Landsbyen, der fik nok: Vil slæbe mineselskab i retten
17.06.2016
Af Anne Hedegaard Wrang Rasmussen og Marie Hovgaard Bennedsen
Ghana er et af verdens mest guldrige lande, og guldfeberen har haft betydning for landets stigende vækst. Men guldet kommer ikke de lokale til gode – tværtimod tvangsflyttes folk, og guldindustrien smadrer miljøet.
Lyden af de tunge sten, der rammer hinanden, overdøver alt andet. Det lyder som noget, der hører til på en byggeplads. Men larmen er blevet hverdag for beboerne i landsbyen Kantinka. Et stort område få meter fra landsbyen er nemlig blevet forvandlet til en losseplads. Cirka hvert femte minut dumper et multinationalt guldmineselskab flere tons sten på lossepladsen, der stadig tjener som legeplads for byens børn. Og sådan fortsætter det, døgnet rundt. Mens bjerget af sten vokser, kæmper beboerne i Kantinka for at fastholde deres rettigheder.
Guldets forbandelse
Kantinka ligger i Asutifi-distriktet i det vestlige Ghana – et af de guldrige områder i landet. Men trods placeringen midt i guldet, kommer den værdifulde naturressource ikke lokalbefolkningen til gode. Tværtimod er det, der burde være en velsignelse for et fattigt landsbysamfund, nu blevet deres forbandelse.
Kantinka, der har eksisteret i mere end 30 år og er et af de ældste landsbysamfund i området, kunne før i tiden leve i fred. Men for 12 år siden begyndte et stort mineselskab at arbejde i området, og i takt med at minedriften er vokset, er landsbyens problemer blevet større.
”Vi har flere gange forsøgt at snakke med mineselskabet,” forklarer Peter Effah, der er Kantinkas leder.
Han fortæller, at landsbyen længe har forsøgt at indgå i dialog og forhandling med selskabet for at få kompensation for minedriftens ødelæggelser. Men uden held.
”Vi forklarer dem om vores problemer og klager over, at de ikke gør noget ved det. Men vi hører aldrig noget fra dem, og vi får aldrig informationer, når de laver nye tiltag. De hører, hvad vi fortæller dem, men de ændrer ikke noget.”
Mineaktivister hjælper landsbyer som Kantinka
I et nyt projekt har Oxfam Danmark uddannet mineaktivister til at dokumentere lokales klager over guldminers ødelæggelser i Ghana
Dokumentationerne offentligøres på nettet, for at presse selskaberne til at ændre praksis
Dokumentationen har styrket landsbyernes bevismateriale og ført til, at deres klager bliver taget mere seriøst.
Fra legeplads til losseplads
Guld er det mineral, som skaber mest affald, når det udvindes. Ét gram guld efterlader ofte mere end et ton affald i form af jord og sten. Det forklarer, hvorfor stenbjerget ved siden af Kantinka vokser hver eneste dag. Men larmen fra det voksende bjerg er ikke det største problem ved at have minens losseplads som nabo.
Den massive mængde af sten udgør en enorm fare for landsbyens børn, der dagligt leger og opholder sig i området. For nogle måneder siden kom Joseph, en 10-årg dreng fra landsbyen, alvorligt til skade i forsøget på at stoppe sin fåreflok fra at stikke af i stenaffaldet. Joseph gled og fik knust sit ben i stenene. Mineselskabet nægtede at dække hans lægeudgifter eller at betale erstatning for hans skade.
Samtidig er mineaffaldet med til at ødelægge miljøet i området for både mennesker, dyr og planter. Stenene forurener luften med støv, og det påvirker beboernes helbred. Desuden er de fyldt med kemikalier efter at være blevet gennemarbejdet af guldminen. Når det regner, bliver farlige kemikalier derfor spredt i landsbyens jord og forurener vandet.
Førhen kunne beboerne i Kantinka dyrke jorden i området og drikke af vandet – nu gør de det med fare for at indtage tungmetaller og andre kemikalier, der er spredt omkring minen.
Landsbyen står sammen
Mineselskabet vil flytte beboerne i Kantinka, så de kan udvide minedriften yderligere. Beboerne i landsbyen har derfor krævet kompensation for de hjem og den jord, de skal flytte fra. Men mineselskabet nægter at give kompensation til alle beboere i Kantinka – de mener, at kun de mest velhavende er berettigede til at blive kompenseret.
”De gik rundt i vores landsby og kiggede på, hvordan vi bor. De udpegede de få, hvis hus de mente var af nok værdi til at kræve kompensation. Men dem, der bor i mindre og faldefærdige huse, er de ligeglade med,” fortæller Peter Effah.
Men i den lille landsby står de sammen. Hvis ikke alle behandles lige og får fair kompensation, er der, ifølge Peter Effah, ingen der flytter.
”Mineselskabet får penge, og vi får ingenting. Men det eneste vi kræver, er, at vi bliver genhuset af selskabet, og at vi alle får en rimelig kompensation fra det, vi flytter fra. Indtil der er kompensation til os alle, flytter vi ingen steder.”
Hjælp Kantinka med advokathjælp
Med mineaktivisternes dokumentation mangler landsbyen nu midler til at kunne forhandle og evt. føre sag mod mineselskabet.
Sms ADVOKAT til 1414 – og støt med 30 kr. Advokathjælpen koster 10.000 kr. Så hvis vi kan samle 334 sms’er, kan vi sammen hjælpe landsbyen Kantinka.
Tusind tak! Vi har på kort tid nået de 10.000 kr. Donationer herudover hjælper indbyggerne i landsbyen Saaman i Fanteakwa distriktet. Her har et mineselskab ødelagt kakao-træer og taget landbrugsjord uden at betale ordentlig kompensation.