Leder: The game is fixed?

17. feb 2012
Af
Vagn Berthelsen

Forskellen er til at tage og føle på: Efter oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf i 2010, hvor olien i tre måneder fossede ud, har BP accepteret at betale 14 milliarder dollar til at bøde for skaderne. Det tog mindre end ét år at aftale dette med de amerikanske myndigheder.

Olieselskabet Texaco (senere opkøbt af Chevron) ledede i over 20 år – helt med vilje – kemisk forurenet spildevand og restolie ud i Amazonasregnskoven i Ecuador. Efter 17 års retssag har Chevron betalt 40 millioner dollar i erstatning til Ecuador.

Det er skræmmende, at små og svage stater ikke har en chance over for store multinationale selskaber og den hær af specialister og advokater, der beskytter deres interesser. Jeg kommer til at tænke på Leonard Cohen-sangen ”Everybody knows” og linjerne: “Everybody knows – the game is fixed, the poor stay poor, the rich get richer.”

Men hvad har det lige med IBIS at gøre? En del – og rigtig meget med dansk udviklingspolitik.

For selv om IBIS ikke har en størrelse eller indflydelse, der gør, at vi kan tvinge olieselskaberne til noget som helst, så arbejder vi hver dag med noget, der ender med at få betydning.

I mange lande, herunder Ecuador, støtter IBIS undervisning af lokalbefolkningen, som lærer om muligheder, problemer og rettigheder, når olieudvinding er på tale. For eksempel ved mange nu, at ”forudgående informeret samtykke” er en central rettighed for oprindelige folk, der skal tage stilling til en olieudvinding, som vil vende op og ned på deres livsgrundlag.

I for eksempel Ghana støtter IBIS nationale organisationer, der holder øje med olieudvindingen og den nationale lovgivning på området:

Hvilke indtægter får landet? Hvor går pengene hen? Hvordan bestyres de? Hvad betyder det for fiskeriet? Hvilke sikkerhedsforanstaltninger tages der for at undgå katastrofer på platformene ud for Ghanas kyst?
Sådanne spørgsmål får de styrke til at stille.

Internationalt arbejder IBIS især med at sikre, at indtægterne fra olie, naturgas og mineraler går til de lande, ressourcerne hentes i. I dag forsvinder svimlende summer via illegal kapitalflugt og bliver aldrig omsat til udvikling for de fattige lande i syd. Men også det er der en chance for at lave om på.

Og så arbejder IBIS i Danmark. Danmark er desværre det, der i advokatsprog kaldes ”en attraktiv jurisdiktion for holdingselskaber” – for at citere det kendte advokatfirma Bech-Bruuns hjemmeside – det vil sige et land, som multinationale selskaber kan kanalisere midler igennem for at undgå at betale skat.

Pinligt og skrupforkert, synes vi – og vi venter spændt på at se, om den nye regering opfylder løfterne fra regeringsgrundlaget og tager kampen op mod illegal kapitalflugt. Vi håber og presser også på for, at Danmark skal bruge EU-formandskabet offensivt til at stoppe kapitalflugt og gøre Leonard Cohens illusionsløse vurdering til skamme!