”Macheten, som ændrede mit liv”

24. Maj 2012
Af
Eva Køngerskov

HIV er et stort problem i Bolivia. Emnet er tabubelagt og de færreste ved nok om diagnosen. Det er et problem for de diagnosticerede, som ofte får samfundets kolde skulder. IBIS og alliancepartneren Hivos startede i 2003 et samarbejde, som har ændret livet hos hundredvis af bolivianere.

”Jeg hørte min ven råbe om hjælp. Jeg løb ud til ham i marken for at hjælpe ham. Han havde skåret sig i hånden med en machete, men da jeg hjalp ham, skar jeg mig selv. Vores blod flød sammen. Jeg tænkte ikke nærmere over det. Ikke før et år efter, da jeg fik at vide, at jeg var positiv med HIV.”

Angel fortæller roligt om episoden, som muligvis ændrede hans liv. Det er tre år siden det skete, mens han arbejdede som sygeplejerske i det bolivianske lavland. Angel er i dag 24 år gammel og lever uden mén af sin sygdom, men det har ikke været en nem periode i hans liv.

Længe var han forvirret over, hvad det egentlig var, han fejlede. Lægerne på hospitalet, hvor Angel fik beskeden om, at han var HIV-positiv, fortalte ham intet om, hvordan han kunne blive behandlet eller hvordan hans krop ville reagere på sygdommen.

”Jeg vidste, at det ikke var godt. Jeg havde hørt, at det betød, at jeg ikke ville kunne få børn, og det gjorde mig rigtig ked af det. Mit hår begyndte at falde af, og jeg tabte mig, så min vægt på et tidspunkt var helt nede på 35 kilo. Men ellers vidste jeg ikke, hvad HIV var,” fortæller Angel.

HIV – er det ikke kun for homoseksuelle?

Angels historie er langtfra enestående i Bolivia. Her er generelt stor mangel på information om HIV, som er meget tabubelagt. De syge ved meget lidt, deres pårørende endnu mindre. Til gengæld er fordommene mange, hvilket både hindrer forebyggelse og gør det endnu sværere for de smittede at leve med deres sygdom.

HIV ødelægger muligheden for udvikling og rammer især de fattigste hårdt. Derfor indledte IBIS og vores hollandske alliancepartner Hivos i 2003 et samarbejde for at øge bolivianernes kendskab til HIV.

Ved projektets start i 2003 var der ifølge Warvick Gonzales, der er koordinator for projektet, ringe vilkår for dem, som var registreret HIV-positive.

”Der manglede medicin. Enten fik de ikke den korrekte medicin, eller også havde de ikke råd til medicinen. I dag har IBIS/Hivos projektet formået at skaffe den korrekte medicin til alle, der lever som HIV-positive i Bolivia,” siger han. 

Tidligere var der desuden meget få mennesker, som blev testet for HIV. Men efter at IBIS og Hivos nu i ni år har arbejdet med HIV i Bolivia, er antallet af diagnosticerede steget til det seksdobbelte.

"Og det er ikke fordi, der er kommet flere tilfælde. Det er fordi, vi har været bedre til at informere. Folk går derfor i større grad til lægen og bliver testet,” siger Warvick Gonzales.

Projektet har særligt fokus på udsatte grupper som homoseksuelle, transseksuelle og prostituerede, som får uddannelse og prævention.

Men et andet og nok så vigtigt aspekt af projektet er dannelsen af en række samtalegrupper for unge HIV-smittede, som i høj grad har brug for at få sprøjtet en ordentlig omgang selvtillid ind, fordi de ofte oplever massiv modstand fra det bolivianske samfund.

”De oplever, at læger ikke vil behandle dem på grund af deres sygdom. Og de er tit tvunget til at lyve over for venner og familie. Det tager på selvtilliden, når man ikke tør være sig selv,” siger Warvick Gonzales.

Det der gjorde forskellen

Det sidste havde stor betydning for Angel, der tog på hospitalet for anden gang, da han efter lang tids sygdom var blevet livstruende tynd. Denne gang kom han i kontakt med personer, som var en del af IBIS/Hivos projektet. Og det har gjort hele forskellen for ham.

”Jeg fik pludselig information om min sygdom. Jeg fik at vide, at jeg med den rette medicin ville kunne undgå, at sygdommen ødelagde mit liv. Jeg fik at vide, at jeg med medicin godt ville kunne få familie og børn,” siger Angel.

”Derudover kunne jeg deltage i møder med andre HIV-smittede unge. Her kunne jeg for første gang fortælle åbent om mine tanker i forbindelse med at være HIV-smittet. Det gav mig styrke og selvtillid.”

Angel er i dag en ung mand med selvtillid og mod på livet. Han har dog stadig ikke fortalt sin familie og venner, at han er HIV-smittet.

”Når jeg ikke længere bor hjemme og ikke længere er afhængig af mine forældre, vil jeg fortælle dem det hele. Indtil da, prøver jeg at videregive alt det, jeg har lært om HIV til mine venner og mine brødre. Det er vigtigt, at de ikke vokser op med samme mangel på viden og med de samme fordomme, som de fleste andre gør.”

Fototekst: Angel har endnu ikke fortalt familie og venner, at han er HIV-smittet. Derfor vil han gerne være anonym.
Foto: Eva Køngerskov