksomhedens forretninger i sort mørke.

I januar lancerede researchcentret DanWatch rapporten “Olieeventyr på Dybt Vand” om Mærsk Oils jagt på olie ud for Angolas kyst. Her dokumenteres Mærsk Oils partnerskab med det statsejede olieselskab Sonangol, der ifølge internationale kilder har alvorlige problemer med systematisk korruption og mangel på gennemsigtighed. Men det er ikke kun i Angola, at Mærsks olieforretning involverer et nært samarbejde med et olieselskab, der har ondt i gennemsigtigheden.

Transparency International har nyligt undersøgt, hvordan 44 af verdens største olieselskaber rapporterer om anti-korruptionsprogrammer og gennemsigtighed. Her klarer Mærsks afrikanske samarbejdspartnere sig meget ringe. Sonangol og algierske Sonatrach, som Mærsk har samarbejdet med siden 1990, ligger helt i bund.

Koncernchef Nils Smedegaard Andersen siger, at A.P. Møller-Mærsk har nultolerance over for korruption. Men virksomheden undlader at forholde sig til deres nære partneres korrupte adfærd. Selv om Mærsk i 2009 tilsluttede sig FNs initiativ for samfundsansvar - UN Global Compact - som indebærer en forpligtelse til at bekæmpe korruption i alle dens former.

Mærsk Oil samarbejder ikke kun med mørklagte olieselskaber. De opererer i lande som Algeriet og Angola, der konsekvent rangerer blandt de mindst gennemsigtige olieproducerende lande, hvilket rammer de to landes befolkninger hårdt. Fattigdommen er høj, selvom olieindtægterne for længst burde have fået levestandarden til at stige.

Mærsk kan ikke blive ved med at bremse internationale regler om mere gennemsigtighed, som de eksempelvis har gjort med deres høringssvar på IASB’s (det internationale organ for regnskabsstandarder) forslag om at ændre de internationale regnskabsstandarder.

IASB foreslog, at det skulle være muligt at se hvad de multinationale virksomheder betaler af skat i hvert enkelt af de lande, de opererer i. Mærsk sendte i juli 2010 et svar, hvori virksomheden afviste ethvert skridt mod mere åbenhed. Det sætter Mærsks samfundsansvar i et dårligt lys.

Den erkendelse er måske ved at brede sig på chefgangene på Esplanaden. Mærsks regnskabschef Jesper Cramon luftede i den forgangne uge muligheden for at melde sig ind i EITI - Extractive Industries Transparency Initiative - og derved oplyse, hvad de betaler i skatter og afgifter rundt omkring i verden.

Det er positivt –og på tide - hvis Mærsk melder ud i den internationale kamp mod korruption. Det er dog ikke nok med en tøvende støtte til EITI. Mærsk bør også gøre sig til fortaler for, at EU indfører krav om, at multinationale børsnoterede selskaber på en offentlig hjemmeside skal oplyse, hvad de betaler af skat i de lande, hvorfra de udvinder naturressourcer. Sådan en lov gælder i dag for børsen i New York.

Ved at støtte at en lignende lov bliver indført i EU, kan Mærsk vise, at de tager korruptionsbekæmpelse seriøst.

Kronikken er bragt i Berlingske Tidende 18. april.