Måneskinspicnic og djævleafbrænding - julen har mange traditioner

24. nov 2011
Af
Ane Lützhøft

Fra flæskesteg til banan-kager, fra grangrene til plastictræer – alle elsker vi julen på hver vores måde. Her kan du læse, hvordan julen holdes i nogle af de lande, IBIS arbejder i. 

I Danmark er det helt almindeligt at danse om juletræet, når flæskestegen er sunket og mandelgaven er pakket op. Men også i Guatemala, Nicaragua, Bolivia, Liberia og Sierra Leone er juletræer helt almindeligt inventar i stuerne i december måned. Og ligesom herhjemme bliver træerne pyntet kunstfærdigt.
 
I Liberia hænger man vat, som skal ligne nyfalden sne, på træet, men ellers er det glaskugler, elektriske lys, glimmer, bånd og engle, der finder vej til grenene - præcis som herhjemme. Alligevel er der en forskel: Danskere er de eneste, der er nødt til at støvsuge stuen for tørre grangrene hele julen igennem, for i de lande, hvor solen står højt på himlen, og det mest almindelige syn ikke er plantager med grantræer, er det helt almindeligt at have juletræer lavet af plastic. 
 
Heller ikke alle familier har råd til et rigtigt træ, og derfor er genbrugelige plastic-juletræer praktiske - især i byerne, hvor det ikke er helt ligetil at få fat på et rigtigt træ. 
 
I Bolivia er plastictræet enten grønt eller hvidt og gerne fyldt med elektriske lys, hvor der ofte er musik i. Bolivianerne har nemlig ikke tradition for at synge og gå rundt om træet. På landet, hvor der mange steder ikke er elektricitet, må de dog undvære de lysende og syngende juletræer.
 
I Guatemala og Nicaragua suppleres den almindelige julepynt med såkaldte ”nacimientos”, som er figurer, der forestiller Jesu fødsel i stalden i Betlehem. Som regel står de på et bord eller i et hjørne på gulvet og viser Josef, Maria, hyrderne og de tre vise mænd, samt de forskellige dyr. De er ind imellem lavet ret kunstfærdigt og kan også spottes også i forretninger og indkøbscentre. 

 

Julen er en fest

Verden over er julen ikke blot en tid, hvor der skal spises og pyntes træer. Det er også den tid på året, hvor man samles med familie og venner og nyder hinandens selskab. 
 
Herhjemme er det meget normalt at gå til julefrokost hos familien i dagene mellem jul og nytår. I Ghana er det mest normalt at samles den 25. december, men hvis man bor i byen, er det i parken, på en restaurant eller i biografen, at man hygger med familie og venner.
 
Også i Sierra Leone holdes julen i familiens skød. Og det gælder ikke kun de levende familiemedlemmer. Her er det en meget udbredt tradition at besøge kirkegården for at snakke med de døde og bede dem om gode råd.
 
Hele december måned er én stor ”undskyldning” for at feste i Sierra Leone, hvor der bliver holdt rigtig mange bryllupper og kandidatfester i løbet af julemåneden. Når dette skal ske, skal alting se pænt ud, og derfor køber man gerne helt nyt tøj til jul. Der er endda nogen, der maler deres hus, så det tager sig ud så flot som muligt.
 
En anden tradition, som vi her i det kolde Danmark nok ikke kommer til at adoptere, er afholdelsen af udendørs midnatsfester under måneskinnet. Månelyset er meget stærkt i december i Sierra Leone, og det er derfor en tradition at samle familie og venner til picnic og live musik under nattehimlen. 
 
På landet er det desuden i julen, at hemmelige selskaber udfører de traditionelle ritualer. I december høster man og fejrer børnenes indgang til voksenlivet, som markeres ved, at man går på jagt. På den måde skaffes der en masse mad til de mange fester.
 
I Guatemala er der en speciel tradition 7. december. Her ”brændes djævlen”. Overalt sælges røde djævlefigurer af papir fra 20-30 cm op til halvanden meter, som man brænder af om aftenen, ofte sammen med alt det skrammel, man har samlet sammen i årets løb. Samtidig fyres der gerne kanonslag af. 
 
Afbrændingen repræsenterer Jomfru Marias lys overfor Djævlen – eller kampen mellem godt og ondt. Begivenheden kan sammenlignes lidt med den danske Sankt Hans aften. 
 
På samme dag laver mange katolske familier i Nicaragua altre med Jomfru Maria hjemme i stuen og går rundt fra hus til hus og synger i gaderne. De syngende bydes på karameller, lime frugter, stykker af sukkerrør eller nacatamal (som minder om de guatemalanske tamales). 

 

Danser for Jesus

Det er ikke i alle lande, man danser om juletræet, men i Bolivia danses der på anden vis. Børnene danser nemlig foran familiens krybbespil – i en såkaldt adoración al niño Jesus, en tilbedelse af Jesus-barnet. De går et par skridt frem, mens de svinger med et sammenrullet lommetørklæde, og når de når frem til krybben med Jesus, giver de et lille buk. 
 
Til dansen sættes der ofte noget traditionel musik fra Andesbjergene på, sunget af børn. Mens børnene danser, forbereder forældrene varm chokolade og buñuelos. 
 
Nogle steder i Bolivia, især på landet, laver man selv sit krybbespil. Her bliver Jesus og alle de andre personer og dyr lavet af ler. Krybben dækkes af strå, og man bruger grene som ”tag”. Der graves jordstykker op fra engen, som lægges foran krybbespillet, og der tændes en masse stearinlys. Det sker også, at dyrene til krybbespillet laves af tørrede æsel- eller fårelorte, som der stikkes pinde i – lidt som danske kastanjedyr.

 

Dyrene med i kirke

Juletid er som regel også kirketid. I Liberia og Bolivia går de fleste i kirke  kirke sent om aftenen den 24. december. Men i Bolivia har de også en tradition, der er helt særlig og meget anderledes end danskernes måde at bruge kirken på.
 
Nogle steder holder bolivianerne nemlig gudstjenester, der kun er for børn og dyr. Så tager man sine lam, kalve, katte osv., med i kirken, hvor de står og bræger, mijaver osv. under gudstjenesten. Præsten kaster lidt vand på både dyr og børn, som derved bliver velsignet.
 
Den 25. december kan man se et helt særligt syn i Sierra Leone. Her går de fleste kristne i kirke, og mange deltaget i en parade, hvor man bærer maske og danser bag en djævel. Djævlen dukker nemlig altid op ved højtider i Sierra Leone. 
 
Der er altså mange forskellige juletraditioner på spil rundt om i verden. Også traditionen for, hvad man spiser og drikker i december, er forskellig fra land til land.