Lithium: Bolivias kilde til konflikter og rigdom

30. Maj 2012
Af
Eva Køngerskov

Lithium er fremtidens kilde til langtidholdbare batterier. I Bolivia er der fundet et af verdens største depoter af metallet under saltørkenen, Salar de Uyuni. Regeringen satser på at dette fund kan indbringe milliarder af dollars til den bolivianske stat. Der er bare et problem: De oprindelige folk i området er ikke blevet hørt.

Der er hvide sekskanter så langt øjet rækker. Solen får salten til at glimte som krystaller, og gør dette sted fuldstændig magisk.

Salar de Uyuni ligger i Bolivias sydvestlige hjørne og er i øjeblikket centrum for verdens opmærksomhed. Under det kæmpestore hvide lag af salt er nemlig gemt et af verdens største depoter af metallet lithium.

Cirka 40 kilometer syd for saltørkenen ligger den lille landsby Julaca. Der er støvet overalt og kun få mennesker ses på gaden. En enkelt kiosk holder åbent, og uden for kiosken står Geovana og Alfredo, som har boet i byen de seneste fem år.

Før de flyttede hertil, var landsbyen ved at uddø. Nu bor der 20 familier. Udvindingen af lithium kommer til at spille en stor rolle i Julacas fremtid – på både godt og ondt.

Nøglen til elbiler

Lithium er verdens letteste metal og bliver betragtet som en vigtig brik i verdens kamp mod CO2-udledning. Batterier af lithium skal nemlig drive de elbiler, som allerede af mange bilproducenter er planlagt til at udgøre størstedelen af fremtidens køretøjer.

Derfor skal så meget lithium som muligt udvindes på kort tid. Det mener i hvert fald den bolivianske stat, som, med den rette strategi, har udsigt til en fortjeneste på flere milliarder dollars.

Bolivia har historisk været præget af, at udenlandske firmaer har købt landets råstoffer billigt og eksporteret dem til den vestlige verden. Det bolivianske folk er blevet brugt som billig arbejdskraft, som kunne arbejde under urimelige forhold og udsat for stor forurening.

I denne omgang har den bolivianske stat dog planer om, i større grad, at nationalisere processen.

Derved er der mulighed for at tjene godt på naturressourcerne. Statens mineselskab COMIBOL har planlagt en stor fabrik er, der skal åbne i 2014, og indtil da er bygget en pilotfabrik, som på et mere eksperimentielt plan har arbejdet med at udvikle den rette teknologi til den første fase i litium-processen.

Milliarder gjorde blind

Midt i udsigten til milliarder af dollars, til ny kinesisk teknologi og til for første gang at kunne være en aktiv medspiller i verdensmarkedet, glemte den bolivianske regering dog en lille detalje: At spørge de oprindelige folk i området til råds.

Ifølge internationale konventioner som ILO’s konvention 169 og FNs konvention om oprindelige folk, har oprindelige folk ret til at blive hørt i forbindelse med påbegyndelse af projekter på deres territorier. Senest har også Bolivias nye grundlov slået denne centrale rettighed fast. Det er en vigtig rettighed, da den netop gør det muligt for de oprindelige folk at få medbestemmelse over deres egne territorier.

For IBIS er det ekstremt vigtigt, at være med til at sikre, at de oprindelige folks høringsret bliver overholdt. Det er netop de indianske bønder, det går ud over, når jord og vand på deres territorier bliver forurenet. Desuden handler det om at sikre, at lithiumudvindingen kommer de oprindelige folk til gavn.

IBIS regionale program, LAPI, arbejder netop nu på at finde samarbejdspartnere i området, som kan være med til at sikre, at love og regler bliver overholdt og holde øje med, at de oprindelige folk får den information, de har brug for, og at høringsretten reelt bliver overholdt.

"Vi spurgte altså..."

Spørger man lithiumfabrikkens produktionsdirektør, Marcelo Castro, er de oprindelige folk nemlig blevet spurgt.

”De oprindelige folk er blevet hørt. Både folk fra statens mineselskab COMIBOL og bøndernes og arbejdernes fagforening, FRUTCAS, har været ude i landsbysamfundene og tale med beboerne. Overordnet set har projektet fået en positiv modtagelse i landsbyerne.”

Det er ikke helt den historie, som landsbybeboerne selv fortæller.

”Repræsentanter fra COMIBOL kom til vores landsby og fortalte os, at der vil blive skabt mange arbejdspladser og komme økonomisk udvikling. De fortalte ikke noget om negative konsekvenser. Heller ikke, at fabrikken og lithiumudvindingen kan komme til at påvirke miljøet.," siger Walter Rios, som er leder i den landsby, Rio Grando, der er tættest på lithiumfabrikken.

Måske kan de ikke huske det

Tilbage i Julaca viser Geovana og Alfredo rundt i byen. Første gang de fik besøg af en repræsentant fra lithiumprojektet var sidste år, da fabriksdirektøren Marcelo Castro kom på besøg.

”Han fortalte, at vi ville få rigtig meget liv i vores landsby, og at vi ville få økonomiske gaver af staten, så vi kunne skabe mere udvikling. Jeg spurgte ham, om lithium-udvindingen vil påvirke vores miljø. Han sagde, at der ikke vil være nogen påvirkning overhovedet.

Tværtimod, vil det være bedre for miljøet, fordi bilerne i fremtiden vil kunne køre på batterier af den lithium, der bliver hevet op fra saltørkenen,” siger Geovana. Hun føler ikke, at hun ved nok om forureningen forbundet med udvindingen.

Marcelo Castro har ikke lyst til at kommentere sit besøg i Julaca. Fabrikkens operationsdirektør, derimod, fastholder, at de samfund, som bor tættest på fabrikken, er blevet informeret korrekt.

”Hvis de har sagt, at de ikke er blevet informeret om de miljømæssige konsekvenser, er det fordi de ikke kan huske det”.

Fakta

IBIS arbejder gennem det regionale program, LAPI (Latin America Against Poverty and Inequality), med problemerne i forbindelse med udvindingsindustrien.

LAPI samarbejder med lokale partnere om at styrke de oprindelige folk i deres kamp for, at deres rettigheder respekteres.

Desuden arbejder LAPI med at sætte problemerne med udvindingsindustrien på den politiske dagsorden lokalt, nationalt, regionalt og internationalt.